Islands Socialdemokratiske Parti eller Folkepartiet (islandsk: Alþýðuflokkurinn) var et islandsk socialdemokratisk parti, der blev grundlagt i 1916 af De Samvirkende Fagforbund (Alþýðusamband Íslands) for at fungere som fagbevægelsens politiske talerør. Partiet afbrød sin formelle tilknytning til arbejderbevægelsen efter Island blev en republik i 1944.
Kernevælgere Partiets base var bybefolkningen i det sydvestlige Island (Reykjavik-regionen) og arbejdere i Vestfjordenes fiskeribyer. Derimod havde det næsten ingen opbakning i landdistrikterne.
Historie Det islandske socialdemokrati blev repræsenteret i Altinget i 1920. Det ledede regeringer i tre korte perioder; 1947-49 under Stefán Jóhann Stefánsson, 1958-59 under Emil Jónsson og 1979-80 under Benedikt Sigurðsson Gröndal. Desuden var socialdemokraterne i regering med det konservative Selvstændighedspartiet 1959-1971. Partiet stod i hele sin levetid markant svagere end sine søsterpartier i de øvrige nordiske lande. Kun ved valgene i 1934 og 1978 opnåede det over 20% af stemmerne. Efter Folkealliancens oprettelse i 1956 fik socialdemokraterne normalt 10-15% af stemmerne.
Udover konkurrencen fra Folkealliancen medvirkede hyppige splittelser med dannelse af udbryderpartier med udgangspunkt i partiets venstrefløj (1930, 1938, 1956, 1983 og 1994) til at svække Socialdemokraterne.
Islands Socialdemokratiske Parti indgik i 1999 i en valgalliance med de tre øvrige venstrefløjspartier Folkealliancen, Kvindelisten og Folkebevægelsen, der i 2000 blev omdannet til partiet Socialdemokratisk Alliance.
Udbryderpartier
I 1930 dannede udbrydere fra partiets revolutionære fløj Kommúnistaflokkur Íslands (Islands kommunistiske parti), der blev den islandsk sektion af Komintern.
I 1937 brød venstrefløjen på ny ud af partiet. Udbryderne etablerede året efter det uafhængige kommunistparti Socialistpartiet.
I 1956 etablerede en udbrydergruppe af pacifister og venstreorienterede Folkealliancen sammen med Socialistpartiet med Islands Socialdemokratiske Partis tidligere formand Hannibal Valdimarsson som første leder.
I 1982 brød den tidligere justits- og undervisningsminister Vilmundur Gylfason med partiet og etablerede året efter Bandalag Jafnaðarmanna (Socialistalliancen) som et venstresocialdemokratisk alternativ. Ved altingsvalget 1983 fik partiet 7,3% og fire mandater, men opnåede kun 0,2% i 1987, hvorefter det blev opløst.
I 1994 brød en kreds omkring Jóhanna Sigurðardóttir ud og etablerede Folkebevægelsen (Þjóðvaki) som et populistisk venstreparti, der efter altingsvalget 1995 blev repræsenteret i Altinget.
Partiformænd
Ottó N. Þorláksson (1916) Jón Baldvinsson (1916–1938) Stefán Jóhann Stefánsson (1938–1952) Hannibal Valdimarsson (1952–1954) Haraldur Guðmundsson (1954–1958) Emil Jónsson (1958–1968) Gylfi Þ. Gíslason (1968–1974) Benedikt Sigurðsson Gröndal (1974–1980) Kjartan Jóhannsson (1980–1984) Jón Baldvin Hannibalsson (1984–1996) Sighvatur Björgvinsson (1996–1998) Guðmundur Árni Stefánsson (1998–2000)
Valgresultat
Altingsvalg Tilslutning Mandater 1916 6,8 0 1923 16,2 1 1927 19,1 5 1931 16,1 4 1933 19,2 5 1934 21,7 10 1937 19,0 8 1942 (juli) 15,4 6 1942 (oktober) 14,7 7 1946 17,8 9 1949 16,5 7 1953 15,6 6 1956 18,3 8 1959 (juni) 12,5 6 1959 (oktober) 15,2 9 1963 14,2 8 1967 15,7 9 1971 10,5 6 1974 9,1 5 1978 22,0 14 1979 17,5 10 1983 11,7 6 1987 15,2 10 1991 15,5 10 1995 11,4 7
Referencer
Socialdemokratiske Parti Kategori:Socialdemokratiske partier Kategori:Etableret i 1916 Kategori:Ophørt i 2000