Dornier 328 er et tomotoret turbopropfly der oprindeligt er udviklet og produceret af tyske Dornier Luftfahrt GmbH. Selskabet blev i 1996 overtaget af amerikanske Fairchild Aircraft, og blev derefter kaldt Fairchild-Dornier.
Flyet blev introduceret i 1991 og indtil 2000 blev der i alt produceret over 217 eksemplarer af typen i seks forskellige varianter. Flyet kan have op til 33 passagersæder og betjenes af 2 piloter. Den jet-drevne version af flyet kaldes Fairchild Dornier 328JET.
Udvikling Da Dornier stadigvæk var ejet af Deutsche Aerospace AG, begyndte man på udviklingen af flyet under navnet Dornier 328. Jomfruflyvningen fandt sted 6. december 1991, og i oktober 1993 kom flyet for første gang i kommerciel drift.Fairchild Dornier Gmbh Company Profile, Information, Business Description, History, Background Information on Fairchild Dornier Gmbh , Reference for Business. 2008-01-05.
Varianter 328-100 - Standard 328. 328-110 - Standard 328 med længere rækkevidde. 328-120 - 328 med forbedrede STOL egenskaber. 328-130 - 328 med højere hastighed. 328JET - Jetfly-udgave, tidligere 328-300. C-146A - Specialudgave af 328eren opereret af United States Air Forces Air Force Special Operations Command.
Eksterne henvisninger
Referencer
Kategori:Passagerfly 328 Kategori:2-motors propelfly