Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); ), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent. Indien grænser op til Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar og har søgrænser til Maldiverne, Sri Lanka og Indonesien. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til Afghanistan.

Indien er verdens mest befolkede land og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.

Det overvejende hinduistiske Indien blev uafhængig fra Storbritannien i 1947, samtidig med at det muslimske Pakistan blev udskilt fra kronkolonien Indien. Adskillelsen af de to stater betød, at nogle af de mange millioner, der kom til at bo i en stat, som bekendte sig til en anden tro end deres egen, ønskede at bosætte sig i den anden stat. Disse folkevandringer kostede mange menneskeliv. Indien og Pakistan har også gentagne gange været i krig over den delte Kashmir-provins.

Indiens nationale sprog er primært hindi og engelsk, der er de sprog, regeringen kommunikerer på. Derudover er på delstatsniveau en række forskellige sprog anerkendt, herunder bengali, telugu, marathi, punjabi, urdu, tamil, gujarati, kannada og malayalam.

Etymologi Landets navn er afledt af navnet på floden Indus. Den indiske grundlov anerkender også Bharat som det officielle navn, på linje med Indien. På de forskellige indiske sprog er navnet Bharat det mest almindelige. Ofte er Hindustan brugt som synonym for hele Indien. Historisk henviste Hindustan, som er persisk for "hinduernes land", kun til Nordindien.

Geografi

Indien har et areal på 3.287.263 km², hvilket arealmæssigt gør det til verdens syvendestørste land.CIA: World Fact Book Det nordlige Indien omfatter en del af bjergkæden Himalaya. Landet har grænser mod Pakistan (2.912 km), Folkerepublikken Kina (3.380 km), Nepal (1.690 km), Bhutan (605 km), Burma (1.463 km) og Bangladesh (4.053 km). Det sydlige Indien ligger mellem Det Arabiske Hav og Bengalbugten med en omkring 7.000 kilometer lang kystlinje. Landet kan inddeles i fire store geografiske regioner: Himalaya-bjergområdet, de nordlige flodsletter, Deccan-plateauet og kyst-lavlandene.

Til Indien hører også tre små øgrupper: Lakshadweep, ved sydkysten; Andamanerne og Nikobarerne mod sydøst og Sunderbans i Ganges-floddeltaet mod øst.

Vandløb

Mange af Indiens floder har deres udspring i Himalaya. Størst er Indus og Ganges-Brahmaputra-Meghna-systemet. Indus har sine kilder i Tibet, hvorfra floden løber gennem Indien og fortsætter til Pakistan frem til udmundingen i Det Arabiske Hav nær Karachi. Vigtige bifloder på indisk side er Sutlej, Beas, Ravi, Chenab og Jhelum. Ganges opstår som resultatet af sammenløbet af floderne Bhagirathi og Alaknanda. Vigtige bifloder er Yamuna, Ramganga, Ghaghra, Gandak, Kosi, Mahananda og Sone. Ganges løber gennem delstaterne Uttarakhand, Uttar Pradesh, Bihar og Vestbengalen inden sammenløbet med Padma, Jamuna, Brahmaputra og flere andre floder i Bangladesh. Ganges udmunder i et mægtigt delta i Den Bengalske Bugt.Know India: National Portal of India. National Informatics Centre. 2010.

Deccan-regionen er også kilde for mange indiske floder, og de fleste af disse strømmer øst over og ud i Den Bengalske Bugt. Floder med oprindelse i Deccan og udløb i øst omfatter Godavari, Krishna, Cauvery og Mahanadi, mens Narmada og Tapti er de vigtigste af de, som når havet på vestkysten.

En række af Indiens vandløb er dæmmet op, for at man kan udnytte vandkraften til at lave elektricitet. De største indiske dæmningsanlæg og kraftværker omfatter Tehri-dæmningen, Subansiri-dæmningen, Koyna-dæmningen, Srisailam-dæmningen og Nathpa Jhakri vandkraftstation. Indien havde samlet 4.300 dæmninger (2003), som da udgjorde 9 % af alle verdens dæmninger. Det er særlig floderne i syd, som er udbygget med vandkraft, og omstridte anlæg omfatter Tehri-dæmningen og Tipaimukh-dæmningen.Black, Maggie og King, Jannet (2009). The Atlas of Water: Mapping the World's Most Critical Resource. Earthscan. s. 36. .

I forhold til størrelsen har Indien relativt få og små søer. Mange af dem ligger i Himalaya, eksempelvis Dal, Wular, Nainital og Tso moriri. Længere sydpå ligger søerne Pulicat, Kolleru, Chilika, Lonar og Sambhar.Sunita Pant Bansal (2005). Encyclopaedia of India. Smriti Books. s. 29. .

Bjerge thumb|Topografisk kort over Indien.

Hele den nordlige del af subkontinentet domineres af bjergeområderne Himalaya, Hindu Kush og Patkai. De mægtige bjergkæder opstod for omtrent 50 millioner år siden, hvor en Den indiske plade kolliderede med Den eurasiske plade.

Indien har otte bjergkæder med mere end 1.000 meter høje bjergtoppe. Landets højeste bjerg, Kanchenjunga, er 8.586 meter højt og ligger i Himalaya. Flere af landets delstater ligger i Himalaya, eksempelvis Jammu og Kashmir, Arunachal Pradesh, Himachal Pradesh, Uttarakhand og Sikkim. Længere mod vest, i områderne mod Pakistan og Folkerepublikken Kina, ligger bjergkæden Karakoram, som er kendt for sine mange gletsjere og har 60 toppe, som er højere end 7.000 meter. Patkai ligger øst for Himalaya ved grænsen mod Myanmar (Burma). Her ligger blandt andet landbyerne Cherrapunji og Mawsynram, kendt som de mest nedbørsrige områder i verden."Cherrapunji no longer wettest: Challenge comes from nearby village". The Tribune; 23. august 2003.

I det centrale Indien ligger bjergkæden Vindhya. Parallelt med denne løber Satpura, og disse to bjergkæder regnes almindeligvis som skellet mellem Nordindien og Sydindien. I det nordvestlige Indien ligger Aravalli, som strækker sig fra Gujarat gennem Rajasthan og næsten til Delhi. Den indiske vest- og østkyst er domineret af bjergkæderne De vestlige Ghatbjerge og De østlige Ghatbjerge.

Klima

Landets klima varierer fra tropisk i det sydlige Indien til tempereret eller koldt i det nordlige Indien. Hele landet bortset fra Himalaya-bjergområdet har monsunklima med to forskellige monsuntider: Den nordøstlige monsun fra december til februar, og den sydvestlige monsun fra juni til december. Tiden mellem de to monsuner er tør og varm med temperaturer, der kan nå over 45 °C. Denne periode kaldes "brandstjernetiden" i Sydindien.

Demografi

Indbyggertallet i Indien var ifølge en folketælling i 2011 på 1.210.193.422,Provisional Population Totals – Census 2011, Census of India. Besøkt 2. april 2011. hvilket gjorde landet til verdens dengang næst mest folkerige. I 2023 overtog Indien førstepladsen fra Kina og er nu verdens mest folkerige land.

Medianalderen er 24,9 år, og den årlige befolkningsvækst er 1,38 %. Landet har 22,01 fødsler pr. 1.000 indbyggere, og forholdstallet mellem kønnene er 940 kvinder pr. 1.000 mænd. Befolkningsvæksten har været stærk de seneste 50 år som følge af blandt andet bedre sundhedsvæsen og voksende madproduktion.

Det indiske samfund har traditionelt været gennemsyret af det hinduistiske kastesystem. En persons kaste er medfødt og afgør i høj grad, hvem man kan gifte sig med og omgås med, samt hvilke muligheder man har i samfundet. Samtidig er de økonomiske ressourcer i landet skævt fordelte, og der er store forskelle i det indiske samfund. En voksende middelklasse gør, at flere får adgang til forbrugsvarer, men landet er forsat præget af fattigdom.

Sprog

thumb|Rigveda-manuskript med devanagari-skrift. Devanagari bruges til at skrive flere indiske sprog, eksempelvis hindi, marathi og sanskrit.

Indiens nationalsprog er hindi, skrevet med devanagari-skriftsystemet."Official language policy of the union". Department of Official Language. Besøgt 6. maj 2011. Dette bruges som hovedsprog af omtrent 40 % af befolkningen og som fremmedsprog i resten af landet, men der findes også en lang række andre officielle sprog på delstatsniveau. Den indiske grundlov af 1950 gav oprindelig 14 sprog en speciel beskyttelse, dette er siden vokset således, at der pr. 2010 er 22 sprog i grundlovens liste over officielle sprog."No time-frame for inclusion of Bhojpuri in 8th Schedule: Govt". zeenews.com. 30. august 2010. Det er vanskeligt at give et nøjagtigt tal på hvor mange sprog, som bruges i Indien, men i folketællingen i 1961 blev der i alt registreret 1.652 forskellige modersmål. Det er imidlertid vanskelig at sætte nøjagtige skel mellem hvilke af disse, som er sprog, og hvilke, som er dialekter.B. Mallikarjun, Central Institute of Indian Languages, University of Mysore (5. august 2002): "Mother tongues of India according to the 1961 census". Language in India: Strength for Today and Bright Hope for Tomorrow. Besøgt 6. maj 2011.

Sprogene i Nord-India tilhører den indoariske gren af de indoiranske sprog, som igen er en del af de indoeuropæiske sprog. Hindustani er en folkelig variant af hindi og urdu og er udbredt i det nordlige Indien, men har ingen officiel status. Hinduismens hellige sprog sanskrit er uddødt som talesprog, men studeres af hindupræster. Bengali, marathi, assami, oriya, punjabi, kashmirisk og sindhi er andre større indoariske sprog. I Sydindien bruges fire store dravidiske sprog, som ikke er i slægt med de indoariske sprog: telugu, kannada, tamil og malayalam. Mindre dravidiske minoriteter findes også i Nordindien og Pakistan.

Kolonimagtens sprog engelsk har fortsat en stærk stilling i Indien. Undervisning på højere niveau og retspleje foregår ofte på engelsk, og indere fra forskellige dele af Indien bruger gerne engelsk for at kommunikere. Ny teknologi, som har bidraget til stor økonomisk vækst i Indien de senere år, er gerne på engelsk. Det er imidlertid meget få, som har engelsk som modersmål. De øvrige kolonisprog portugisisk (i Goa) og fransk (i Puducherry) er imidlertid hastigt på retur.

Religion thumb|Hinduer gennemfører rituelle bade i floden Ganges i Varanasi.

Indien er en sekulær stat uden statsreligion. De vigtigste religioner i landet er hinduisme (80,5 %), islam (13,4 %), kristendom (2,3 %), sikhisme (1,9 %), og buddhisme, jainisme, bahá'í med flere (1,9 %). (Alle tal fra folketællingen i 2001)."Census Data 2001 >> India at a glance >> Religious Composition". Census of India. 2001. Besøgt 25. april 2010.

Hinduismen er Indiens traditionelle religion, og omkring 80 % af inderne er hinduer. Hindufestivaler som holi, divali og durga præger det offentlige rum i Indien. Hinduismen præges af det altomfattende kastesystem (selv om dette har været forbudt siden 1950) og er desuden kendt for sine strenge spiseregler. De fleste hinduer er vegetarianere.

Indien har også verdens næst største muslimske befolkning, og muslimerne udgør flertallet af befolkningen i Kashmir. Delstater som Vestbengalen, Assam og Kerala har også store muslimske minoriteter. Islam har en lang historie i Indien, blandt andet gennem Mogulriget.

Kristendommen i Indien går ifølge traditionen helt tilbage til Thomas tvivleren, som skal have missioneret i Kerala. Indien har i dag over 20 millioner kristne, de fleste i Sydindien. Delstater som Goa og Kerala har en høj procentandel kristne, mens små, nordøstlige delstater som Nagaland, Mizoram og Meghalaya har store, kristne flertal. Traditionelt har de fleste kristne i Indien været katolikker, men protestantisk-karismatisk kristendom er i fremgang.

Sikhismen opstod i 1400-tallet i skæringspunktet mellem hinduismen og islam. I dag præges den nordvestlige delstat Punjab af sikherne, men de bor i dag også spredt ud over hele Indien. En anden religion opstået på indisk jord er jainismen. Buddhismen opstod også i sin tid i Indien, men i dag findes denne religion først og fremmest blandt etniske minoriteter i Himalaya.

Koen anses af hinduer som et helligt dyr, hvorfor det i nogle af Indiens delstater er forbudt at slagte køer.

Historie Forhistorisk tid Stenalderen thumb|Hulemalerier i Bhimbetka.