DM i ishockey for kvinder 2014-15 var turneringen om det 26. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af ni hold, der først spillede en indledende runde i to regionalt opdelte puljer, hvorfra de tre bedste hold fra hver landsdel gik videre til DM-kvalifikationen. De to bedste hold i DM-kvalifikationen spillede finale om DM-titlen i en serie bedst af tre kampe.
Finaleserien blev vundet af Hvidovre Ishockey Klub med 2-0 i kampe over Herlev Hornets, og begge kampe blev vundet med cifrene 5-2. Julie Gregersen afgjorde næsten egenhændigt finalekampene, idet hun scorede seks af mestrenes 10 mål. Det var syvende år i træk at Herlev Hornets og Hvidovre IK delte guld- og sølvmedaljerne mellem sig, og det var tredje gang i løbet af de seneste fire sæsoner, at DM-titlen havnede hos Hvidovre IK. Bronzemedaljerne gik til Odense IK, som blev nr. 3 i DM-kvalifikationen, og dermed vandt fynboerne DM-medaljer for første gang siden sæsonen 2011-12.
Stillinger og resultater
Indledende runde Øst
Klubberne øst for Storebælt spillede om tre pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fem hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle.
Vest
Klubberne vest for Storebælt spillede om tre pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fire hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle.
DM-kvalifikation
DM-kvalifikationen havde deltagelse af de tre bedste hold fra øst og de tre bedste hold fra vest. De fem hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og kampene blev afviklet i perioden 6. - 8. marts 2015 i Scanel Hockey Arena i Frederikshavn. De to bedste hold, Herlev Hornets og Hvidovre IK gik videre til DM-finalerne, mens nr. 3, Odense IK vandt DM-bronzemedaljer.Danmarks Ishockey Union - Kvindernes DM kvalifikation (9. marts 2015)
Finale
De to bedst placerede hold i DM-kvalifikationen, Herlev Hornets og Hvidovre IK, spillede DM-finaler om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe, men Hvidovre IK vandt de to første kampe, begge med 5-2, og så blev der ikke brug for en tredje kamp.
Kilder / eksterne henvisninger Danmarks Ishockey Union - Hvidovre vandt kvindernes DM (16. marts 2015) Hvidovre Avis - DM-guldet tilbage i Hvidovre (17. marts 2015) Hvidovre Ishockey Klub - Danmarksmesterskab til Hvidovres damehold (15. marts 2015) Hvidovres ishockey-piger løb med guldet (Herlev Bladet, 18. marts 2015, 1. sektion, s. 10) DIU Stats - Kvindernes DM-finaler 2014-15 DIU Stats - Kvindernes DM-kval. 2014-15 DIU Stats - Damer øst 2014-15 DIU Stats - Kvinder vest 2014-15 Noter
2014-15 Kategori:Ishockey i 2014 Kategori:Ishockey i 2015