John Coolidge Adams (født 15. februar 1947) er en Pulitzer-vindende amerikansk komponist med stærke rødder i minimalismen. Han har komponeret en del orkesterværker men har også haft succes med kammermusik, korværker og operaer. Fra starten af 1970'erne begyndte han at interessere sig for elektronisk musik, som han har integreret i flere af sine værker. I senere værker gør han brug af mere traditionelle harmoniske kontrapunktiske midler.

Hans mest kendte værker omfatter On the Transmigration of Souls (2002), en korsats til minde om ofrene for terrorangrebet 11. september 2001 (som han vandt en Pulitzer for i 2003), og Shaker Loops (1978), en minimalistisk fire-satset værk for strygere. Hans mest velkendte operaer omfatter Nixon in China (1987), der handler om den amerikanske præsident Richard Nixons besøg i Kina, og Doctor Atomic (2005) om Robert Oppenheimer, Manhattan-projektet og bygningen af den første atombombe.

Liv og karriere Før 1977 John Adams blev født i Worcester i Massachusetts i 1947.Warrack, John og West, Ewan (1992): The Oxford Dictionary of Opera, 782 sider, . Han voksede op i forskellige stater i New England, hvor han blev stærkt påvirket af den stedlige musikalske kultur. Han er uddannet fra Concord High School i Concord i New Hampshire. Hans far lærte ham at spille klarinet, og han blev følgelig klarinettist i forskellige ensembler. Han studerede senere hos Felix Viscuglia, der var klarinettist hos Boston Symphony Orchestra.

Adams begyndte at komponere i en alder af ti år, og fik sit første stykke opført, da han var omkring 13 eller 14 år. Efter at han var blevet immatrikuleret ved Harvard University i 1965, studerede han komposition under Leon Kirchner, Roger Sessions, Earl Kim og David Del Tredici. Mens han studerede på Harvard, dirigerede han Bach Society Orchestra og fungerede som reserveklarinettist for både Boston Symphony Orchestra og Opera Company of Boston. Han optrådte som solist i Carnegie Halls verdenspremiere på Walter Pistons klarinetkoncert. Han fik to grader fra Harvard University (BA i 1971, MA i 1972) og var den første student nogensinde, der fik lov til at indgive en musikalsk komposition som bachelorafhandling på Harvard. Han underviste på San Francisco Conservatory of Music fra 1972 indtil 1984.

Fra 1977 til Nixon in China Adams arbejdede i det elektroniske musikstudie på San Francisco Conservatory of Music, hvor han havde bygget sin egen analoge synthesizer, og som dirigent for New Music Ensemble havde han lejlighedsvis en lille, men dedikeret gruppe af unge og talentfulde musikere til sin rådighed.

Nogle af de større kompositioner fra denne periode omfatter Wavemaker (1977), Phrygian Gates for solo piano (1977), Shaker Loops (1978), Common Tones in Simple Time (1979), Harmonium (1980-1981), Grand Pianola Music (1982), Light Over Water (1983), Harmonielehre (1984-1985), The Chairman Dances (1985), Short Ride in a Fast Machine (1986) og Nixon in China (1985-1987).

Shaker Loops (for strygerseptet) (1978): En "modulær" komposition for tre violiner, en bratsch, to celloer og en bas samt en dirigent. Den er opdelt i fire forskellige satser, som hver vokser næsten umærkeligt ind i den næste. Adams arbejdede med en gruppe af konservatoriets strygere og komponere af og til, mens de øvede. "Perioden" – det vil siger antallet af slag pr. gentaget mønster – er forskelligt for hvert af instrumenterne, og dette resulterer i en konstant skiftende tekstur i stykkets melodiske og rytmiske udtryk. Dette stykke er et vendepunkt i Adams' produktion, da det markerer en tilbagevenden til en rent instrumental skrivemåde og en genoptagelse af det tonale. Adams har senere arrangeret dette stykke for strygerorkester.

Harmonium for stort orkester og kor (1980-1981): Stykket begynder med stille insisterende gentagelse af en tone – et D – og én stavelse – "nej". Den vellykkede premiere på Harmonium var den første opførelse af hans musik af et større anerkendt ensemble og etablerede Adams som en vigtig person i Amerikas musikliv.

Grand Pianola Music (1982): Et af hans første store værker, som indoptager amerikansk folkemusik i den klassiske symfoniske tradition. Adams' brug af gentagne minimalistiske mønstre under den fejende orkestermusik høres i hele stykket.

Light Over Water: The Genesis of Music (1983): Dette værk blev bestilt af Museum of Contemporary Art i Los Angeles, som partituret til Available Light, som blev koreograferet af Lucinda Childs og havde scenografi af arkitekten Frank Gehry. Værket var én lang, ubrudt komposition med kontrasterende dele, hvis grænser var så subtile, at de næsten var umærkelige. Det er en slags symfoni spillet af et orkester med både elektriske og akustiske instrumenter – og en flerspors båndoptager. Selvom stykket i al væsentlighed er elektronisk, er det stadig udtryk for en orkestral teknik.

Harmonielehre (1984-1985): Stykket er inspireret af en drøm om et olietankskib, der flyver ud af San Francisco Bay og af Arnold Schönbergs bog, Harmonielehre. Værket handler også om harmoni i sindet og var Adams' måde at slippe af med sin skriveblokering på.

The Chariman Dances (Foxtrot for Orchestra) (1985): Stykket er en udløber Nixon in China, der skal forestille at foregå de tre første dage af præsident Nixons besøg i Beijing i februar 1972.

Short Ride in a Fast Machine (Fanfare for Great Woods) (1986): Stykket er glad og overstrømmende og skrevet for et stort orkester. Værket indeholder mange minimalistiske elementer.

Nixon in China (1987): Operaen er i tre akter og på Richard Nixons besøg i Kina fra 21. til 25. februar 1972. Hovedpersonerne i operaen er Richard og Pat Nixons, Mao Tse-tung, Chou En-lai, Chiang Ch'ing (fru Mao) og Henry Kissinger. Richard Nixons besøg i Beijing blev gennemført i håb om, men på ingen måde med sikkerhed for, at han ville komme til at møde formand Mao. Operaen blev instrueret af Peter Sellars. Dette stykke er John Adams' anden store komposition til en tekst efter Harmonium for kor og orkester.

Efter Nixon in China Adams skrev: "in almost all cultures other than the European classical one, the real meaning of the music is in between the notes. The slide, the portamento, the "blue note" — all are essential to the emotional expression, whether it's a great Indian master improvising on a raga or whether it's Jimi Hendrix or Johnny Hodges bending a blue note right down to the floor" ("i næsten alle andre kulturer end den europæiske klassiske, ligger den virkelige betydning af musikken mellem noderne. Glidningen, portamento'et, "the blue note" — alle er vigtige for det følelsesmæssige udtryk, uanset om der er tale om en stor indisk mester der improviserer en raga, eller om det er Jimi Hendrix eller Johnny Hodges spiller "blue notes""). Adams bruger dette koncept i mange af sine indflydelsesrige stykker efter Nixon in China.

I oktober 2008 fortalte Adams BBC Radio 3, at han var blevet blacklistet af det amerikanske Homeland Security og immigrationsmyndighederne.Thorpe, Vanessa. "I'm Blacklisted, says Opera Maestro: Composer John Adams Accuses US of Paranoia and Says its Security Forces are Following Him". The Observer. 19. oktober 2008. (Hentet 10. februar 2009).

The Wound-Dresser (1988): John Adams musik til Walt Whitmans digt, "The Wound-Dresser", som Whitman skrev efter et besøg hos sårede soldater i løbet af Den amerikanske borgerkrig. Stykket er for barytonstemme, to fløjter (eller piccolofløjter), to oboer, klarinet, basklarinet, to fagotter, to horn, trompet (eller piccolo tpt), pauker, synthesizer og strygere.

The Death of Klinghoffer (1991): Operaens historie begynder med kapringen i 1985 af det italienske krydstogtsskib Achille Lauro af PLO's terrorister og kommer ind på mordet på en passager ved navn Leon Klinghoffer, en pensioneret, fysisk handicappet amerikansk jøde. Det musikalske grundlag for The Death of Klinghoffer var Johann Sebastian Bachs passioner: alvorlige, symbolske fortællinger ledsaget af et stort kor. En filmversion af værket blev lavet i 2003, der fremhævede dets dystre stemning.

Chamber Symphony (1992): Dette stykke blev bestilt af Gerbode Foundation i San Francisco til San Francisco Contemporary Chamber Players. Chamber Symphony har en stor lighed med Arnold Schönbergs kammersymfoni Op. 9 i sin tonalitet og instrumentale arrangement, men Adams instrumentering indbefatter desuden synthesizer, trommesæt, trompet og trombone. Værket består af tre satser: "Mongrel Airs", "Aria with Walking Bass" og "Roadrunner". Musikken er ophidset og aggressiv og alluderer til tegnefilmsmusik (som det også fremgår af titlerne på de enkelte satser).

I Was Looking at the Ceiling and Then I Saw the Sky (1995): Et musikstykke til scenisk opførelse med en libretto af June Jordan og iscenesættelse af Peter Sellars. Adams kaldte stykket "essentially a polyphonic love story in the style of a Shakespeare comedy" ("i det væsentlige en polyfonisk kærlighedshistorie i stil med en komedie af Shakespeare"). Hovedpersonerne er syv unge amerikanere fra forskellige sociale og etniske baggrunde, der alle bor i Los Angeles. Historien finder sted i tiden efter jordskælvet i byen i 1994.

Hallelujah Junction (1996): Dette stykke for to klaverer beror på variationer af en gentagen rytme udtrykt af to noder. Intervallerne mellem noderne forbliver det samme gennem det meste af stykket.

On the Transmigration of Souls (2002): Dette stykke er til skrevet til minde om dem, der mistede livet under terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York. Stykket vandt Pulitzer-prisen for musik i 2003 samt en Grammy Award for Best Contemporary Composition i 2005. Adams er den første komponist, der har vundet sidstnævnte pris tre gange (de to forrige gange vandt han den for El Dorado (1998) og Nixon in China (1989)).

My Father Knew Charles Ives (2003): Adams skriver: "My Father Knew Charles Ives is musical autobiography, an homage and encomium to a composer whose influence on me has been huge" ("My Father Knew Charles Ives er en musikalsk selvbiografi, en hyldest og en lovtale til en komponist, hvis betydning for mig har været enorm"). I stil med Ives begynder alle tre satser subtilt med få instrumenter og svulmer til et væld af lyd.

The Dharma at Big Sur (2003): Et stykke for elektrisk soloviolin og orkester. Stykket blev komponeret til åbningen af Walt Disney Concert Hall i Los Angeles.

Doctor Atomic (2005): En opera i to akter om Robert Oppenheimer, Manhattan Project og afprøvningen af den første atombombe. Librettoen til Doctor Atomic blev skrevet af Peter Sellars og trækker på oprindeligt kildemateriale, herunder personlige erindringer, interviews, tekniske bøger om atomfysik, deklassificerede regeringsdokumenter og digtet Bhagavad Gita samt værker af John Donne, Charles Baudelaire og Muriel Rukeyser. Operaen foregår i juni og juli 1945, hovedsagelig i løbet af de sidste par timer, før den første atombombe prøvesprænges i New Mexico. I operaen optræder Dr. J. Robert Oppenheimer og hans kone Kitty, Edward Teller, general Leslie Groves og Robert Wilson.

A Flowering Tree (2006): En opera i to akter, der bygger på et folkeeventyr på Kannada-sproget fra det sydlige Indien i en oversættelse af A.K. Ramanujan. Det blev bestilt til en festival i Wien, der skulle fejre 250-året for Mozarts fødsel. Operaen tager udgangspunkt i Die Zauberflöte og temaer som magi, omvendelse og gryende moralsk bevidsthed.

Doctor Atomic Symphony (2007): Baseret på musik fra operaen.

Fellow Traveler (2007): Dette stykke blev bestilt til Kronos-kvartetten af Greg G. Minshall og blev tilegnet opera- og teaterinstruktøren Peter Sellar i forbindelse med dennes 50 års fødselsdag.

Musikalsk stil