thumb|right|250px|Et stort møllebrug af industrielt præg, drevet af en vandmølle i Tapolca, Ungarn Et møllebrug er en virksomhed, der driver en mølle med dertil hørende bygninger, jord og rettigheder. ODS, opslag ’’møllebrug’’ I litteraturen ses begrebet mølledrift anvendt synonymt med møllebrug, ligesom begge udtryk benyttes synonymt med mølleri. Et møllebrug beskæftigede sig oprindeligt med at male korn med en vandmølle eller en vindmølle som kraftkilde. Det udviklede sig dog efterhånden til store, blandede foretagender, som kunne omfatte landbrug, bageri og forskellige bierhverv.
Vindenergi har været udnyttet i Kina ca. 2000 år før Kristi fødsel, hvor vindkraften blev brugt til at pumpe vand til kunstvanding, mens vandenergi angiveligt er udnyttet i Grækenland i det tredje århundrede før Kristus. Beskrivelser af større vandmøller i form af bygningsværker findes hos Marcus Vitruvius Pollio (ca. 25 f.Kr.), mens større vindmøller er kendt fra 900-tallet e.Kr., hvor de især benyttedes i Iran og Afghanistan. thumb|Hammermøllen, som producerede våben fra år 1600
Længe før industrialiseringen havde sit gennembrud i England, havde mølleriet betydning for de tidlige industriforetagender. Bl.a. inden for våben- og klædeproduktion var mølleriet af væsentlig betydning. I Danmark fx Hammermøllen i Hellebæk og Krudtværket i Frederiksværk. De fleste møllerier er i dag industriforetagender. Fremvæksten af økologisk produktion betyder dog også, at nye, mindre virksomheder bliver etableret i branchen. En del af de hollandske vindmøller, der fungerer som museer, har i et begrænset omfang stadig mølleri.
I 1780’erne opbyggede Oliver Evans den første automatiserede kornmølle i New Castle County, Delaware, USA.
Efter industrialiseringens gennembrud supplerede mange virksomheder i denne branche hovederhvervet med andre indtægtskilder, fx bageri, bryggeri og salg af korn-og foderstoffer. Moderne møllebrug er overvejende fuldt mekaniserede industrielle virksomheder med mange ansatte og en del af disse anvender betegnelsen ’’brødfabrik’’ om virksomheden.
Etymologi Etymologisk betegnes erhverv, som er knyttet til udnyttelse af naturkræfterne, især i ældre tekster, med efterstavelsen -brug, fx landbrug, skovbrug og dambrug; mens efterstavelsen –ri snarere er knyttet til forarbejdnings – og butikserhvervene, fx snedkeri og bageri. Dette kan understøtte en hypotese om, at møllebrug er det mest relevante udtryk om virksomheden som helhed, mens mølleri er det mest relevante udtryk for virksomhedens bygninger og indretningen af disse. ODS, opslagene møllebrug og mølleri
Tidlig historie Antikken Med udviklingen af møllestenen var første skridt til møllebruget taget. De første kendte vindmøller blev anvendt i Kina for 4000 år siden, og blev brugt til at pumpe vand til kunstige vandingssystemer. I Hellas anvendte man vindmøller for næsten 2000 år siden. Vindmøller vides at have eksisteret fra det 7. århundrede på højdedrag i Iran og Afghanistan, hvor de blev opstillet, hvor vinden normalt kun blæste fra én retning, og de kunne ikke dreje vandret.Jean Gimbel, The Medival Machine. The industrial revolution of the middle ages, Barnes & Noble, 2003, .
thumb|200px|Skitse over den ældste kendte savmølle fra Hierapolis i Lilleasien, opført ca. 300 e.kr Fra den antikke litteratur kendes flere beskrivelser af større anlæg med møllebrug. Fra ca. år 25 f. kr. findes en tegning og en teknisk beskrivelse af en romersk vandmølle, udarbejdet af Marcus Vitruvius Pollio, og allerede i 1. århundrede evt. byggede romerne ved Barbegal i det sydlige Frankrig den “største kendte koncentration af maskinel kraft, som den antikke verden frembragte”.Kevin Greene, ”Technological Innovation and Economic Progress in the Ancient World: M.I. Finley Re-Considered”, ’’The Economic History Review’’, New Series, Vol. 53, No. 1. (Feb., 2000), pp. 29-59 (39) Her drev 16 vandhjul et tilsvarende antal møller til formaling af mel.
I det følgende århundrede udvikledes der savmøller, og romerne anlagde en række møllebrug såvel i Rom som i de romerske provinser. Selv om der kun er arkæologiske vidnesbyrd om nogle få dusin møllebrug fra det antikke Rom, vidner akvædukterne om eksistensen af talrige virksomheder, der udnyttede vandkraften. I kejser Trajans regeringstid blev der opført et vandmølleanlæg ved Janiculum i Rom, som udnyttede vandkraften fra akvædukten Aqua Trajana. Efter Romerrigets opløsning spredtes kendskabet til møllebrug især af munkeordenerne til det øvrige Europa. F.eks. er der dokumentation for møllebrug i Irland ca. år 700 og omtrent samtidig spredtes de til Germanien, dvs. det nuværende Tyskland.
Muslimske ingeniører overtog vandmøllernes teknologi fra det Byzantinske Rige, hvor de fra det 8. århundrede blev anvendt i store møllebrug til varierede formål, f.eks. Kornmøller Melmøller Grynmøller Valsemøller Papirmøller Stampemøller.
De største af disse brug var med deres i samtiden avancerede teknologi og karakter af stordrift forløbere for de virksomheder, som langt senere blev betegnet som industrielle virksomheder. I det 11. århundrede var sådanne industrilignede brug spredt over hele den muslimske del af verden.
Middelalderen right|thumb|200px|Friedrich Barbarossa - miniature i håndskrift fra 1188 (Vatikanets bibliotek) Møllebrugene har tidligt i historien været underlagt forskellige former for kontrol og registrering blandt fyrster, konger og kejsere. Allerede i 762 omtaler engelske annaler bøndernes pligt til at søge mølle. I 1086 registrerede man ifølge Wilhelm Erobrerens Domesday Book 5624 vandmøller i England. Nogle forskere peger på, at reguleringen af møllebrugene var knyttet til regaleretten, dvs. kongen eller kejserens ret til at fastlægge told og markedsvilkår over offentlige veje, broer, havne og vandløb. Frederik Barbarossa fik fastslået regaleretten i 1158 af en rigsdag i Roncalia i det nordlige Italien. På baggrund af denne ret udvikledes efterhånden mølletvang i store dele af Europa. Møllebrugene var typisk drevet på grundlag af fæstebreve. Selv om møllerne juridisk var sidestillede med fæstebønder, var de bedre stillede økonomisk end de fleste fæstere. Derfor blev de ofte fremstillet som griske i smædeskrifter og skillingeviser.
Fra tidlig middelalder til slutningen af 1800-tallet var mølleriet en væsentlig faktor i forarbejdningen af vegetabilsk landbrugsproduktion. En række opfindelser i denne periode betød, at der løbende kunne produceres hurtigere og med stadig bedre forædling af produkterne.
Teknologisk udvikledes vandmøllerne med vertikalhjulet, der var noget mere effektivt end det hidtil anvendte horisontalhjul.Dansk kulturarv: ’’Knagmølle’’ Hentet den 18. oktober 2013 Overfaldshjulet, der blev anvendt i Tyskland fra ca. 1350 muliggjorde en forøgelse af kapaciteten og understøttede tendensen til en begyndende industrialisering af møllebrugene, som indtil dampmaskinen blev opfundet var den væsentligste drivkraft til maskinelle formål. Virkningsgraden af et overfaldshjul var 60-80%, mens forgængeren underfaldshjulet blot havde en virkningsgrad på 20-30 %.Böcher, s. 14-21 Vindmølleriet udvikledes, da stubmøllerne, hvor hele møllen skal drejes efter vindens retning, blev afløst af den hollandske mølle, hvor det kun er toppen, der drejer op i vinden.
De danske møllebrug i middelalderen På baggrund af de få skriftlige kilder antages det, at møllebrugene kom til Danmark i første halvdel af 1100-tallet. Erik Ejegod havde ca. år 1100 tilkaldt tolv munke fra Benediktinerordenen i England. Deres opgave var at overvåge Sankt Knuds helgengrav i Odense Domkirke. Disse munke har formentlig anlagt Drabæks Mølle ved Ribe, ligesom der er sikre vidnesbyrd om, at de i 1135 fik kongeligt privilegium til at bygge Munke Mølle i Odense.
Et af de første benediktinerklostre i Danmark blev anlagt ved Voer. Munkene gravede en kanal herfra til Gudenåen og kunne udnytte vandkraften til at drive en kornmølle.
Møllebrugene kunne tidligt i middelalderen frit udøve mølleriet, hvis det ikke var til gene for omgivelserne. Erhvervet var en udmærket forretning, og kronen, adelen og de katolske bisper tog initiativet til opførelsen og driften af de fleste.’’Møller i Danmark’’ på Møllearkivet.dk
Den første kendte beskatning af møllebrug i Danmark fandt sted i 1231, hvor Valdemar Sejr indførte skat på melproduktion. I jyske lov fra 1241 blev der indført enkelte begrænsninger på adgangen til at opføre møller: ”En Mand maa ikke opføre Mølle fra ny, medmindre han har Dæmning og Dæmningssted, saaledes at der ikke sker Oversvømmelse paa en anden Mands Ager eller Eng, eller man ved Opstemning af Vandet ødelægger de gamle Møller, der er Møller fra Arilds Tid. Synsmand (skal) udmeldes for at undersøge, om den bevirker Oversvømmelse paa sin egen eller paa andre Mænds Grund, for ingen maa fremkalde Oversvømmelse paa anden Mands Jord uden hans Vilje og heller ikke grave eller bygge Hus paa den.”Jyske Lov (1241), Kapitel 57
Citatet fra loven viser, at man allerede i det trettende århundrede var opmærksom på, at opstemning af vand i forbindelse med driften af vandmøller kunne føre til oversvømmelser, Møllerne betød på den anden side et væsentlig teknologisk fremskridt, og i 1356 udstedte Valdemar Atterdag en forordning, som krævede en ”nyttegørelse” af vandløbene til mølledrift. Der findes nogle få bevarede bygningsdele tilbage til 1400 tallet, fx i Brundlund Mølle, men den bedste mulighed for at følge møllebrugenes udvikling er dels klostrenes annaler, dels fæstebrevene, som viser, hvor der opførtes vandmøller under godserne eller kronen. Af klostrenes annaler fremgår bl.a., at to møller under herregården Rydhave ved Holstebro, tilfalder Ribe bispestol i 1418.
Ca. 1430 blev det almindeligt med opdæmninger i Danmark. Opdæmningerne muliggjorde udnyttelsen af brystfaldshjulet.
Efter reformationen Vandmøllerne blev både i Europa og USA udbygget til store møllebrug med mange sluser, der kontrollerede komplicerede industrielt prægede processer, og ofte var der tilknyttet mange forskellige typer produktion. Også vindmøllerne fik stor udbredelse i Europa, og mange indgik i store møllebrug. Da møllebrugene havde størst udbredelse i slutningen af 1800-tallet, var der ca. 200.000 i Europa, hvoraf de fleste var vindmøller af den hollandske type. LOW-TECH MAGAZINE: Wind powered factories: history (and future) of industrial windmills
De danske møllebrug efter reformationen Fra reformationen i 1536, hvor bispegodset i Danmark blev inddraget under krongodset, er det muligt at følge de overdragne vandmøllers historie i optegnelserne over ”Kronens skøder”. Navneregistrene til Kronens skøder 1535-1765. Rigsarkivet. Det ses blandt andet heraf, at møllerne blev udvidet med flere og større hjul, som krævede større vandtilstrømning og derfor ofte medførte oversvømmelser af de omkringliggende jorde. Dette førte til mange lokale stridigheder. Fx satte Øvre Mølle ved Værebro å jævnligt et lavt område fra Stenløse næsten til Veksø under vand. Efter protester fra lokale bønder blev den sat ud af drift omkring 1625 og først i.1638 kom den igen i funktion. Oversvømmelsesproblemet søgte man overalt i landet at løse ved at indføre tidsbegrænsning i møllernes driftsperiode, det såkaldte græsmølleri. Den typiske driftsperiode for en græsmølle var fra 28. september til 25. marts. Den teknologiske udvikling betød ligeledes, at overfaldshjulet blev grundlaget for udvidelsen af mange møllebrug i årtierne efter, at Tycho Brahe havde udviklet Danmarks første overfaldshjul på øen Hven i 1592.
thumb|Frederik 3., en af de mølleinteresserede danske konger