Kenzō Tange (født 4. september 1913, død 22. marts 2005) – på japansk: 丹下 健三 Tange Kenzō.
Kenzō Tange er én af de japanske arkitekter, der er kendt udenfor landets grænser. Han anses for at være den væsentligste repræsentant for "ny bygningskunst" i sit hjemland.
thumb|180px|right|Tokyos provinsregeringssæde, tegnet af Kenzō Tange i 1991
Levnedsløb Kenzō Tange er født i Osaka og voksede op i Imabari på øen Shikoku. Fra 1935 studerede han ved universitetet i Tokyo. I 1938 fik han ud over sin eksamen også Tatsuno-prisen. Hos Kunio Mayekawa, en af le Corbusiers tidligere medarbejdere, lærte han fagets virkelighed at kende allerede som ung arkitekt. I 1946 indledte ham sin undervisning ved Tokyos universitet samtidig med, at han fortsatte som selvstændig arkitekt. thumb|250px|Fuji TVbygning (1994)
Kenzō Tange blev først og fremmest kendt fra 1950'erne på grund af arbejdet med Hiroshima Fredscenter. Han forstod at skabe udtryksfulde værker ved at sammenbinde den nye nøgternhed i arkitekturen under påvirkning fra le Corbusier med japansk byggetradition. Han opnåede verdensberømmelse ved arbejdet med prestigeprojekter som olympiadebygningerne og verdensudstillingen, og han blev udnævnt til professor i byplanlægning ved Tokyos universitet.
Fra 1975 var Kenzō Tange bærer af ordenen Pour le Mérite for videnskab og kunst. I 1987 fik han Pritzker-prisen.
Den 22. marts 2005 døde Kenzō Tange i Tokyo i en alder af 91 år af et hjertestop.
Værker Moderne bygninger
1949/1956 – Fredscentrum Hiroshima 1953/1954 – Bibliotek på Tsuda College i Tokyo 1955/1958 – Administrationsbygning for Kagawaprovinsen i Takamatsu 1959 – Rådhus i Imabari 1964 – Haller til de Olympiske lege i Tokyo 1964/1965 – Internationalt Konferencecentrum i Kyoto 1986 – OUB Building i Singapore, der med sine 280 m højde og 60 etager er den højeste bygning i byen. 1991 – Regeringssæde for Tokyo-præfekturet opført mellem 1991 og 1993. Den højeste bygning i Japan (243 m) 1994 – Fuji Television Building i Tokyo
Traditionelle bygninger
1965 – Domkirken St. Maria i Tokyo
Andre arbejder
1960 – Byplanprojekt i Tokyo 1965 – Byplanprojekt i Skopje, Makedonien 1967 – Fiera bydelen i Bologna 1970 – Verdensudstillingen i Ōsaka: Chefplanlægger; tag over festpladsen for Expo '70 1976 – Opførelse af den nye nigerianske hovedstad, Abuja
Eksterne henvisninger Portræt af Kenzo Tange (på engelsk) Kenzo Tange omtalt i archINFORM
Kategori:Kunstnere fra Japan Kategori:Arkitekter fra Japan Kategori:Personer fra Osaka