Shane Brox (født 8. november 1968) er en dansk kunstner, børnebogsforfatter og tidligere vært for børne-udsendelsen Shanes Verden på DR1.
Brox er født i Canada, men flyttede siden til Norge med sin norske mor og danske far. Efter gymnasiet flyttede han imidlertid til Danmark for at studere design på Designskolen i Kolding. Her blev han færdig i 1991 og blev med det samme headhuntet af tøjgiganten Levi's. Efter 12 år i Frankfurt og Bruxelles som designer rejste han tilbage til Danmark.
I 2003 begyndte han at optræde for børn. Omdrejningspunktet var Brox' egen kreative barndom med leg og byggeri af kunstfærdigt udførte legesager bestående af almindeligt husholdnings affald som f.eks. køkkenruller, mælkekartoner og tabte frakkeknapper og plastik propper. Kun fantasien satte grænser for hvad der kunne bruges.
Konceptet blev siden udviklet i samarbejde med DR1, hvor udsendelsen Shanes Verden blev godt modtaget. I 2008 kunne Shane Brox således høste tv-prisen "Årets Børne- og Ungdomsprogram".
I 2013 præsenterede han julekalenderen Jul på Slottet i programmet Shane viser Jul på Slottet på DR Ramasjang.
Shane Brox har indtil videre skrevet 22 børnebøger.
I 2023 trådte Brox’ karriere ind i et nyt kapitel med soloudstillingen Beauty in the Beast i Nikolaj Kunsthal, der viste surrealistiske skulpturer lavet af genbrugstekstiler, så som stof og skum. Herefter fulgte en større skulpturkommission for Danske Bank i 2024 og en separatudstilling med tekstile vægskulpturer i Galleri Kant og deltagelse på Enter Art Fair senere samme år.
Brox beskriver sin kunstneriske filosofi som en rejse mod at aflære betinget adfærd og genfinde et autentisk kreativt selv:
Referencer
Eksterne henvisninger
Søndagsavisen (31. marts, 2010) - Børnetv-vært brød sammen på bagtrappe Børnelitteratur.dk - Biografi af Shane Brox JyskeVestkysten (23. februar, 2001) - Børnenes Legeonkel (PDF) https://periskop.no/12-monstre-i-slottskjelleren-og-27-spirits-i-kirken/
Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Tv-værter fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kunstnere fra Danmark