1. division i ishockey 1977-78 var den 18. sæson i 1. division i ishockey, og det var samtidig turneringen om det 21. DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union, og siden den foregående sæson var ligaen blevet reduceret fra 10 til 8 hold. De otte hold spillede en firdobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 28 kampe til hvert hold.
Mesterskabet blev vundet af Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for første gang. Indtil da havde klubbens bedste resultater været fjerdepladserne opnået i 1967, 1969, 1970 og 1976. Sølvmedaljerne gik til KSF, og dermed vandt det indtil da mest dominerede danske klubhold DM-medaljer for hidtil sidste gang. Vojens IK satte sig på bronzemedaljerne, og det var første gang siden 1971 at der var medaljer til sønderjyderne.
Resultater og stillinger
De otte hold spillede en firdobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 28 kampe til hvert hold.
Holdet der sluttede på sidstepladsen, Gladsaxe SF, rykkede ned i 2. division efter 15 sæsoner i 1. division, og de blev erstattet af Frederikshavn IK, som rykkede op fra 2. division.
Kilder / eksterne henvisninger Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009) Michael Søvsø, Per Jessen: Vojens på isen – en krønike om et ishockeyhold (2008) EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 1977 - 1978 Hockey Archives - Championnat du Danemark 1977/78 Noter
1977-78 Kategori:Sæsoner i Superisligaen Kategori:Ishockey i 1977 Kategori:Ishockey i 1978