thumb|Jørn Larsens vandinstallation på foran Thorvaldsens Museum i København. Jørn Larsen (15. december 1926 i Næstved – 13. juni 2004 i København) var en dansk billedkunstner.

Han debuterede med sine første nonfigurative malerier på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1955. Hans ophold i Grønland 1959-60 betød en del for hans fremtidige virke, og fra 1962 udviklede han et sort-hvidt geometrisk formsprog og udførte skulpturer i bl.a. marmor, granit og stål. "Motiverne" i hans kunst er parallelle linjer, der knækker og danner flade knuder, der skaber en vekselvirkning mellem plan, figur og rum.

Larsen udførte 1974-76 en udsmykning i stål til Odense Universitet; og han gentog motivet (en terning rejst på spidsen) i sort poleret granit i Svendborg (1983); Han udførte tre gulvfliser til Det Kgl. Teater i 1992 og udførte i 2000 gulvet og ruderne i Jelling Kirke. Han var fra 1970 medlem af Grønningen, modtog Eckersberg Medaillen i 1978 og Thorvaldsen Medaillen i 1989. Han var Danmarks repræsentant på Biennalen i Venezia 1993.

Eksterne henvisninger

Jørn Larsen | Gyldendal - Den Store Danske

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Personer fra Næstved Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde) Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat