Khalid ibn al-Walid (arabisk: خالد بن الوليد) (født ca. 592 i Mekka, død 642 i Homs), også kendt som Sayfu l-Lāhi l-Maslūl eller Sayfullah (Guds (dragne) sværd), var en sahaba, en af Profeten Muhammeds følgesvende og en af historiens mest succesfulde militære kommandanter. Han kommanderede Profeten Muhammed og Rashidun-kalifatets styrker mod Sassaniderne, Det Byzantiske Rige og deres allieredes talmæssigt overlegne styrker og besejrede dem i over et hundrede slag. Dermed formåede han at erobre det persiske Irak og det romerske Syria i løbet af blot tre år, fra 633 til 636.
Kategori:Islam Kategori:Personer i Asiens historie