Leonor af Spanien, fyrstinde af Asturien (; født 31. oktober 2005 i Madrid, Spanien) er en spansk prinsesse, der er tronfølger til den spanske trone.
Leonor er den ældste datter af kong Felipe 6. og dronning Letizia af Spanien. Hun har en yngre søster ved navn Sofia. Hun blev tronfølger, da hendes bedstefar kong Juan Carlos abdicerede i juni 2014.
Fødsel og dåb Leonor blev født den 31. oktober 2005 klokken 01:46 i Ruber International Clinic i Madrid ved hjælp af et kejsersnit, som var nødvendiggjort af manglende progression i hendes fødsel. Hendes fødsel blev annonceret af den kongelige familie til pressen via SMS. Leonor forlod Ruber Clinic med sine forældre den 7. november 2005.
Leonor blev døbt i Palacio de la Zarzuela af ærkebiskoppen af Madrid, Antonio Rouco Varela, den 14. januar 2006. Ligesom sin far i 1968 blev Leonor døbt med vand fra Jordanfloden efter det spanske kongehus' tradition. Hun fik yderligere navnene de Todos los Santos (af alle de hellige), en Bourbon-tradition. Hendes faddere var hendes farmor og farfar, kong Juan Carlos og dronning Sofia.
Skolegang og militær træning Leonor begyndte sin uddannelse på daginstitution for børn af den spanske livgarde.
Hun begyndte sin første år af fast skolegang den 15. september 2008 på Santa María de los Rosales School i Aravaca, lige uden for Madrid. Hendes yngre søster Sofia er også indskrevet der.
I september 2021 begyndte hun at studere et 2-årigt International Baccalaureate-program på UWC Atlantic College i Vale of Glamorgan, Wales. Hun dimitterede i maj 2023 efter at have afsluttet sine studier.
I marts 2023 blev det annonceret af den spanske forsvarsminister Margarita Robles, at regeringen havde godkendt et kongeligt dekret for Leonor om at påbegynde et 3-årigt militært træningsprogram. Den 17. august 2023 startede hun sit første år af træning på General Military Academy i Zaragoza.
Titler og prædikater thumb|Våbenskjold 31. oktober 2005 – 19. juni 2014: Hendes kongelige højhed Infanta Leonor af Spanien 19. juni 2014 – nu: Hendes kongelige højhed Leonor, Fyrstinde af Asturien
Anetavle
Se også Huset Bourbon
Referencer
Eksterne henvisninger
Det Spanske Kongehus' officielle hjemmeside
Kategori:Huset Bourbon Kategori:Kongelige fra Spanien Kategori:Fyrster af Asturien Kategori:Militærfolk fra Spanien Kategori:Spaniere i 2000-tallet Kategori:Personer fra Madrid