Finlands rigsdag (Finsk: Eduskunta, svensk: Finlands riksdag) er Finlands parlament. Rigsdagen er et etkammersystem med 200 repræsentanter. Det blev etableret i 1906.

Historie I 1809 blev Finland erobret af Rusland fra Sverige. Samme år blev der indkaldt til lantdag i Borgå af den russiske zar Alexander 1. af Rusland. Lantdagen var en stænderforsamling med udgangspunkt i de svenske bestemmelser om Sveriges ståndsriksdag, da zaren havde lovet, at gammel svensk ret indtil videre stadigt skulle gælde i Finland.

Med Lantdagsordningen i 1906 blev der indført lige og almindelig valgret, således at Finland blev det første land i Europa, hvor kvinder fik samme valgret som mænd. Samtidig blev stænderforsamlingerne omdannet til et etkammersystem, hvilket man regner for grundlæggelsen af Finlands nuværende rigsdag. Det er i rigsdagen tilladt både at tale finsk og svensk.

Det nuværende Riksdagshuset (parlamentet) blev taget i brug fra 1931.

Rigsdagens formand har siden den 21. juni 2023 været Jussi Halla-aho fra De Sande Finner.

Sammensætning (fra 2023) Samlingspartiet har 48 repræsentanter De Sande Finner (45) Svensk Folkeparti (10) Kristendemokraterne (5)

opposition: Socialdemokraterne (43) Centerpartiet (22) Grønt Forbund (13) Venstreforbundet (11) Rørelse Nu (1) Løsgænger (1)

Det sidste valg var i 2023.

Noter

Referencer

Eksterne henvisninger Den finske rigsdags hjemmeside (på finsk)

Kategori:Etableret i 1906 Rigsdag Kategori:Parlamenter