Gøglerens Elskov er en dansk stum melodramafilm fra 1912 produceret af Filmfabrikken Skandinavien efter manuskript af Aage Brandt, der selv spiller rollen som gøgleren Pedro. Filmens instruktør er ukendt.

Handling Stort gribende drama fra cirkus- og artistlivet.

Cirkusartisten og gøgleren Pedro er forelsket i Marietta Santini, der også optræder i cirkusset, men Marietta gengælder ikke Pedros forelskelse. En velhavende bankier ser en forestilling med Marietta og betages af hende, og de bliver gift. Pedro sværger, at han vil forstyrre de tos lykke, og at Marietta en dag skal blive hans. Marietta og bankieren får et barn, men en dag ser Marietta Pedro optræde, og gøglerens optræden vækker Mariettas længsler. Han spiller som en snedig slange og og drypper giften i Mariettas sjæl. Hun forlader sit lykkelige liv og mand og barn. Men Pedro er en slet drikfældig karl, og han forlader Marietta, der herefter må ernære sig ved tiggeri og guitarspil. En dag spiller hun på sin guitar nedenfor bankierens vindue i villaen. Barnet genkender Marietta, og familien genforenes.Filmprogram, dfi.dk

Medvirkende Ludvig Nathansen - Eduard Martens, bankier S. Sørensen - Willer, Martens' ven Holger Pedersen - Steen, Martens' ven Emma Christiansen - Irma Dujardin, artist Aage Brandt - Pedro Gornez, artist Bertha Lindgreen - Marietta Santini, artist Peter S. Andersen - Carlo, artist Olga Svendsen - Mutter Putois Wilhelm Møller - Anton, tjener hos Martens

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1912 Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Film fra Filmfabrikken Skandinavien Kategori:Romantiske dramafilm