Hobart er hovedstad og største by i den australske stat og ø Tasmanien. Byen er den mindste og sydligst beliggende af de australske statshovedstæder. Den blev grundlagt i 1803 som en straffekoloniFrank Bolt, The Founding of Hobart 1803–1804, og er Australiens næstældste hovedstad efter Sydney. Hobart ligger på det sydøstlige Tasmanien ved floden River Derwents udmunding, og store dele af byen ligger på indvunden land. Byens havn er den næstdybeste naturlige havn i verden. Udsigten over byen domineres af det 1.271 meter høje Kunanyi/Mount Wellington.
Metropolområdet betegnes ofte Greater Hobart for at adskille det fra City of Hobart, som er et af Hobarts fem lokalregeringsområder. I juni 2015 havde metropolområdet omkring 221.000 indbyggere. Estimated resident population, 30 June 2015. Byen er Tasmaniens finansielle og administrative centrum. Hobart er hjemhavn for Australiens og Frankrigs operationer i Antarktis. Byen er også udgangspunkt for de mange turister, som besøger Tasmanien. I 2011/12 havde byen over 1,192 millioner gæster.
Historie
Den første europæiske bosættelse på Tasmanien var en straffekoloni i 1803 ved Risdon Cove på den østlige bred af River Derwent, fremskyndet af briternes bekymring over franske ekspeditioner i området. I 1804 blev bosættelsen flyttet til Hobarts nuværende placering ved Sullivans Cove. Byen, som oprindeligt hed Hobart Town eller Hobarton, er opkaldt efter Lord Hobart, den daværende britiske krigs- og koloniminister.
Områdets indfødte beboere var medlemmer af den halv-nomadiske Mouheneener stamme.Parliament of Tasmania – House of Assembly Standing Orders "We acknowledge the traditional people of the land upon which we meet today, the Mouheneener people." Voldelige konflikter med de europæiske bosættere og de sygdomme, europæerne bragte med, reducerede hurtigt den indfødte befolkning dramatisk, som blev erstattet af flere frie bosættere og straffefanger.
I 1824 blev Tasmanien, som dengang hed Van Diemens' Land, udskilt fra New South Wales som en selvstændig koloni med Hobart Town som hovedstad.
Charles Darwin besøgte Hobart Town i februar 1836 på den anden rejse med HMS Beagle. Han skrev om Hobart og Derwents udmunding i sin Voyage of the Beagle: ...De lavere liggende dele af bakkerne ned til bugten er ryddet. De lysegule kornmarker og de mørkegrønne kartoffelmarker ser meget frodige ud... Jeg blev meget overrasket over hvor få store huse, der var bygget eller under bygning. Hobart Town, havde ved folketællingen i 1835 13.826 indbyggere og hele Tasmanien 36.505.
River Derwent er en af Australiens bedste dybvandshavne og den var centrum for sæl- og hvalfangst på den sydlige halvkugle i den første del af det 19. århundrede. Sælfangsten varede dog kun til 1830'erne og hvalfangsten faldt samtidigt til et lavere niveau. Nye aktiviteter tog over. Eksport af uld blev en vigtig indtægtskilde og skibsbyggeri blev en stor industri. Tasmanien havde velegnet træ til skibsbygning og i 1850 blev der bygget flere skibe i Hobart Town end i resten af Australien til sammen.Roe, M. "The History of Tasmania to 1856" pp. 53 Indbyggertallet var omkring 60.000 og Hobart Town var en moderne by i vækst, som allerede 21. august 1842 havde fået britisk status som city.
Hobart Town blev hårdt ramt af den victorianske guldfeber i 1850'erne, som førte til udvandring fra Van Diemen's Land. Da transporten af straffefanger samtidig stoppede i 1853 førte det til arbejdsmangel i byen. Hobart Town fortsatte dog sin udvikling. Van Diemen's Land blev en uafhængig britisk koloni i 1856 og skiftede navn til Tasmanien. Hobart Town blev omdøbt til Hobart i starten af 1881.
Hobart blev som resten af Australien ramt af depressionen i 1890'erne. Alligevel åbnede i 1893 en elektrisk sporvognslinje i Hobart som det første sted på den sydlige halvkugle. I løbet af få år blev et stort netværk opbygget, som også understøttede forstædernes udvikling. Efter depressionen begyndte en industriudvikling, der gjorde Hobart mindre afhængig af landbruget.
I 1943 åbnede Hobart Bridge, som var en pontonbro over River Derwent. Den åbnede op for, at Hobart kunne udvides på vestsiden af floden. Broen blev i 1964 erstattet af Tasman Bridge.
Lanherne Airport, som i dag hedder Hobart International Airport, åbnede i 1956.
Geografi
Topografi thumb|left|upright|City of Hobart (grøn) og Greater Hobart (blål)
Hobart er beliggende ved River Derwents udmunding i det sydøstlige Tasmanien. Geologisk ligger Hobart overvejende ovenpå diabas fra Jura-perioden ved foden af bakkerne afbrudt af mindre områder med siltsten fra Trias og muddersten fra Perm. Hobart strækker sig på begge sider af River Derwent. På vestsiden fra Derwent-dalen i nord gennem de fladere områder ved Glenorchy, som ligger på sedimenter fra Trias, til de bakkede områder ved New Town i Lenah Valley. Disse områder ligger på diabas-aflejringer fra yngre Jura. Herfra strækker Hobart sig til de lavere områder ved Sandy Bay i syd ved Derwents udmunding. Syd for Derwents udmunding ligger Storm Bay og Tasman Peninsula.
Den østlige bred strækker sig fra Derwent-dalen i sydlig retning langs Meehan Range mod øst, før den spreder sig i fladlandet med forstæder som Bellerive. Disse flade områder på den østlige bred ligger på langt yngre aflejringer fra Kvartær-perioden. Derfra strækker byen sig i østlig retning gennem Meehan Range til de bakkede områder ved Rokeby og Oakdowns, indtil den når de flade områder ved Lauderdale.
En række sandstrande ligger ved Hobart. Ved River Derwents udmunding ligger Sandy Bay, Cornelian Bay, Nutgrove, Kingston, Bellerive og Howrah. I Frederick Henry Bay ligger blandt andre Seven Mile, Roaches, Cremorne, Clifton og Goats.
thumb|700px|center|Hobart set fra Bellerive
Klima Hobart har et mildt tempereret oceanisk klima (Cfb) i Köppens klimaklassifikation. Den højest målte temperatur er 41,8 °C 4. januar 2013 og den laveste -2,8 °C 25. juni 1972 og igen 11. juli 1981. Årligt har Hobart i gennemsnit 40,8 solskinsdage, og sammenlignet med andre større australske byer den med 5,9 timer det mindste antal daglige solskinstimer. Ved sommersolhverv er dagen 15,2 timer, længere end i nogen anden australsk by.
Selvom Hobart sjældent får sne om vinteren, så er toppen på det nærtliggende Kunanyi/Mount Wellington ofte dækket med sne. I det 20. århundrede har de lavtliggende dele af Hobart kun fået sne gennemsnitligt hver 15. år. De ydre forstæder på Mount Wellingtons skråninger får oftere sne. Det skyldes kolde luftmasser fra Antarktis og deres højere beliggenhed. De snebærende skysystemer fortsætter ofte over Tasmanien og Victoria til Snowy Mountains i det nordlige Victoria og sydlige New South Wales.
Demografi thumb|left|upright=0.8|Hobart Gospel Church thumb|right|Baha'is uddannelsescenter i Hobart
Ved folketællingen i 2011 var der 211.656 indbyggere i greater Hobart og City of Hobart havde 48.703 indbyggere. I 2011 var omkring 17,9% af greater Hobarts indbyggere født uden for Australien. De fleste var fra Storbritannien, New Zealand og Kina.
De største beskæftigelsesgrupper var højtuddannede (21.6%), kontor- og administrativt personale (16,1%), teknikere og håndværkere (13,8%), ledere (11.5%) og serviceerhverv (10.6%). Den ugentlige medianindkomst var $869 mod $1.027 i hele Australien.
Ved folketællingen i 2011 erklærede 58,6% af indbyggerne sig som kristne. De største kristne grupper var anglikanere (26,2%), katolikker (20,3%), medlemmer af det australske Uniting Church (3,4%) og presbyterianere og reformerte (1.9%). Derudover erklærede 29,3% sig som ikke-religiøse og 8,6% svarede ikke.
Hobart har et lille mormon-samfund på 642 (2011) med mødesteder i Glenorchy, Rosny og Glen Huon. Der er også en synagoge, hvor det jødiske samfund på 111 (2001) mødes.Tasmania Hobart har også et Bahá'í uddannelsescenter.
I 2013 etablerede Hillsong Church sig i Hobart.
Økonomi thumb|upright|Hobart General Post Office i byens centrum
Hobart er en travl havneby. Dens økonomi er stærkt afhængig af havet og den fungerer som centrum for Australiens og Frankrigs aktiviteter i Antarktis. Havnen udskiber omkring 2.000 tons gods om året til forskningsskibet Aurora Australis. Hobart er også en vigtig havn for krydstogtskibe med op til 40 skibe i løbet af sommermånederne.
Byen har mange andre industrier. Større lokale arbejdsgivere er Incat, der bygger katamaraner, zinkværket Nyrstar, Cascade Brewery, Cadbury's Chocolate Factory, Norske Skog og Wrest Point Casino. Der er også en del lettere industri samt en stor turistindustri. Besøgende kommer for at se det historiske centrum og velrenommerede restauranter og cafeer, såvel som et levende musik- og natteliv. Turisterne besøger også det store ugentlige marked på Salamanca Place, men bruger også byen som udgangspunkt for rejser rundt i resten af Tasmanien.
De sidste 15–20 år har der været en stor vækst i Hobarts vinindustri. Mange vingårde er kommet til i landdistrikter uden for Hobart som Coal River Wine Region og D'Entrecasteaux Channel. Moorilla Estate ved Berriedale er en af Australiens mest præmierede. thumb|left|Macquarie Street er Hobarts finansielle centrum.
Antarktiske baser Havnen i Hobart bruges som base for de australske og franske programmer i Antarktis, da den ligger tæt på det østlige Antarktis og det Sydlige Ishav. Den franske isbryder l'Astrolabe benytter Hobart som hjemhavn. Havnen benyttes også af andre nationers forskningsskibe og af krydstogtsskibe, der sejler til Antarktis. Hobart International Airport bruges til flyvninger til Wilkins Runway ved Casey Station.
En række forretninger og organisationer understøtter de antarktiske ekspeditioner med produkter til det kolde klima, specielle serviceydelser og videnskabelig ekspertise. Hovedparten af disse er medlemmer af det statsstøttede Tasmanian polar network. thumb|Hobart centrum og Wrest Point Casino i forgrunden set fra Mount Nelson Hobart er hjemsted for en række videnskabelige institutioner, som beskæftiger sig med Antarktis og det Sydlige Ishav: Australian Antarctic Division Commission for the Conservation of Antarctic Marine Living Resources (CCAMLR) Agreement on the Conservation of Albatrosses and Petrels (ACAP) University of Tasmania (UTAS) - ekspertise i Antarktis og det Sydlige Ishav Excellence in Research Australia ERA 2010 national report, Australian Research Council Institute for Marine and Antarctic Studies (IMAS) (etableret af UTAS) Integrated Marine Observing System (IMOS) Antarctic Climate and Ecosystems Cooperative Research Centre (ACE-CRC) International Antarctic Institute (IAI) (ligger på UTAS) Southern Ocean Observing System (ligger på UTAS/ IMAS) CSIRO Marine and Atmospheric Research
Byens struktur thumb|Mount Wellington set fra Strickland Avenue 300px|thumb|right|Tasman Bridge set fra Mount Nelson
Royal Tasmanian Botanical Gardens er et populært rekreativt område tæt på centrum. Det er den næstældste botaniske have i Australien, og den har en omfattende samling af planter.
Hadley's Orient Hotel på Murray Street er det ældste, stadigt fungerende hotel i Australien.
Det 1.271 meter høje Kunanyi/Mount Wellington, som kan nås gennem forstaden Fern Tree, dominerer Hobart. Mange beskrivelser af Hobart har benyttet frasen "beliggende ved foden af bakkerne" på grund af det kuperede terræn.
Tasman Bridge fra 1964 er også et unikt kendemærke for byen. Den forbinder den østlige og vestlige del af Hobart og er synlig fra mange steder i byen.
Hobart Synagogue er den ældste synagoge i Australien og et sjældent eksempel på ægyptisk nyklassicisme.
Arkitektur thumb|left|Tasmania Museum and Art Gallery