Pernille Schnoor (født 20. januar 1967) er en dansk politiker, ekstern lektor, gymnasielærer og tidligere medlem af Folketinget.
Baggrund Schnoor er uddannet Ph.d. i marketing fra Copenhagen Business School og har derudover en kandidat i kommunikation fra RUC. Hun har sad i kommunalbestyrelsen for Hørsholm Kommune fra 1. januar 2010 til 31. august 2016. Her var hun formand for Børne- og Skoleudvalget samt medlem af Økonomiudvalget og næstformand af Sundhedsudvalget.http://www.horsholm.dk/Politik/Kommunalbestyrelsen/Medlemmer-KB/Pernille-Schnoor
I 2013-2018 var Schnoor valgt af kommunalbestyrelsen som medlem af bestyrelsen for Rungsted Gymnasium.
Schnoor er bosat i Nordsjælland og har to børn.
Politisk karriere Schnoor blev valgt for Socialdemokraterne ved Folketingsvalget 2015. Her modtog hun 3.811 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds og vandt partiets tredje mandat i kredsen. Den 24. april 2016 meddelte hun at hun forlod Socialdemokraterne til fordel for Alternativet. Schnoor gav som grund at hun ikke var enig i politikken og hun "havde håbet, at Mette Frederiksen ville dreje partiet over i en mere humanistisk retning." Hun havde ingen ordførerposter for Socialdemokraterne.
Ved regionsrådsvalget i 2017 stillede hun op for Alternativet. Her blev hun tredje suppleant til regionsrådet for Region Hovedstaden.
I 2019 stillede hun ikke op til Folketinget, og hun mistede dermed sit mandat.
Hun var i en kort periode medlem af Radikale Venstre, hvor hun blandt andet forsøgte at blive kandidat til Kommunalvalget i 2025 men opnåede ikke nok medlemsstemmer til at blive opstillet.
I 2025 stillede hun op til Kommunalbestyrelsen i Hørsholm, denne gang for Moderaterne, men opnåede ikke valg. Efter at have fået valgresultatet på valgnatten udtalte hun sig, at nu var det slut med politik.
Bibliografi
Pernille Schnoor udgav i 2010 bogen Miss Perfect, hvor hun diskuterede opfattelsen af det perfekte liv for kvinder i dag.Det er perfekt at være uperfekt - Personlig udvikling | www.b.dk Bogen blev blandt andet anmeldt som "En vedkommende bog for kvinder med hang til perfektionisme".Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Pernille Schnoor: Miss Perfect
I 2012 var hun medforfatter til bogen Brand commitment - hvorfor investere i dit brand.
Referencer
Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Alternativet Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Gymnasielærere fra Danmark Kategori:Alumni fra Roskilde Universitet Kategori:Alumni fra Copenhagen Business School Kategori:Studenter fra Rungsted Gymnasium