Eksistentiel terapi eller eksistentiel psykoterapi eller eksistentiel psykologisk terapi er en samlebetegnelse for en række beslægtede tilgange til psykoterapi, der bygger på moderne eksistensfilosofi og eksistentiel psykologi og har hovedfokus på menneskets tilværelse.Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavNDeurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New YorkMick Cooper: Eksistentielle terapier. Dansk psykologisk forlag, 2011Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels ForlagKeshen, Aaron. "A new look at existential psychotherapy." American Journal of Psychotherapy 60.3 (2006): 285-298.
Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedst at skabe forandringer ved at tage afsæt i klientens oplevelser.Deurzen & Adams 2011Sørensen og Keller 2015 I den eksistentielle terapi handler det således om, at klienterne får klarhed over, hvad det er for et liv, de lever, og hvordan de kan få bedre livskvalitet, blive autentiske eller finde livsmening. De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er fælles om at opfatte klienternes lidelser som livsproblemer.Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
Anvendelsesområde og målgruppe Anvendelsesområdet for eksistentiel psykoterapi er bredt og omfatter en lang række livsområder. Denne terapiform fokuserer på at hjælpe mennesker med at forstå grundlæggende eksistentielle udfordringer og blive autentiske eller finde meningsfuldhed i livet. Det er vigtigt at bemærke, at eksistentiel psykoterapi både er relevant for dem, der oplever psykiske udfordringer kriser og ønsker at forbedre deres overordnede livskvalitet.
Den eksistentielle terapi et en af de centrale internationale retninger inden for moderne psykoterapi.Langdridge: Understanding Counselling and Psychotherapy (Published in association with The Open University)
1st Edition, , Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for effekten af eksistentiel terapi.An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology Retningen er blandt andet virksom ved krise, skilsmisse, selvværdsproblemer, identitetsproblemer, relationsproblemer, vrede, tab, skam, skyld, apati, misbrug og afhængighed, håndtering af sygdom og død, angst og depression.Thompson, G. R. (2016). Meaning therapy for addictions: A case study. Journal of Humanistic Psychology, 56(5), 457–482. Doi:10.1177/0022167815585913David Shumaker (2012): An Existential–Integrative Treatment of Anxious and Depressed Adolescents. Journal of Humanistic Psychology XX(X) 1–26 Farzan Kheirkhah, Athena Aghajani, and Mahbobeh Faramarzi (2015): The Effect of Existential Psychotherapy on Depression Disorder and Self-Creativity Using Perceptual-behavioral Flexibility. J. Appl. Environ. Biol. Sci., 5(12S)84-90, 20Spinelli, E. Psychosis: New Existential, Systemic, and Cognitive-Behavioral Developments. Journal of Contemporary Psychotherapy 31, 61–67 (2001). https://doi.org/10.1023/A:1010283032539
Eksistentiel terapi fokuserer på at skabe langtidsholdbar forandring.Craig, Erik. "A brief overview of existential depth psychotherapy." The humanistic psychologist 36.3-4 (2008): 211-226. I den eksistentielle terapi er klienten derfor ikke en passiv modtager af “værktøjer” eller “redskaber” til problemløsning, og terapien består af ikke-strukturerede samtaler og følger ikke et fastlagt program. Terapien har i stedet fokus på at styrke klientens indsigt og opmærksomhed samt evner og valg, så klienten bedst muligt kan leve sit eget liv på en bæredygtig måde.. Varigheden af eksistentiel terapi er meget individuel og afhænger af faktorer som kompleksiteten af klienternes problemer, deres terapeutiske mål og deres engagement i terapien. Eksistentiel terapi kan derfor både være kortvarig og langvarig.
Tilgangen er mest velegnet til klienter, som ønsker at forstå dem selv og livet eller er åbne og søgende og leder efter meningsfuldhed eller autenticitet i deres tilværelse. Eksistentiel terapi er mindre velegnet til klienter, som hovedsageligt enten ønsker en meget struktureret metode eller tekniske redskaber til problemløsning.
Hovedtræk Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens, hvilket vil sige menneskets liv og tilværelse.Deurzen 1999 Sørensen 2016 Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at finde retning eller mening med tilværelsen. Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige tilgange, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk.Deurzen 2019Sørensen 2009
Den eksistentielle terapi lægger vægt på at møde klienten som et helt menneske. .Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag.May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: GyldendalBoss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, LondonSørensen & Keller 2015 Laing 2001. Den eksistentielle terapi forstår derfor klienternes problemer som livsproblemer.Deurzen og Adams 2012 Terapeuten må selv have væsentlig livserfaring og have gennemgået eksistentiel egenterapi. At være eksistensterapeut på professionelt niveau kræver desuden, at man har en formel uddannelse som psykolog eller psykoterapeut, der ofte varer mindst fire år. Internationale uddannelser i eksistentiel terapi fra især USA, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Frankrig, Holland og Schweiz er typisk mest omfattende, f.eks. på Université Paris Cité.Deurzen 2019
Teoretisk grundlag Den eksistentielle terapi er psykoterapi, der benytter sig af eksistentielle tilgange. Ifølge den officielle verdensorganisation WCET, er eksistentiel terapi fleksible tilgange til rådgivning eller psykoterapi, der har et filosofisk grundlag (Deurzen 2019, p. 2-3). De terapeutiske tilgange har især tre inspirationskilder, der har forskellig vægt:
Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi,Camus 2014 Sisyfos myten. Gyldendal der fandtes indtil 1960'erne. Inspirationen ses ikke mindst ved, at eksistensterapeuter lægger vægt på menneskets evne til at træffe valg og tage ansvar.Sørensen (2009).Jean-Paul Sartre (2014): Eksistentialisme er en humanisme. HRF Eksistentiel terapi er dog ikke blot anvendelse af filosofi, og professionel udøvelse forudsætter flerårig klinisk uddannelse og praksistræning i psykoterapi. En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien,Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Forlaget Mindspace der viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser. For enkelte tilgange spiller den senere eksistentielle fænomenologi også en rolle.Sørensen og Keller 2015 Især i USA er den eksistentielle psykologi en tredje vigtig inspirationskilde.Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzel Forlag Det psykologiske perspektiv blev udviklet af Rollo May og videreført af Irvin D. Yalom og viser sig ved, at de amerikanske tilgange er mere psykologisk orienterede end især de britiske tilgange.
Tilgange Eksistentiel terapi er ikke en metode på samme måde som andre psykoterapier, men snarere en indstilling, der bygger på nogle praktiske principper. Der findes i dag flere toneangivende tilgange til eksistentiel terapi, men mange eksistentielle terapeuter kombinerer dem:
Logoterapi Logoterapi er en eksistentiel terapeutisk tilgang, som blev udviklet af psykiateren Viktor Frankl, og fokuserer på at hjælpe klienten med at finde mening og formål i deres livhttps://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal. Den betragter menneskets søgen efter mening som en central drivkraft i livet og søger at styrke klientens evne til at finde mening i deres oplevelser. Logoterapien er i dag en moderne evidensbaseret terapi.
Daseinsanalyse Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlagde i 1930'erne , der blev en anden vigtig tilgang inden for den eksistentielle terapi.Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, og at terapien skulle forstås som et møde mellem to personer. Daseinsanalysen er en dybdeterapi, der blandt andet blev videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss, som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon-seminarerne. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof .
Eksistentiel-humanistisk psykoterapi En anden vigtig tilgang er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der i 1950'erne blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May. Den amerikanske tilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen samt den humanistiske psykologiSchneider & Krug 2010. Mays mest kendte efterfølger er den psykiater Irvin D. Yalom. Han var professor ved Stanford University og har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”.Irvin Yalom, 1995 Yalom er mest berømt for sin systematisering af den menneskelige angst. Han argumenterer for, at næsten alle vores psykiske problemer i virkeligheden bunder i vores manglende evne til at håndtere fire universelle sandheder. Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden.Irvin Yalom 1995 .Deurzen
Eksistentiel psykiatri og eksistentiel psykoanalyse Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien.https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/ Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalspsykiatri. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer. Han viste, at skizofreni og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst.Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin. Laing udviklede en eksistentiel psykoanalyse, der er udpræget dybdeterapi, og kobler eksistentiel terapi med moderne psykoanalyse.
Britisk skole for eksistentiel terapi