Ellen Ottilie Osiier, født Thomsen (født 13. august 1890 i Hjørring, død 6. september 1962 i København) var en dansk fægter.

Hun var elev af den franske fægtemester Leonce Mahaut og medlem af Damernes Fægteklub af 1917 i København.

Hun blev den 2. maj 1919 gift med lægen og fægteren Ivan Osiier, som vandt sølv ved OL 1912 i Stockholm på kårde.Den Danske Lægestand, 14. udgave 1957-1964 (Den Almindelige Danske Lægeforening, København, 1965)

Hun vandt guld i fleuretfægtning ved OL 1924 i Paris ved at vinde alle sine 16 kampe. Det var den første danske OL-guldmedalje for kvinder og den hidtil eneste danske OL-guldmedalje i fægtning. Grete Heckscher vandt bronzemedalje ved samme OL.thumb|Finalister i kvindernes fleuret Paris 1924

Ellen Osiier var tilmeldt som fægtedommer ved sommer-OL 1932 i Los Angeles, hvor der var 7 fægtere - 3 damer og 4 herrer - blandt de i alt 29 deltagende danske idrætsudøvere og ledere, men hun blev inden konkurrencernes start udelukket på initiativ af én af de kvindelige danske fægtere, der mente, at Osiier ville favorisere en anden af de kvindelige danske fægtere, hvilket efterfølgende førte til en injuriesag ved Københavns Byret.Olympiadebogen 3, 1932-1936, Samlerens Forlag Grete Olsen: "Med skalpel og fleuret, side 73, (Lægeforeningens Forlag, 1996), selvbiografi

Hun vandt aldrig noget VM, EM eller DM.

Et spektakulært arrangement blev afholdt på dansk jord den 9. august 1931: Ballonjagt! Konkurrencen blev afviklet at Kongelig Dansk Automobil Klub og Politiken som et automobilvæddeløb, hvor deltagerne i deres biler skulle følge en luftballon og komme først frem til det sted, hvor den landede. Ellen Osiier vandt i dameklassen.

Hun og ægtefællen Ivan Osiier er begravet i en askefællesgrav på Bispebjerg Kirkegård.

Kilder

Eksterne henvisninger Olympic results Statutes of Ellen and Ivan Ossier

Kategori:Fægtere fra Danmark Kategori:Personer fra Hjørring Kategori:Olympiske mestre fra Danmark Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1924