Carlo Troya (født 7. juni 1784 i Neapel, død 28. juli 1858 sammesteds) var en italiensk historiker og politiker.
Han var fra Neapel og 1848 en tid ministerpræsident under Ferdinand II; efter den revolutionære bevægelse 1821 måtte han leve en del år i landflygtighed. Troya, der hørte til den såkaldte ny-guelfiske skole, som ville styrke pavens verdslige magt i Italien, var en dygtig historisk forsker, der også gav sig af med Dante-studier.
Forfatterskab Del veltro allegorico di Dante, Firenze 1826. Della condizione dei Romani sotto i Longobardi, 1824. Storia dell' Italia nel medio evo, 10 bind, 1839 ff., nåede kun til Karl den Store Il Codice longobardo (efterladt værk)
Kilder
Kategori:Politikere fra Italien Kategori:Historikere fra Italien Kategori:Faglitterære forfattere fra Italien Kategori:Personer fra Napoli