Den Sjællandske Tværforbindelse er en foreslået motorvej og motortrafikvejs-forbindelse mellem Kalundborg, Slagelse, Næstved og videre som Ring Nord og Næstvedmotorvejen mellem Næstved og Rønnede. Vejen er blevet forslået af Region Sjælland, samt kommunerne Kalundborg, Slagelse, Næstved og Faxe, som går ind for forbindelsen.
Vejen skal være med til at aflaste hovedlandevejen mellem Kalundborg og Rønnede, hvor de mest trafikerede strækninger er primærrute 54 Næstved-Rønnede med ca. 14.000 køretøjer i døgnet og Næstved-Slagelse med ca. 8000 køretøjer i døgnet. Regeringen og oppositionen har besluttet at opgradere strækningen mellem Næstved-Rønnede primærrute 54 til en motorvej og sætte en VVM-redegørelse i gang. Samtidig blev der afsat ca. 350 mio. kroner til første etape af motorvejen mellem Rønnede og Boserup.
På strækningen mellem Slagelse og Næstved primærrute 22 har Vejdirektoratet afsluttet en forundersøgelse af at opgradere strækningen til en 2+1 sporet motortrafikvej. Vejen forventes ca. at koste 1,3- 1,5 mia. DKK. Der er undersøgt to forskellige linjeføringer af en motortrafikvej.
Forslag 1: NS bliver en 2+1 sporet motortrafikvej der starter ved Slagelse Omfartsvej og går syd om landsbyerne Rosted og Sørbymagle, forsætter derefter nord om byen Fuglebjerg og syd om landsbyerne Kyse og Vallensved, og ender i Næstved Omfartsvej.
Forslag 2: SN bliver en 2+1 sporet motortrafikvej der starter ved Slagelse Omfartsvej og går syd om landsbyerne Rosted og Sørbymagle, forsætter derefter syd om byen Fuglebjerg og nord om landsbyerne Kyse og Vallensved, og ender ligesom det første forslag i Næstved Omfartsvej.Forundersøgelse Slagelse - Næstved vd.dk
Motorvejen skal være med til at aflaste primærrute 22 for tung trafik mellem Kalundborg, Slagelse og Næstved, og især den mest trafikerede strækning mellem Slagelse og Næstved, hvor der er en trafikmængde på 8.000-14.000 i døgnet.
Motorvejen er blevet foreslået af Sjællandske borgmestre og politikere og er støttet af 17 kommuner, som blandt andet tæller Kalundborg, Slagelse, Næstved, Sorø, Faxe og Vordingborg kommuner.Sjællandske Tværmotorvej regionsjaelland.dkTværmotorvej vil skabe 1.500 nye job regionsjaelland.dk
Den 12. maj 2016 tog komiteen for den sjællandske tværforbindelse til Christiansborg, hvor de mødtes med Folketingets trafikudvalg. Her fremlagde komiteen en rapport, som de havde fået lavet af Rambøll. I rapporten blev mulighederne belyst, blandt andet en forkortet rejsetid på op til 47 minutter. Derudover vil en eventuel motorvej i følge rapporten give ca. 1.500 arbejdspladser, og den vil øge de lokale virksomheders vækst og produktion med 3,4 milliarder kr.
Motorvejen forventes at koste ca. 7,4 milliarder kr.
Den 8. april 2021 fremlage regeringen på et møde på Novo Nordisk i Kalundborg deres nye udspil for en ny transportaftale. I følge den skulle der laves en forundersøgelse af Den Sjællandske Tværforbindelse mellem Kalundborg, Slagelse og Næstved, herunder om det er bedst at bygge en motorvej eller en motortrafikvej.
Kilder
Kategori:Motortrafikveje i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Region Sjælland