Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden. Han bor på Olympen, Grækenlands højeste bjerg. Den oldgræske gud Zeus minder på mange områder om de indoeuropæiske guder Indra, Jupiter, Perkūnas, Perun, Thor og Odin. Hans romerske modstykke er guden Jupiter.Thomas Berry, Religions of India: Hinduism, Yoga, Buddhism (New York City: Columbia University Press, 1996), 20–21.T.N. Madan, The Hinduism Omnibus (Oxford: Oxford University Press, 2003), 81.Sukumari Bhattacharji, The Indian Theogony (Cambridge: Cambridge University Press, 2015), 280–281.
Zeus er den eneste græske gud, hvis navn går tilbage til indoeuropæisk, hvor man kan rekonstruere formen *Dyeus-ph2ter, jf. sanskrit Dyaus og latin Iuppiter. Beslægtet er også det nordiske gudenavn Tyr (*Tīwa-), selv om det er Thor (Þórr), der minder mest om den græsk-romerske Zeus/Jupiter.
Zeus er yngste barn af Kronos og Rhea, men kan også ses som deres ældste barn, fordi hans søskende først måtte befries fra Kronos' mave. I de fleste fortællinger er han gift med Hera, med hvem han har Ares, Hebe og Hefaistos.Edith Hamilton, Mythology (New York City: Back Bay Books, 1972), 467. Ifølge Zeus-oraklet i Dodona var hans hustru Dione, som i Iliaden omtales som Afrodites mor.Der findes to primære fortællinger om Afrodites ophav: Hesiods Theogonien hævder, at hun blev født i havet af skummet, der opstod da den kastrerede Uranos' lem ramte bølgerne. Det gør hende i sagens natur til Uranos' datter. Ifølge Homers Iliaden er Afrodite dog datter af Zeus og Dione. En taler i Platons Symposion mener, at Hesiod og Homer taler om to forskellige skikkelser: Afrodite Ourania og Afrodite Pandemos. Zeus er en berygtet charmør, hvis erotiske eskapader har resulteret i mange børn af guddommelig såvel som dødelig herkomst, heriblandt Athene, Apollon, Artemis, Hermes, Persefone, Dionysos, Perseus, Herakles, Helena af Troja, Minos og muserne.
Zeus var som himlens alfader ansvarlig for at uddelegere de andre guders roller.Hesiod, "Theogony," i The Homeric Hymns and Homerica, red. Hugh G. Evelyn-White (Cambridge: Harvard University Press, 1914). Selv guder, som ikke er hans afkom, omtaler ham som "fader".Walter Burkert, Greek Religion (Cambridge: Harvard University Press, 1985). Zeus' attributter er tordenkilen (lynkilen), ørnen, tyren og egen. Ud over de førnævnte indoeuropæiske guder, var ikonografien omkring Zeus-kulten stærkt inspireret af kulturene i oldtidens Nærorienten, heriblandt hans scepter. De græske kunstnere fremstillede ofte Zeus stående med en tordenkile i højre hånd eller siddende på sin trone.
Etymologi
Gudens navn i nominativ er Ζεύς (Zeús). Det bøjes på følgende måder: Vokativ: Ζεῦ (Zeû); akkusativ: Δία (Día); genitiv: Διός (Díos); dativ: Διί (Dií). Ifølge Diogenes Laertius stavede Ferekydes af Syros navnet Ζάς.Diogenes Laertius, Lives and Opinions of Eminent Philosophers, transl. R.D. Hicks (Cambridge: Harvard University Press, 1972), 1,11.
Zeus er den græske variant af *Diēus, som i den urindoeuropæiske religion var gud for dagshimlen. Hans navn staves også *Dyeus-ph2tēr ("Himmelfader").American Heritage Dictionary of the English Language, "Zeus" (Boston: Houghton Miflin Harcourt), 2018.R.S.P. Beekers, Etymological Dictionary of Greek (Leiden: Brill, 2009), 499. Guden kendes under dette navn på både oldvedisk (Dyaus/Dyaus Pita) og latin (Iuppiter, afledt af det urindoeuropæiske vokativ *dyeu-ph2tēr).*Dyeu- betyder på urindoeuropæisk "at skinne", og i verbets mange afledninger finder man betydninger såsom "himmel", "sky" og "gud".Online Etymology Dictionary, "Jupiter," 2018. Zeus er den eneste af de oldgræske guder, hvis navn har en så markant indoeuropæisk oprindelse.Walter Burkert, Greek Religion (Cambridge: Harvard University Press, 1985), 321.
Zeus' navn optræder første gang i de skriftlige kilder på mykensk som 𐀇𐀸 (di-we) og 𐀇𐀺 (di-wo), hvor det står skrevet med linear B.Palaeolexicon, "The Linear B word di-we," 2018.Palaeolexicon, "The Linear B word di-wo," 2018.
I dialogen Kratylos påstår Platon, at Zeus' navn betyder "kilden til alt liv", men det underbygges ikke af den moderne sprogvidenskab.David Sedley, Plato's Cratylus (Cambridge: Cambridge University Press, 2003), 91.F.B. Jevons, The Makers of Hellas: A Critical Inquiry Into the Philosophy and Religion of Ancient Greece (Cambridge: Harvard University Press, 1903).J.E. Joseph, Limiting the Arbitrary: Linguistic Naturalism and Its Opposites in Plato's Cratylus and the Modern Theories of Language (Amsterdam: John Benjamins Publishing, 2003).
Mytologi
Fødsel
Den gamle titankonge Kronos fik i alt seks børn med sin hustru og søster Rhea. De første fem var Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon. Kronos slugte dem alle, da Gaia og Uranos havde fortalt ham, at en af dem ville styrte ham og overtage hans trone, lige som han selv i sin tid havde gjort med Uranos.
Da Zeus skulle til at fødes, spurgte Rhea Gaia til råds og lavede en plan om at redde Zeus. Tiden var kommet til, at Kronos skulle have sin straf. Gaia førte Rhea til den græske ø Kreta, hvor hun fødte Zeus i al hemmelighed. I stedet for det nyfødte drengebarn, gav hun Kronos en sten svøbt i barselsklæder, som han slugte øjeblikkeligt.Alice Mills, Mythology: Myths, Legends, & Fantasy (Sydney: Global Book Publishing, 2003), 21.
Barndom Der findes to fortællinger om Zeus' barndom:
Ifølge Hyginus' Fabulae voksede Zeus op hos en nymfe ved navn Amalthea. Fordi Kronos var herre over jorden, luften og havet, hang Rhea Zeus op i træ fra et reb, så Kronos ikke kunne se ham, fordi han på den måde befandt sig midt imellem farens herredømmer. Ifølge Pseudo-Apollodoros' Bibliotheca blev Zeus opfostret af geden Amalthea i grotten Dikteon Antron (i dag Psychro-grotten) på Kreta. Kureterne, en kretisk krigergruppe, klappede, dansede og råbte i vilden sky for at overdøve Zeus' barnegråd.
Gudernes konge
Som voksen tvang Zeus sin far til at kaste stenen og sine søskende op i omvendt rækkefølge af den, de var blevet slugt i. Stenen, der siden blev kendt som Omfalos-stenen, blev placeret i Delfi ved Parnassos-bjerget som et guddommeligt tegn i de dødeliges verden. I nogle fortællinger gav titanen Metis Kronos et vomitiv, der tvang ham til at kaste børnene op. I andre historier skærer Zeus Kronos' mave op. Han befriede også Kronos' brødre, hekatoncheirerne og kykloperne, fra deres fængsel i Tartaros. I taknemmelighed gav kykloperne Zeus magt over tordenkilen, som var blevet gemt af Gaia.
Sammen med sine søskende, hekatoncheirerne og kykloperne, styrtede Zeus Kronos og titanerne i et kosmisk slag. De besejrede titaner blev herefter kastet ned i den mørke underverden Tartaros. Atlas blev som straf for at have kæmpet mod Zeus dømt til at bære himlen på sine skuldre.
Efter slaget delte Zeus verden sammen med sine brødre: Zeus fik himlen, Poseidon havet og Hades underverdenen. Den gamle jord Gaia kunne ingen af dem gøre krav på, men blev i stedet brødrenes fælleseje. Derfor er Poseidon "jordrysteren" (gud for jordskælv), mens Hades er de dødes gud.
Gaia foragtede den måde, som Zeus havde behandlet titanerne på, fordi de var hendes afkom. Kort tid efter sin tronbestigelse måtte Zeus derfor kæmpe mod Gaias andre børn, uhyrerne Tyfon og Echidna. Zeus besejrede Tyfon og begravede ham under vulkanen Etna på Sicilien, mens han skånede Echidna.
Zeus og Hera Zeus er gift med sin søster Hera. Sammen har de børnene Ares, Hebe og Hefaistos, selvom Hera i nogle fortællinger undfanger disse guder på egen hånd. I nogle myter har de også døtrene Eileithyia, Eris, Enyo og Angelos. I Iliaden beskrives det, hvordan Zeus og Hera indledte et seksuelt forhold uden deres forældres vidende.Homer, The Iliad, transl. A.T. Murray (Cambridge: Harvard University Press, 1924), 14,294. Zeus er en kvindebedårer, som har udenomsægteskabelige relationer til både nymfer og mennesker. Mange oldgræske dynastier påstod, at de nedstammede fra en sådan forbindelse. Zeus har bl.a. børn med Leto, Demeter, Metis, Themis, Eurynome, Mnemosyne, Dione og Maia.Hesiod, "Theogony," i The Homeric Hymns and Homerica, red. Hugh G. Evelyn-White (Cambridge: Harvard University Press, 1914), 886-911. Blandt hans dødelige elskere kan bl.a. Semele, Io, Europa og Leda nævnes, men også den unge kongesøn Ganymedes.
I de fleste fortællinger portrætteres Hera som en jaloux hustru, som hader Zeus' elskere og uægte børn. I en periode havde nymfen Echo ansvaret for at distrahere Hera med sine fantastiske fortællinger, men da Hera omsider opdagede bedraget, forbandede hun Echo til kun at kunne gentage andre folks ord. Stamtræ
Elskere og børn Guddommelige børn Mor Børn Aiga Aigipan Ananke eller Themis Moirerne Atropos Klotho Lachesis Afrodite Tyche (muligvis) Demeter Persefone Dione or Thalassa Afrodite Eris Limos Eurynome/Eurydome/Eurymedusa/Euanthe Gratierne Aglaia Eufrosyne Thalia GaiaManes Hera Angelos Ares Eileithyia Enyo Eris Hebe Hefaistos Leto Apollon Artemis Maia Hermes Metis Athene Mnemosyne Muserne (1. generation) Aoide Melete Mneme Muserne (2. generation) Kalliope Klein Euterpe Erato Melpomene Polyhymnia Terpsichore Thalia Urania Nemesis Helena af Troja (muligvis) Persefone Zagreus Melinoe Selene Ersa Den nemeiske løve Pandia Thalia Palicierne Themis Astraia Eridanos-nymferne Nemesis Horaerne 1. generation Auxo Karpo Thallo 2. generation Dike Eirene Eunomia 3. generation Ferusa Euporie Orthosia Ukendt mor Aletheia Ukendt mor Ate Ukendt mor Kairos Ukendt mor Litaerne Halvgudommelige og dødelige børn
Mor Børn AiginaAiakos AlkmeneHerakles Antiope Amfion Zethos Anaxithea Olenos Asterope Akragas Kallisto Arkas Kalyke Aithlios (muligvis) Kallirhoe Ingen kendte børn Karme Britomartis Kassiopeia Atymnios Chaldene Solymos Milye Danaë Perseus Dia Pirithous ElaraTityos Elektra Dardanos Iasion Harmonia Europa Minos Rhadamanthos Sarpedon Alagonia Karnos Dodon Eurymedusa Myrmidon Euryodeia Arkesios Himalia Kronios Spartaios Kytos Idaia Kres Iodame Thebe Io Epafos Keroessa Isonoe Orchomenos Lamia Den libyske sibylle Laodamia Sarpedon Leda Pollux Helena af Troja Niobe Argos Pelasgos Othreis MeliteusPandoraGraikos Phthia Achaios (muligvis) Pluto Tantalos Podarge Balios Xanthos Protogeneia Aithlios (muligvis) Opus Pyrrha Hellen Semele Dionysos Taygete Lakadaimon ThyiaMagnes Makednos Ukendt morKalabros Geraistos Tainaros Ukendt mor Korinthos Ukendt mor Krinakos
Roller og tilnavne
Som Olympens hersker spillede Zeus en afgørende rolle i den oldgræske tro. Han var far til mange helte og indgik i de fleste heltekulter. Ud over at være gud for himmel og torden, var Zeus også grækernes vigtigste kulturelle symbol. Han var indbegrebet af græsk religion og arketypen på den græske gud.
Zeus havde mange kultiske tilnavne, der betonede forskellige aspekter af hans ubegrænsede autoritet:
Zeus Abrettenos: Zeus' tilnavn i Mysien. Zeus Adados og Helioupolites: Hellenisering af den kanaanæiske gud Hadad og den assyriske gud Adad, som blev tilbedt ved solkulten i Heliopolis.A.B. Cook, Zeus: A Study in Ancient Religion (Cambridge: Cambridge University Press, 1914), 549. Zeus Agoraios: Zeus som agoraens beskytter og de uærlige handlendes dommer. Zeus Aigiduchos eller Aigiochos: Zeus som bærer af det guddommelige skjold Ægide, der havde Medusas hoved i midten. Nogle mener dog, at navnet kommer af "ged" (αἴξ) og refererer til Zeus' plejemor, geden Amalthea.Leonhard Schmitz, "Aegiduchos," i Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology, red. William Smith (Little, Brown and Company, 1867), 26. Zeus Apemios: Zeus' som det ondes dommer. Zeus Apomyios: Zeus som afvæbner af fluer. Zeus Areios: Zeus som enten den "krigslignende" eller "forsonende". Zeus Astrapios: "Lynbringeren", dvs. Zeus som vejrgud. Zeus Bottiaius: Zeus' tilnavn i Antiokia. Zeus Bouleus og Naos: Zeus' tilnavne ved Grækenlands ældste orakel i Dodona. Zeus Brontios: "Tordenbringer", dvs. Zeus som vejrgud.