thumb|upright=1.0|Nicolai Abildgaard ca. 1780: Middelalderligt gravmæle over ridder Henning Moltke (Johann (Henneke) Moltke?), hans hustru Fru Elsebe og Fikke Moltkes hustru Fru Kristine. Keldby Kirke, Møn. Dateret ca. 1370.

thumb|Dansefrisen i Ørslev Kirke. 1300-tallet.Der findes bedre billeder af 'dansefrisen', blandt andet er dette billede fra DanmarksHistorien.dk - Frisen måler ca 30 x 120 cm

thumb|Rekonstruerede klædedragter og instrumenter på Middelaldercentret

thumb|Kalkmaleri af en konge fra Århus Domkirke

Middelalderens klædedragter i Danmark dækker over det tøj, som blev båret i og omkring de danske områder i middelalderen og klædernes udvikling.

Klæde er en skandinavisk betegnelse for de middelalderlige vævede tekstiler, der blev produceret og eksporteret til hele Europa, men ordet bliver også brugt om tekstiler generelt. Danske klæder blev både lavet til eget brug og handel og importeret fra de store klædemarkeder rundt om Østersøen. I den danske middelalder blev klædehåndværket til et erhverv, og handel med klæde kunne være en lukrativ forretning. Noble herrer og damer kunne betale for at adskille sig fra almuen og vise deres pragt i silke, skarlagen og guldklæde. Klædet i middelalderen var en standsmarkør, men markerede i lige så høj grad køn, religion og ægteskabelig status.

Klædeforskningen i Danmark er et interdisciplinært forskningsområde for historikere, arkæologer, kunsthistorikere, tekstileksperter og håndværkere.Pedersen (2008) s. IX Forskningen stiller spørgsmål om produktion, handel og mode. De er svære at besvare, da der både mangler forskning og danske middelalderkilder.

Kilder til beklædning i middelalderen Skriftlige kilder Skriftlige kilder i middelalderen kan være krøniker, regnskaber, lovtekster, inventarier, litterære kilder som digte osv. For Norden er de skriftlige kilder for det meste testamenter, inventarier og lovtekster (forordninger), der vil regulere udbredelsen af et bestemt type klæde eller klædestykker.

Testamenter Testamenter er dokumenter om gaver til kirken, familie, tjenestefolk osv. En del var klædestof og klæder. Der kunne også testamenteres en klædedragt, som modtageren først kunne få, når testator var død. I de tilfælde fremgår det, hvad giveren giver som sikkerhed for, at de lovede gaver bliver uddelt efter testators død. Dahl (2005) s. 23.

Det var en beskeden del af befolkningen, der havde ejendele, der var værd at testamentere. Overklassen nedfældede en del testamenter, som viser deres ejendele, men testamenter kan ikke vise, hvad størstedelen af befolkningen ejede. Testamenterne er desuden kendetegnet ved at være katalogiseret data; der er få og uden detaljer. “En blå kjortel” eller “kappe” er tit det, vi får at vide. Men testamenter kan bidrage med væsentlige oplysninger om dragttyper, dragttermer, farver, stoffer og pelsværk.

De bortgivne klæder var måske ikke moderne, da de blev testamenteret, men klædet var måske af værdi, da dragten kunne sys om. Man kan ikke af donors køn sige, om det testamenterede var kvinde- eller mandsklæder, da donoren kunne have fået fremstillet klædet til modtageren, eller selv have arvet det. Det kan være særdeles vigtigt ved hvert testamente at analysere donor og modtager og se på køn, stand, indbyrdes relation og at identificere dragter og klæde som giverens egne, andres eller blot påtænkte klæder.

Visuelle kilder En visuel kilde er en uundværlig kilde til samtidens skønhedsideal, dragt og pragt. Der er fra middelalderen bevaret kunstneriske afbildninger af klædedragter som i kalkmalerier, gravmæler, statuer og brugsgenstande og illuminerede manuskripter (miniaturer). En visuel kilde er vigtig for historikere, fordi den kan hjælpe med at placere objekter i en bestemt tid. Hvis der er en speciel hat på en statue fra 1406, så kan man være sikker på, at kunstneren havde “ideen” om en sådan hat på dette tidspunkt.Dahl (2005) s. 75.

Der er også forbehold med visuelle kilder: de kan vise en forældet dragt. Det ses i mange bibelske og historiske personer. Man skal være opmærksom på at visuelle kilder vil være kunstner|iske fortolkninger. Dragtforskeren Camilla Louise Dahl foreslår, at man udfører en kunsthistorisk analyse af billedernes formsprog, tendens og motivvalg, kunsttype, datering, og om der skulle være lokal indflydelse på billederne.Dahl (2005) s. 75-78.

Personernes beklædning markerer tit standen: kongelig, adelig eller simpel bonde. De mange illuminerede manuskripter i Europa var bestilt af og udarbejdet til overklassen, og maleren så til at aristokratiet blev passende iscenesat med blændende farver og pompøse skrud. Manuskripternes realisme er derfor svær at vurdere, for de reflekterer sjældent andet end aristokratiets skikke og fantasier.Blanc 2002 s. 159. Malerne havde desuden et større udvalg af farver og kunne male rober i strålende klare nuancer, der ikke kunne frembringes i klædeindustrien.Koslin (2002) s. 235. Visuelle kilder: eksempler fra illuminerede håndskrifter

Kalkmalerier thumb|upright=1.7|Dansefrisen i Ørslev Kirke. 1300-tallet.Her ses et tydeligere billede med farver fra DanmarksHistorien.dk - Frisen måler ca. 30 x 120 cm

Til Danmarks bedste visuelle kilder hører de mange kalkmalerier i kirkerne. De spænder fra de tidligst bevarede omkring 1100-tallet til 1600, og mange af dem er velbevarede.Kalkmalerier.dk Til gengæld er det knapt med detaljer, og malerierne har samme problem som de illuminerede manuskripter: kunstnerne kan have taget sig friheder i farver og kreativitet.

Arkæologiske fund Arkæologiske fund kan fortælle forskere om middelalderens snit, sømme og stoftyper. I nogle tilfælde kan man endda finde antydning af farve og mønstre. Der er fundet hele dragter i MoselundVedr. dragtfund i Moselund: Om dragtfund i moser fra Natmus.dk : "... Nogle dragter er fundet i en mose, hvis indhold af garvesyrer har bevaret dragterne for eftertiden. Det gælder dragterne fra Kragelund, Moselund og Rønbjerg i Danmark, fra Bocksten i Halland, og fra Skjoldehamn i Nordnorge. ..." og gravsteder, og i middelalderbyer er der fundet et stort antal tekstilfragmenter i aflejringer og ved udgravninger og også redskabsfund fra klædeproduktion, der kan fortælle om produktionsmetoder og stofkvalitet.Pedersen (2008) s. 8.

Fundet i Herjolfsnæs på Grønland Et af de mest bemærkelsesværdige fund, der er gjort i Norden, er fra en norsk middelalderlig bosættelse i Herjolfsnæs på Grønland mellem 1200 og 1400-tallet. Der blev i 1921 af Poul Nørlund udgravet kjortler, hætter, hoser, hatte, huer og børnetøj i udsædvanlig god stand. Kjortlerne havde forskelligt snit og var syet alle efter mål. Stoffet var af en speciel slags, der kun er fundet på Grønland, og man kan derfor ikke uden videre overføre fundets information til resten af Skandinavien. Nogle af fundene kan i dag ses på Nationalmuseet i København.Pedersen (2008) s. 87-89. − Til Herjolfsnæs, se også "Herjolfsnæs" hos Den Store Danske* "Silke og ærlig pæl" fra Natmus.dk med fotos af dragter fra Herjolfsnæs

Terminologi i middelalderens klædeforskning thumb|upright=.8|"Cotehardie" - eksempel på en betegnelse i de skriftlige kilder

Middelalderens dragtterminologi er læren om, hvad samtiden kaldte deres klæder. Der er ikke udarbejdet en officiel samlet dragtterminologi.

Det kan være nemt at genkende kjortler, hoser, hætter og kapper. Sværere er det at eksemplificere mere specielle dragtstykker som en tabard, en surcot og en cotehardie, der alle optræder i de skriftlige kilder; det gælder også mange besynderlige dragtstykker fra visuelle kilder.

Derfor bruger ældre dragtlitteratur for det meste ordene “kåbe” og "kjortel” som en generel beskrivelse af en middelalderdragt, eller den bruger nyere termer. Der findes et væld af franske, tyske og engelske termer, og de kan ikke uden videre overføres på nordiske forhold. Vi ved ikke hvilke dragttermer, der kan påvises i Norden.Dahl (2005) s. 25-27.

Beklædning i Danmarks middelalder Undertøj Undertøj blev samlet kaldt linnedklæder (lat. vestes linneas), der også kunne betyde sengetøj.

Middelalderens undertøj bestod som regel af ufarvet blår, hørlærred eller, hvis man var særlig fornem, af silke. Men de fleste havde deres uldklæder mod huden.

PeplumModerne engelsk brug af peblum: 'Peplum' og 'Overskirt' - (billeder) var et andet latinsk ord for kvindeunderklæder, det betød “tynde klæder”. Ordet brugtes både om undertøj og hovedbeklædning, da kvinders hovedbeklædning for det meste var af det samme tynde linned, og det var ualmindeligt, at både kvinder og mænds hovedtøj blev regnet til undertøjet, da begge dele var defineret som de underste klæder og blev båret tættest på kroppen.

Kvinders undertøj bestod af en længere eller kortere underkjole (en særk), der kunne have korte eller lange ærmer eller skulderstropper. Efter 1300-tallet fulgte særken moden og blev mere figursyet og kunne være snøret i siden eller fortil.Dahl (2007) s. 2-6.

Lengberg-fundet i Østrig Der har været megen mystik om kvinder bar underbukser i middelalderen, og det vides ikke med sikkerhed, da de hverken har været omtalt i skriftlige kilder eller gengivet i afbildninger. Et opsigtsvækkende fund er gjort 2008 på Lengberg Slot i Østrig (d), hvor arkæologer blandt andet har fundet fire bh'er med skåle og stropper dateret til 1400-tallet. Bh'erne er af blødt linnedstof, og man fandt også trusser, der leder tanken hen på moderne bikinitrusser. Det er meget muligt at både en slags bh og trusser var helt normalt for middelalderens kvinder, også i Danmark, men da det er det eneste fund, kan der ikke udledes yderligere.Medieval underwear, lingerie fra HistoryExtra.com. Hentet d. 26. maj 2014. Mænd i 'brog' Mænds undertøj er både beskrevet og afbildet. De bar en art underbukser, en brog, der kunne bindes i livet med en snøre."Brog" i Ordbog over det danske Sprog - Se evt. Braies og "Braies" --- :de:Brouche * Om særke og broger hos DenReneMiddelalder.dk Sammen med broge blev der båret en “skjorte” som regel med lange ærmer. Brogene skiftede i størrelse og tæthed efter moden i middelalderen. I slutningen af 1300-tallet blev det moderne med stramme hoser og korte kjortler, og da blev brogene små snævre benklæder.

Trøjen Trøjen (lat.: diploid eller diplois) er i Frankrig og England kendt som en “doublet”, men det navn blev ikke brugt i Norden.Vedr. trøjen: "diploid" / "diplois" / "doublet" I løbet af 1300-tallet begyndte mænd også at bruge trøje over det andet undertøj. Trøjen var et dobbelt dragtstykke med to lag stof, og somme tider med et tredje mellemlag af for, en vams. Den havde snørehuller forneden, så man kunne fæstne sine hoser til kanten.Dahl (2007) s. 2-6. - Vedr. trøje side 5 - Artiklen har mange illustrative skitser (Online på Middelaldercentret.dk) Vamse Klædedragter Overordnet set bestod mande- og kvindedragten af forskellige dragtstykker båret oven på hinanden i en bestemt rækkefølge. Alt efter velstand og rang kunne antallet af dragtstykker, kvalitet og forarbejdning variere.

Benklæder thumb|Franske bønder afbildet i et illumineret bibelmanuskript fra 1200-tallet. Manden til venstre har lange hoser i form af løse bukseben knyttet til livet og båret sammen med bløde sko i læder. Ellers bærer de forskellige typer broge og skridtklæder, en slags underbukser som afløste det tidligere lændeklæde (eller brouche eller braies på fransk og engelsk). På hovedet har de kyser.

Hoser (lat. caligas) var en lang strømpe, almindeligst af uldklæde med eller uden fod. Hosen kunne endda være med sål, så de var en slags sko. Både mænd og kvinder bar hoser i middelalderen, og der skelnes mellem to forskellige:

Korthoser blev båret af mænd og kvinder og bundet ved knæet.

Langhoser kunne fæstnes til bæltet eller til en trøje med små snøreremme. De blev mest brugt af mænd.Dahl (2007) s. 6.

Kjortel thumb|Kjortel fra fundet af "Frederiksdalmanden", et moselig i Neder Frederiksmose.Frederiksdalmanden blev fundet om morgenen den 25. maj 1898 i fattiggårdens mose