De vilde gæs () er en britisk krigsfilm fra 1978 med Richard Burton, Roger Moore, Richard Harris og Hardy Krueger i hovedrollerne. Regi er ved Andrew V. McLaglen.

Handling

En engelsk finansmand og lord med store interesser i at udnytte minedrift i Afrika hyrer lejesoldaten oberst Faulkner (Burton) til at befri en afrikansk afsat præsident ved navn Limbani fra fængslet. Faulkner påtager sig opgaven og kontakter to af sine gamle våbenbrødre Shawn Fynn (Moore) og Rafer Janders (Harris). Sammen opbygger de en kampenhed af tidligere faldskærmsjægere og lejesoldater. Efter stenhård træning i Swaziland landsættes «The Wild Geese» (som er deres kodenavn) i det land, hvor Limbani sidder fængslet og befrier ham. Befrielsesaktionen går efter planen, men flugten derfra viser sig at være langt vanskeligere at gennemføre, da deres arbejdsgiver foretager sig noget, som får fatale følger for mange af mændene.

Om filmen Filmen var baseret på en upubliceret roman The Thin White Line, skrevet af Daniel Carney. Filmen blev opkaldt efter en irsk hær af lejesoldater fra 1600-tallet. Bogen blev senere lanceret med denne titel. Plottet var baseret på spekulationerne om den mystiske landing af et fly i Rhodesia i 1968, muligvis fyldt med en gruppe lejesoldater og en døende præsident for et afrikansk land, som nogle antager var Moïse Tshombe.

I rollerne Richard Burton ...Oberst Allen Faulkner Roger Moore ...Lieutenant Shaunt Fynn Richard Harris ...Captain Rafer Janders Hardy Krüger ...Lieutenant Pieter Coetzee Stewart Granger ...Sir Edward Matherson Winston Ntshona ...Julius Limbani John Kani ...Sergeant Jesse Blake Jack Watson ...RSM Sandy Young Frank Finlay ...Geoghagen, præsten Kenneth Griffith ....Arthur Witty Barry Foster ...Thomas Balfour Ronald Fraser ...Jock McTaggart Ian Yule ...Tosh Donaldson Patrick Allen ...Rushton Percy Herbert ...Keith Rosalind Lloyd ...Heather Jane Hylton ...Mrs. Young

Eksterne links

Net-TV Filmtrailer

Kategori:Krigsfilm fra Storbritannien Kategori:Britiske film fra 1978