thumb|right|Digteren Bjørnstjerne Bjørnson grundlagde Riksmålsforbundet i 1907
Riksmålsforbundet er en norsk sprogpolitisk organisation som særlig arbejder for at hævde riksmålets position som officielt skriftsprog og kultursprog i Norge. Ifølge forbundet er riksmål "den moderne norske normalform af det skriftsprog som er nedarvet fra den dansk-norske sprogtradition i 1700-tallet og 1800-tallet og det norske tale- og læsesprog som er knyttet til det". Riksmålsforbundet har konsekvent modarbejdet myndighedernes samnorskpolitik og den obligatoriske sidemålsoplæring. I forbundets centralstyrelse sidder formand advokat Trond Vernegg, som 1. viceformand Einar Tønnessen og Peter Chr. Sogn som 2. viceformand.Organisasjon på riksmalsforbundet.no hentet 24. marts 2021
Organisationen uddeler hvert år en række priser, der skal fremme det norske sprog i forskellige medier og sammenhænge. Disse tæller Riksmålsforbundets litteraturpris, Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, Gullpennen, Lytterprisen og TV-prisen.
Historik og aktiviteter Riksmålforbundet blev stiftet 7. april 1907 af digteren Bjørnstjerne Bjørnson i Fæstningens Gymnastiksal. Det organiserede riksmålsarbejde går tilbage til 1899, og kom som svar på at landsmålsfolk organiserede sig for at gøre landsmålet til einaste mål i landet (= landets eneste sprog).
Riksmålsforbundet arbejder fortsat for at bevare og dyrke riksmål som det traditionelle standardskriftsprog i Norge.
Markante medlemmer af riksmålsbevægelsen har blandt andre været forfatteren Jens Bjørneboe, hans fætter André Bjerke, Terje Stigen, Carl Keilhau, Agnar Mykle, Arnulf Øverland, Sigurd Hoel, Johan Bernhard Hjort, Knut Wigert, Margrethe Aamot Øverland og Sofie Helene Wigert. Blandt uorganiserede talspersoner for riksmålssagen finder man blandt andre forfatterne Claes Gill, Nils Kjær, Knut Hamsun, Gabriel Scott og Henrik Ibsen.
De senere års sprogreformer, særlig af 1981 og 2005, indebærer at mange af forbundets mål er opnået: Samnorskpolitikken er officielt forladt, og officielt bokmål tillader de allerfleste moderne riksmålsformer. I tillæg er der nu politisk flertal for at afvikle obligatorisk sidemål i Oslo. https://www.aftenposten.no/meninger/sid/i/jd9zq/Ma-alle-ha-nynorsk-pa-skolen
Forbundet har en række lokalafdelinger, den største er Bergens Riksmålsforening, og datterorganisationer, blandt andet Studentenes Riksmålsforening. I Bergen findes endnu restauranterne Wesselstuen og Holbergstuen, de såkaldte "digterstuer" opkaldt efter Johan Herman Wessel og Holberg, i 1923 stiftet af "borgere med baggrund i Bergens Riksmålsforbund".
Riksmålsforbundet udgiver tidsskriftet Ordet, mens avisen Frisprog blev udgivet af Foreldreaksjonen mot samnorsk.
Formænd Advokat Trond Vernegg 1990–d.d. Lektor Erling Granholt 1988–1990 Fabrikant Jan Willoch 1983–1988 Skuespiller Knut Wigert 1974–1983 Professor Aksel Lydersen 1969–1974 Advokat Johan Bernhard Hjort 1961–1969 Redaktør Ernst Sørensen 1959–1961 Forfatter Sigurd Hoel 1956–1959 Forfatter Arnulf Øverland 1947–1956 Sekretær Jonas Hestnes 1945–1947 Lektor Harald Bakke 1939–1945 Advokat Gerhard Holm 1937–1939 Forfatter Alf Harbitz 1936–1937 Lektor Ragnar Ullmann 1929–1936 Advokat Gerhard Holm 1919–1929 Overlærer Jens Jørgen Mørland 1918–1919 Skoleinspektør Johan M. Platou 1916–1918 Sognepræst Alfred Eriksen 1911–1916 Lærerinde Ragna Nielsen 1910–1911 Forfatter Bjørnstjerne Bjørnson 1907–1910
Noter
Litteratur Guttu, Tor: Det Levende ordet : norsk skrivekunst – en antologi : artikler, dikt, essays og noveller fra tidsskriftet Ordet 1950–1973, Oslo 1992. Hansen, Jan E.: Frisprog – mer enn ord : artikler, innfall og utfall fra Frisprog 1953–1981, Oslo 2003. Langslet, Lars Roar: I kamp for norsk kultur : riksmålsbevegelsens historie gjennom 100 år, Oslo 2007.
Eksterne henvisninger Riksmålsforbundet
Kategori:Sprogorganisationer fra Norge Kategori:Etableret i 1907