Ved beskæftigelse forstås normalt erhvervsmæssigt arbejde. Antallet af beskæftigede er således lig med antallet af personer, der har et lønarbejde. Antallet af beskæftigede er større end antallet af lønmodtagere, idet også selvstændige er beskæftigede, selvom de ikke er lønmodtagere. Antallet af beskæftigede er imidlertid mindre end antallet i arbejdsstyrken, da sidstnævnte kategori ud over de beskæftigede også tæller arbejdsløse personer.
Beskæftigelsens størrelse i et land er en af de faktorer, der bestemmer landets materielle velstand og de offentlige finansers situation, idet høj beskæftigelse typisk medfører store skatteindtægter. Derfor er begrebet ofte genstand for stor politisk interesse. Størrelsen af beskæftigelsen i de enkelte lande afhænger af en lang række forhold som befolkningens uddannelsesniveau, traditioner for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, tilbagetrækningsmønstre og ledighedens størrelse. Beskæftigelsesfrekvensen falder således naturligt i lavkonjunkturer og stiger i højkonjunkturer.
International sammenligning
EU's statistiske kontor Eurostat opgør beskæftigelsesfrekvensen i de enkelte EU-lande som antallet af personer mellem 20 og 64 år, der er i beskæftigelse, delt med den samlede befolkning i samme aldersgruppe. I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen i EU 68,4 %. I Danmark var den på 75,4 %. Danmark var dermed det EU-land, der havde den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, kun overgået af Tyskland (76,7 %), Holland (77,2 %), Østrig (75,6 %) og Sverige (79,4 %). Uden for EU har lande som Norge med 79,9 % og Island med 81,8 % en højere andel af befolkningen i beskæftigelse, mens USA med 70,9 % har en lavere andel. Japan ligger med 75,2 % på linje med Danmark.Eurostat: Employment rate, by sex. Hentet 19. februar 2014.
Danske statistikker
Der findes flere forskellige danske statistikker, der belyser beskæftigelsens størrelse. Arbejdskraftundersøgelsen (forkoret AKU) er en spørgeskemaundersøgelse, der ud fra stikprøver undersøger befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I Arbejdskraftundersøgelsen er personer beskæftigede, hvis de har arbejdet mindst én betalt time i løbet af referenceugen, eller hvis de er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov.Danmarks Statistik: Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse. Hentet 19. februar 2014.
Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (forkortet RAS) er en anden opgørelse, der i stedet trækker på en række eksisterende registre som eIndkomstregistret, uddannelsesstatistikker og statistikker for offentligt forsørgede.Danmarks Statistik: Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Hentet 19. februar 2014.
Fuld beskæftigelse
Med fuld beskæftigelse menes en situation, hvor der ingen ufrivillig ledighed er i økonomien. Udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet er altså af samme størrelse, dvs. der er markedsclearing. På grund af eksistensen af såvel struktur- som konjunkturledighed er arbejdsmarkedet i alle moderne økonomier aldrig karakteriseret ved fuld beskæftigelse, men de enkelte lande kan være tættere på eller længere fra denne hypotetiske situation, der somme tider nævnes som et økonomisk-politisk mål.
Medarbejdere og arbejdsgivere En medarbejder bidrager med sin arbejdskraft og erfaring til en arbejdsgiver eller en person, der driver forretning eller et foretagende (PCB) og ansættes normalt til at varetage konkrete opgaver, som indgår i jobbet. I en virksomhedsmæssig kontekst betragtes en ansat som en person, der er ansat til at levere tjenesteydelser til selskabet på regelmæssig basis mod vederlag, og som ikke udfører disse ydelser som en selvstændig virksomhed.
Som arbejdsgivere betragtes både personer, der ansætter andre, og selvstændige til at udføre erhvervsmæssigt arbejde, samt virksomheder, der kan have et betydeligt antal ansatte.
For at klassificere en arbejder som en uafhængig kontraktør frem for en lønmodtager, skal den uafhængige kontraktør aftale det endelige resultat af arbejdet med klienten, hvorefter kontraktøren kontrollerer midlerne og metoderne til at opnå det ønskede resultat. For det andet yder den uafhængige kontraktør tjenester til offentligheden og ikke kun til én virksomhed, og er ansvarlig for at opkræve betaling fra klienten, dække ikke-refunderede udgifter og stille egne værktøjer til rådighed. For det tredje bekræftes forholdet mellem parterne ofte ved en skriftlig aftale, hvor det fremgår, at arbejdstageren er en uafhængig kontraktør og ikke har ret til de fordele, som en lønmodtager får; de ydelser, som arbejdstageren leverer, er ikke centrale for virksomheden; og forholdet er ikke varigt. Et aspekt, som mange uafhængige kontraktører overser, er udarbejdelsen af korrekte og pålidelige lønsedler. Traditionelle ansatte modtager lønsedler automatisk. Selvstændige må dog udarbejde dem selv.
Når nøgleforhold er til stede, herunder regelmæssig lønudbetaling til arbejdstageren, overholdelse af et fast arbejdstidsskema, at arbejdsgiveren stiller værktøj til rådighed, streng kontrol fra arbejdsgiverens side, og at arbejdstageren kun arbejder for én arbejdsgiver ad gangen, anses vedkommende for at være en lønmodtager, og arbejdsgiveren er som regel ansvarlig for dennes handlinger og forpligtet til at yde vedkommende fordele. Tilsvarende ejer arbejdsgiveren enhver opfindelse, skabt af en arbejdstager "ansat til at opfinde", selv uden overdragelse af opfindelsesrettighederne. I modsætning hertil vil et firma, der bestiller arbejde hos en uafhængig kontraktør, ikke eje ophavsretten, medmindre firmaet indgår en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, at det er et "arbejde udført på bestilling", eller der foreligger en skriftlig overdragelse af ophavsrettighederne. For at være beskyttet og undgå retssager skal arbejdsgiveren være opmærksom på denne forskel.
Se også
Arbejdsstyrke Arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik Beskæftigelsespolitik Dansk beskæftigelsespolitiks historie
Kilder
Kategori:Arbejdsmarkedet Kategori:Makroøkonomi