thumb|Den første side i håndskriftet M, som er et af de smukkeste af de overleverede håndskrifter. Quintus Asconius Pedianus var en lærd latinsk forfatter fra 1. århundrede e.Kr. Han skrev en række værker, hvoraf kun fem kommentarer til et udvalg af Marcus Tullius Ciceros taler er overleveret til i dag. Moderne filologer og historikere mener, at Asconius er den mest pålidelige kommentator blandt de antikke og efterantikke kommentatorer til Ciceros taler.Se Flambard 1975 p. 1005: "Quintus Asconius Pedianus, scholiaste latin du premier siècle apr. J.-C., est peut-être, de tous les commentateurs anciens de Cicéron, celui qui mérite le plus le titre d'historien [...] son exégèse est nourrie d'une véritable réflexion critique sur les sources directes [...]". Derfor er Asconius' kommentarer en vigtig kilde bl.a. til den romerske republiks historie.Se Vanderbroeck 1987 p. 444: "The commentaries of Asconius on Ciceros's speeches are a most important source for Roman Republican history [...]". Fra den tidlige middelalder er der sammen med Asconius' kommentarer også overleveret en anden kommentar, der af moderne filologer bliver anset for at være skrevet af Pseudo-Asconius. Sammenlignet med andre antikke forfattere fra samme periode har interessen for Asconius været begrænset i forhold til udgivelser og oversættelser. Asconius' liv Der er ikke overleveret mange oplysninger om Asconius' liv. De få oplysningerne, vi har, er oplysninger, man kan udlede fra kommentarerne selv eller fra omtale af Asconius i andre tekster. Omtalerne af Asconius er overleveret tilfældigt og spredt på mange forskellige tekststeder i den antikke litteratur. Den mest opfattende samling af referencer til Asconius finder man hos Clark.Se "praefatio" Clark 1907.
Fødsels- og dødsår I Hieronymus' Verdenskrønike () under året 76 e.Kr. står der følgende om Asconius: Quintus Asconius Pedianus anses for at være en glimrende historieskriver, som i en alder af 73 år mistede synet. Han levede yderligere 12 år i den største hæder.Q. Asconius Pedianus scriptor historicus clarus habetur, qui LXXIII aetatis suae anno captus luminibus, XII postea annis in summo honore consenescit.Jerome Chronicle 272/273 (tertullian.org) Hieronymus har sine oplysninger fra Svetons værk Om berømte mænd (De viris illustribus), og det er derfor forholdsvis sikkert at udlede, at Asconius blev født i 9 f.Kr., blev blind i 64 e.Kr. og døde i 76 e.Kr. Dog skal man være opmærksom på, at Asconius' blindhed kan være produkt af en mytedannelse om forfatteren, en form for litterær konvention. Fødested Asconius er sandsynligvis født i eller ved Patavium, nutidens Padova i Italien. Han betegner nemlig historikeren Livius som "vores". Se Lewis 2006 p. xvii. Det indikerer et slægtskab fx at de kom fra samme by. Social placering Asconius demonstrerer i kommentarerne et grundigt indblik i romersk politik på Ciceros tid. Det er derfor sandsynligt, at Asconius selv var fra senator- eller ridderstanden. To tekststeder understøtter yderligere, at Asconius var en del af de øverste kredse i Rom, idet han havde kontakter til andre senatorer.
1) I det middelalderlige byzantinske leksikon Suda optræder Asconius, og her hedder det om ham: De to konsuler var [Quintus] Junius Blaesus og Lucius [Antistius Vetus]. Da Blaesus var blevet inviteret til fest, tog han Asconius Pedianus med som en uindbudt ledsager. Det var nemlig tilladt, at inviterede gæstede kunne invitere en slags skygger af dem selv med.ὑπάτω δὲ ἤστην Ἰούνιος Βλαῖσος καὶ Λεύκιος: ὁ τοίνυν Βλαῖσος ἐπὶ τὴν θοίνην κληθεὶς οἷον ἐφολκίδα ἄκλητον ἐπάγεται Ἀσκώνιον Παιδιανό. Junius Blaesus og Lucius Lucius Antistius Vetus var konsuler i år 28 e.Kr.
2) Et andet tekststed er fra kommentar til Vergils 4. ekloge: Asconius Pedianus anfører, at han selv havde hørt fra Gallus, at denne ekloge [4. ekloge] var blevet skrevet til Gallus’ ære.Asconius Pedianus a Gallo audisse se refert, hanc eclogam in honorem eius factam.Servius In Bucolica 4.11 (vergil.org) Denne Gallus er Gajus Asinius Gallus. Han var senator under kejser Tiberius og døde i 33 e.Kr.
Asconius' kommentarer Der er i alt overleveret fem kommentarer af Asconius til følgende taler af Cicero:
- Talen mod Piso (In Pisonem)
- Forsvarstalen for Scarus (Pro Scauro)
- Forsvarstalen for Milo ()
- Forsvarstalen for Cornelius (Pro Cornelio)
- Valgtalen i Senatet ()
Dog er det usikkert, om Asconius' kommentarer er overleveret i deres helhed.Se Lewis 2006 p. xii: "[...] the surviving text may be incomplete". Af de fem oprindelige taler, som Cicero holdt, er det kun Forsvarstalen for Milo (Pro Milone), der er overleveret fuldstændigt. De øvrige af Ciceros taler er mere eller mindre fragmentarisk overleveret. I flere tilfælde er citaterne hos Asconius den eneste mulighed for at læse en del af den oprindelige tale.
Kommentarernes datering Ud fra de oplysninger man kan finde i kommentarerne, kan de dateres til perioden 54-57 e.Kr. I Forsvarstalen for Scaurus (Pro Scauro) skriver Asconius følgende om ejerskabet til et bestemt hus: Nu ejes huset af Largus Caecina, som havde været konsul sammen med Claudius.Possidet eam nunc Largus Caecina qui consul fuit cum Claudio.Asconius Pro Scauro C27 (attalus.org) Den omtalte Claudius er kejser Claudius (10 f.Kr.-54 e.Kr.), som i år 42 e.Kr. var konsul sammen med Largus Caecina. På det tidspunkt hvor Asconius skrev kommentaren, må kejser Claudius være død pga. den manglende kejsertitel. Normalt ville en afdød kejser så blive omtalt som "guddommelig"."Divus" på latin. Se fx Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/divus Men efter kejserens død fratog den nye kejser, kejser Nero, og det romerske senat den afdøde kejser alle hans titler. Den nævnte Largus Caecina står opført som medlem af præstekollegiet indtil år 57, hvilket skyldes, at han døde det år.thumb|Siderne er fra håndskrift P, det ældst overleverede vi har. De indeholder slutningen på Asconius' kommentar til Talen mod Piso (In Pisonem) og Forsvarstalen for Scaurus (Pro Scauro). Afskriveren Poggio har omhyggeligt markeret teksten inddeling med en centreret udhævningsskrift. Nederst på venstre side står der: "argumentum hoc est" (Dette er indledingen) og tilsvarende på den højre side står der: "ENERATIO CIR[A] VER[SUS A] PRIM[O] XXXX" (Kommentar omkring 40 linjer fra begyndelsen).
Kommentarernes opbygning og indhold Asconius' kommentarer begynder med en redegørelse af forløbet op til selve talen, kaldet argumentum på latin. Herefter kommer selve kommentardelen enarratio. Den består af citater fra talen, såkaldte lemmata, og Asconius' kommentar hertil. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været nødvendigt at have Ciceros tale liggende ved siden af, imens man læste Asconius' kommentar. Asconius angiver, hvor i talen han kommenterer ved at angive hvor mange linjer, han er fra bogrullens begyndelse eller slutningen."Asconius keys his commentaries to Cicero's text on a primitive count which shows that the roll before him was not professionally numbered". Se under opslaget "stichometry" i The Oxford Classical Dictionary 4 ed. 2012. Endelig slutter kommentaren af med en redegørelse for retssagens udfald, der ikke bærer nogen overskift.
Hovedparten af kommentarerne handler om den historiske baggrund for talerne og giver forklaringer på juridiske og politiske elementerSe Lewis 2006 p. xiii: "[...] the exposition is chiefly concerned with historical background and with minutiae of prosopography, topography, constitutional and legal practice [...]"., hvilket gør kommentarerne til en vigtig kilde til den romerske republiks politiske historie. Men Asconius berører et væld af emner i sine kommentarer og er derfor også en nyttig kilde til bl.a. socialhistorie.Se Vanderbroeck 1987 p. 446: "But Asconius also is an important source for social history". Mange senere kommentarer til taler af Cicero har deres fokus på sproget i talerne, hvilket ikke var nødvendigt på Ascosinus' tid omkring 100 år efter, at talerne var blevet holdt. På det tidspunkt kunne man fortsat læse talerne ubesværet.
Et eksempel på en typisk Asconius-kommentar er følgende fra Forsvarstalen for Scaurus (Pro Scauro). Teksten i kursiv er et citat fra Ciceros tale, hvorefter Asconius' kommentar følger. Asconius vil her forklare, hvorfor Scaurus d.æ. blev anklaget. Han [Scaurus d.æ.] måtte også underlægge sig en folkedomstol, hvor folketribunen Gnaius Domitius påbegyndte sagen.Subiit etiam populi iudicium inquirente Cn. Domitio tribuno plebis.Gnaeus Domitius, som var konsul sammen med Gaius Cassius, var som folketribun rasende på Scaurus [d.æ.], fordi denne ikke havde optaget ham i augurkollegiet. Domitius stævnede ham for retten og krævede en straf […]Cn. Domitius, qui consul fuit cum <C.> Cassio, cum esset tribunus plebis, iratus Scauro, quod eum in augurum collegium non cooptaverat, diem ei dixit apud populum [...]Asconius Pro Scauro C21 (attalus.org)
Kommentarernes antal Asconius skrev med sikkerhed flere kommentarer end dem, vi har fået overleveret, men hvor mange flere er uvist. Det fremgår af referencer inde i kommentarerne til andre kommentarer, der er ikke er overleveret.Se fx Evans 2009 p. 502: "Asconius wrote far more commentaries than those which we possess [...] as the internal evidence clearly indicates" Marshall har lavet den største fortegnelse over sådanne interne referencer.Se Marshall 1985 pp. 1-25. Følgende er et eksempel på en intern reference: Dette er praksis i sådanne taler. Således siger Cicero også i den tale, som han holdt mod Catilina i senatet [...]Haec consuetudo in ipsis orationibus est: itaque Cicero in ea quoque quam habuit in Catilinam in senatu, ait [...]Asconius In Pisonem C6 (attalus.org) De interne referencer sandsynliggør, at Asconius fx har skrevet en kommentar til Talen mod Catilina I-IV (In Catilinam I-IV) og Forsvarstalen for Sestius (Pro Sestio).
Et andet vidnesbyrd herom er fra Aulus Gellius' Attiske Nætter (Noctes Atticae), hvor det hedder: Asconius har mindet os om, at også Fenestella har begået en fejl i denne sag, fordi Fenestella har skrevet, at Cicero holdt Forsvarstalen for Sextus Roscius [Pro Sextio Roscio] som 25-årig.In qua re etiam Fenestellam errasse Pedianus Asconius animadvertit, quod cum scripserit sexto vicesimo aetatis anno pro Sex. Roscio dixisse.Gellius Noctes Atticae 28,4 (http://penelope.uchicago.edu) Talen Forsvarstalen for Sextus Roscius (Pro Sexto Roscio) fra 80 f.Kr. er en af de første taler, Cicero holdt. Det tyder på, at Asconius oprindeligt har kommenteret talerne kronologisk. Marshall mener derfor, at Asconius langt mere systematisk har kommenteret Ciceros taler end det indtryk, som de overleverede kommentarer giver.Denne opfattelse deles af Ramsey 2008 p. 456: "All that remains [...] are six commentaries out of a corpus that appears to have once included all, or most, of Cicero's orations".
Et tredje vidnesbyrd om, at Asconius havde skrevet langt flere taler, er af yngre dato. Da renæssancehumanisten Poggio genfandt håndskrifterne med Asconius' kommentarer i 1416, skrev han et brev til sin ven Guarinus Veronensis om opdagelsen. Desuden har jeg fundet de tre første og halvdelen af fjerde bog af Valerius Flaccus' "Argonautica" og kommentarer, en slags behandling af otte af Ciceros taler af Asconius, en meget velskrivende mand; dem har Quintilian selv omtalt.Reperimus preterea libros tres primos et dimidiam quarti C. Valerii Flacci Argonauticon et Expositiones tanquam thema quoddam super octo Ciceronis orationibus Q. Asconii Pediani, eloquentissimi viri, de quibus ipse meminit Quintilianus. Det vides ikke, hvorfor tre af kommentarerne er forsvundet ud af overleveringen, så der kun er fem kommentarer til vores rådighed i dag og ikke otte, som Poggio skriver om. Lewis antyder muligheden for, at der er sket en fejl.Se Lewis 2006 p. xii : "the discovery of manuscript of commentaries by Asconius on eight speeches, if not a slip, may point to some loss in transmission". Kommentarernes rækkefølge i håndskrifterne