Detroit er en storby i den amerikanske delstat Michigan. Selve byen Detroit har indbyggere og er den største by i Michigan, mens storbyområdet Metro Detroit har indbyggere. Byen ligger på grænsen til Canada og er en del af Rustbæltet. Den er administrativt centrum i det amerikanske county Wayne County.
Detroit er opkaldt efter det franske ord détroit, som betyder “stræde”. Byen ligger ved Detroit-floden og Lake St. Clair. Den er grundlagt i 1701 af franske pelshandlere og havde i slutningen af 1800-tallet en omfattende industri (fødevare-, stål- og kemisk industri). Detroit er i dag bedst kendt for at være et vigtigt centrum for bilindustri og hovedsæde for "The Big Three": bilproducenterne Ford, General Motors og Chrysler. Den er også kendt for sin musikindustri omkring Motown-studierne, specialiseret i soulmusik. Byen har derfor også kælenavnene "Motor City" og "Motown". Byens største universitet Wayne State University er kendt bl.a. for sin biologiske og medicinske forskning. I 1967 begyndte en omfattende renovering af de centrale dele af byen, og i den forbindelse opførtes det store højhuskompleks "The Renaissance Center" ved floden. I Detroit ligger bl.a. kunstmuseet "Detroit Institute of Art", og i forstaden Dearborn findes Henry Ford Museum.
Byens økonomi er meget afhængig af bilindustrien, og byen har de sidste 30 år haft store sociale problemer. Befolkningen var i 1960 på ca. to millioner, men er nu mere end halveret, hvad der giver omfattende økonomiske problemer. Som en redningsplan har byrådet foreslået at jævne en tredjedel af den allerede slemt forfaldne by med jorden.
Historie 1700-tallet Den franske officer Antoine de la Mothe Cadillac grundlagde sammen med 51 andre fransk-canadiere fort /Ponchartrain du Détroit i 1701, opkaldt efter greven af Pontchartrain, marineminister under Louis XIV. Frankrig tilbød gratis jord for at lokke familier til Detroit, som voksede til 800 indbyggere i 1765, og derfor blev den største by mellem Montreal og New Orleans.
Francois Marie Picoté, sieur de Belestre (Montreal 1719–93) var den sidste franske kommandør af Fort Detroit (1758–60). Han overgav fortet til briterne den 29. november 1760. Den første bygning, som blev bygget i Detroit, var Ste. Anne de Detroit Catholic Church fra 1701. Under den franske og indianske krig i 1760 fik britiske styrker kontrol over byen og forkortede navnet til Detroit. Byen blev amerikansk efter Jayaftalen i 1796.
1800-tallet
Fra 1805 til 1847 var Detroit hovedstaden i Michigan. Detroit faldt til briterne under den britisk-amerikanske krig i 1812, men blev året efter tilbageerobret af USA. Detroit fik sin første borgmester (Solomon Sibley) i 1806 og bystatus i 1815.
thumb|upright|Michigan Soldiers and Sailors Monumenet, et mindesmærke fra borgerkrigen. Før den amerikanske borgerkrig gjorde byens beliggenhed ved den canadiske grænse den til et knudepunkt for den såkaldte Underground Railroad.
Første halvdel af 1900-tallet I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet blev mange af byens Gilded Age-villaer og -bygninger bygget (i amerikansk historie refererer Gilded Age til en stor befolkningstilvækst 1877–1890 i USA og en ekstravagant fremvisning af rigdom og brug af penge blandt USA's overklasse efter borgerkrigen , (se Cornelius Vanderbilt, John D. Rockefeller, Andrew Carnegie, Henry Flagler og J.P. Morgan). Detroit blev kaldt "Vestens Paris" på grund af sin arkitektur og den elektriske gadebelysning på Washington Boulevard, som blev sat op takket være Thomas Edison.Woodford, Arthur M.: This is Detroit: 1701–2001
Detroit ligger strategisk ved De store søer og blev tidligt et transportknudepunkt. Byen voksede jævnt fra 1830'erne med shipping, skibsbygning og fabriksindustri. Den voksende vognhandel fik Henry Ford til at bygge sin første bil i 1896 i en lejet garage på Mack Avenue, og i 1904 grundlagde han Ford Motor Company. Fords fabrikker og de andre bilpionerer som William C. Durant, Dodge-brødrene, Packard og Walter Chrysler forstærkede Detroits status som verdens bilhovedstad; bilmiljøet opmuntrede også lastbilsproducenter som Rapid og Grabowsky til at stifte egne virksomheder.
Under forbudstiden brugte smuglere Detroitfloden til udsmugling af canadisk alkohol – smuglingen blev i stor grad organiseret af Abe Bernsteins berygtede "Purple Gang".
I 1930'erne opstod der bitre arbejdskonflikter, da bilarbejderforeningerne blev involveret i stridigheder med Detroits bilproducenter. Fagforeningsaktiviteterne gjorde fagforeningsledere som Jimmy Hoffa og Walter Reuther berømte. I 1940'erne blev verdens første urbane sænkede motorvej, Davidson Freeway, bygget.
Samtidig oplevede byen krigsårenes industrielle vækst, som førte til Detroits kaldenavn, "Arsenal of Democracy".
Anden halvdel af 1900-tallet thumb|left|180px|Cadillac Motor Co..(c.1910) Cass Ave. ved Amsterdam St. right|thumb|Cadillac Place, 3044 West Grand Boulevard, Detroit. General Motors' tidligere hovedkvarter Industrien bidrog til en voldsom befolkningstilvækst i første halvdel af 1900-tallet. Detroit tiltrak titusindvis af nye indbyggere, især fra Sydstaterne, og voksede til USA's fjerdestørste by. På samme tid kom der en strøm af europæiske immigranter til byen. Den hurtige tilvækst førte til sociale spændinger. De "farveblinde" regler for forfremmelse på bilfabrikkerne endte i spændinger mellem racer og udløste omfattende uroligheder i 1943.
Konsolideringer i industrien i 1950'erne, især i bilsektoren, øgede konkurrencen om job. Et omfattende motorvejssystem anlagt i 1950'erne og 1960'erne banede vejen for øget pendling. Optøjerne ved 12th Street Riot i 1967 og en ny politik om integration af skolesystemet ved valg af elever til skolerne baseret på race i stedet for geografisk tilhørsforhold, så man kunne undgå rent hvide og sorte skoler, førte til, at en stor del af den hvide befolkning flyttede til de voksende forstæder. Fra dette tidspunkt og til i dag er Detroits indbyggertal halveret fra 1,8 millioner i 1950. I 1974 blev Coleman Young valgt som Detroits første afroamerikanske borgmester og blev dermed den første afroamerikaner, som blev valgt som borgmester i en af USA's større byer. Han blev også den borgmester i Detroit, som sad i embedet i længst tid (til 1993).
Oliekrisen i 1973 og energikrisen i 1979 havde stor påvirkning på amerikansk bilindustri, da mindre biler fra udenlandske producenter holdt deres indtog. Renæssance har været et ofte brugt slagord fra myndighederne, underbygget af opførelsen af Renaissance Center i slutningen af 1970'erne. Dette bygningskompleks af skyskrabere, udtænkt som en by i byen, bidrog til at forsinke, men ikke stoppe, strømmen af virksomheder, som flyttede fra centrum til forstæderne.
I 1980 blev det republikanske landsmøde, som nominerede Ronald Reagan som præsidentkandidat, afholdt i Detroit. På det tidspunkt havde tre årtier med stor kriminalitet, narkotikatrafik og utilstrækkelig politisk handlekraft gjort, at byen var i forfald. I 1980'erne blev forladte bygninger revet ned for at fjerne tilholdssteder for narkopushere, og store dele af byen blev omdannet til øde områder ("Urban Prairies).
I nyere tid I 1990'erne oplevede byen en genoplivning hovedsageligt i centrum. I 1993 blev Comerica Tower ved Detroit Center opført som et nyt bidrag til byens skyline. I de følgende år blev der åbnet tre casinoer i Detroit: MGM Grand Detroit, Motor City Casino og Greektown Casino. Nye stadion i centrum blev bygget til holdene Detroit Tigers i 2000 og Detroit Lions i 2002. Byen var vært for Super Bowl og World Series i 2006, og der blev foretaget mange forbedringer i bylandskabet, og i hovedgaderne i centrum ved denne anledning.
Byen har i dag udfordringer med megen kriminalitet, øde og forladte bygninger og bydele med stor arbejdsløshed. Det meste af den positive byudvikling har i de sidste årtier fundet sted i centrum af byen, men forstæderne fremstår fortsat som mere attraktive områder at bo og arbejde i (nogle af dem er blandt de mest velstående i USA). Områderne mellem centrum og bygrænsen (med undtagelse af nogle få bevogtede kvarterer) er i dag forfaldne og blandt de mest lovløse i USA præget af stor arbejdsløshed og manglende sociale tiltag de seneste 40 år.
Tiltagende økonomiske problemer medførte, at byen den 18. juli 2013 måtte indgive konkursbegæring med en samlet gæld på op mod 20 mia. dollars (ca. 115 mia. kr.). Det var den 34. kommunale konkurs i USA siden 2010 og den største nogensinde i USA's historie.
Geografi Topografi thumb|200px|Et farvesimuleret satellitbillede af Detroit med Windsor på den anden side af floden, taget af NASAs Landsat 7-satellit. left|thumb|200px|Detroits skyline langs Detroit-floden. thumb|left|200px|Byen set fra Belle Isle Park. Ifølge United States Census Bureau har byen et totalareal på 370,2 km² og af dette udgør 359,4 km² land og 10,8 km² vand. Detroit er den største og væsentligste by i Detroit-området og det sydøstlige Michigan. Største højde over havet i Detroit er i bydelen University District i det nordvestlige Detroit, lige vest for Palmer Park, med en højde på 204 m.o.h. Detroits laveste område over havet er langs flodbredden 176 m.o.h. Detroit omkranser fuldstændig byerne Hamtramck og Highland Park. Ved den nordøstlige grænse ligger det velstående Grosse Pointe.
Tre vejnet krydser byen: Det originale franske mønster, radiale avenuer fra det Washington D.C.-inspirerede system og Mile Road-systemet fra Northwest Ordinance-systemet. Byen ligger nord for Windsor i Ontario, hvilket gør Detroit til den eneste større by langs den amerikansk-canadiske grænse, hvor man rejser mod syd for at komme over til Canada. Detroit har fire grænseovergange: Ambassador Bridge og Detroit-Windsor-tunnelen sørger for biltrafikken over grænsen; Michigan Central Railway Tunnel gør jernbanetransport til og fra Canada mulig. Den fjerde grænseovergang er Detroit-Windsor Truck Ferry ved Windsor Salt Mine og Zug Island. Ikke langt fra Zug Island ligger den sydvestlige del af byen ovenover en 6 km² stor saltmine 335 m under jorden.
Klima Detroit og resten af det sydøstlige Michigan har et kontinentalt klima, som påvirkes af de store søer. Vintrene er kolde med moderate mængder sne, og nattemperaturerne kryber fra tid til anden under -12 °C, mens somrene er varme, ofte med temperaturer på over 32 °C. Den gennemsnitlige månedlige nedbør er 50–100 mm.
Sne falder mellem november og tidlig april.
Månedlige normaltemperaturer Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Normal høj °C – 0,5 0,5 6,5 14,5 21 26 28,5 27 23,5 16,5 9 1,5 Normal lav °C–9–8–3 3 9 14 16,5 15,5 11,5 5 0–5,5 Nedbør (mm) 48,2 43,1 61,0 76,2 73,6 91,4 78,7 86,3 71,1 55,8 68,5 63,5Kilde: USTravelWeather.com
Bylandskab thumb|left|150px|Penobscot Building (1928) til venstre, med Dime Building (1912). Arkitektur thumb|right|150px|Detroits skyline ved Hart Plaza.
thumb||left|150px|St. Joseph Catholic Church (1873) er et godt eksempel på Detroits fine gejstlige arkitektur. thumb|150px|Wayne County Building fra 1897 i Detroits centrum, tegnet af John og Arthur Scott. Detroit viser ved flodbredden stor arkitektonisk variation. De postmoderne, nygotiske spir på Comerica Tower ved Detroit Center (1993) blev tegnet, så de harmonerer med byens art deco-skyskrabere. Sammen med Renaissance Center danner de en distinkt og genkendelig skyline. Eksempler på art deco findes blandt andet i Guardian Building og Penobscot Building i centrum, og Fisher Building og Cadillac Place i New Center-området nær Wayne State University. Blandt byens prominente bygninger kan nævnes Fox Theatre, Detroit Opera House og Detroit Institute of Arts.