K.B. Hallen er en multiarena på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. I hallen afholdes koncerter med plads til 4.500 personer, sportsbegivenheder med plads til 2.500, messer, udstillinger og loppemarkeder. Den er centrum i et stort anlæg bestående af flere mindre haller, 5 ejendomskomplekser, et udendørs svømmebassin, tennis- og fodboldbaner.
Oprindelig var K.B. Hallen hjemsted for Kjøbenhavns Boldklub, stiftet i 1876. Fodboldklubben FC København, som har KB som moderklub, træner til daglig på KB's anlæg. Også KB's tennis- og cricketafdeling holder til her. Landskampe og pokalfinaler i volleyball og basketball blev som regel spillet i hallen, og hallen havde indtil 2003 lagt gulv til nogle af verdens bedste tennisspillere i turneringen Copenhagen Open. Tennisstjerner som Martina Hingis, John McEnroe, Boris Becker, m.fl. har man også kunnet opleve i K.B. Hallen.
Hallens tag og indre blev ødelagt af en voldsom brand i september 2011.
K.B. Hallens historie
Den oprindelige K.B. Hallen blev set som et socialt og velfærdsfremmende, funktionalistisk hovedværk og et af de få eksempler i Danmark på den europæiske organisk/skulpturelle modernistiske version stilen af Bauhaus-skolen, som bl.a. Le Corbusier, Arne Jacobsen og Jørn Utzon også eksperimenterede med. Den stod i sin tid færdig og blev indviet 22. april 1938 af Kong Christian X, og var dengang Europas største private sportsanlæg.
Arkitekt Hans Hansen stod som hovedansvarlig. Ingeniør på projektet var specialist i forspændt beton, Christen Ostenfeld, og multikunstneren, forfatteren, formgiveren, Poul Henningsen, var dybt involveret i projekteringen af K.B. Hallen, og designede bl.a. en speciel KB lampe. I en tilstødende festsal, kaldet Pejsesalen, med den to etager høje organisk formede pejs, har tegneren Sikker Hansen udført vægmalerier af sportsudøvende mænd og kvinder samt af arbejdere i gang med konstruktion af hallen.
I sommeren 1944 udførte de danske nazister i Schalburgkorpset en terroraktion rettet mod K.B. Hallen, hvor en bombe blev sprængt. Store dele af inventaret og alle glaspartier blev tilintetgjort, men selve betonkonstruktionen var intakt, og et halvt år efter befrielsen blev hallen atter åbnet.
Bagerst i hallen var der et lille museum, hvor der i billede og tekst blev fortalt om klubbens og hallens historie.
Hallen blev fredet af Kulturarvsstyrelsen i forsommeren 2011.
Branden og dens konsekvenser thumb|left|K.B. Hallen i juni 2013. Onsdag den 28. september 2011 – 4 måneder efter fredningen – blev den store hal voldsomt skadet af en brand. Taget stod ikke til at reddeKB-Hallen står ikke til at redde og hallen brændte helt ud indvendig. Det lykkedes dog brandvæsenet at redde de bagerste haller af den lange bygning.20 mennesker overnattede i K.B. hallen – dr.dk Idet bygningen var fredet, da branden fandt sted, ønskede Kulturstyrelsen oprindeligt, at hallen skulle genopbygges.KB-Hallen bliver genopført, Dr.dk
Ejeren KB og Frederiksberg kommune ønskede ikke at genopbygge hallen i dens originale udformning, bl.a. fordi klubbens rådgivende ingeniørfirma, COWI, hævdede, at brandskaderne i betonstrukturerne var så omfattende, at en genopbygning kun ville kunne ske efter nugældende regler.''Ejerne efter ny rapport: KB-Hallen skal rives ned, politiken.dk, 19.03.13
I november 2013 besluttede Kulturstyrelsen så at affrede bygningen, hvilket betød, at KB ikke var forpligtet til at genopbygge hallen. Kulturstyrelsen lagde til grund for sin beslutning, at en genopbygning af K.B. Hallen efter nugældende regler ville blive så dyr, at det ville være ude af proportioner i forhold til resultatet.KB-Hallen mister status som fredet bygning | DR.dk Den 15. november 2013
Den 20. februar 2015 begyndte nedrivningen af den gamle K.B. Hallen.KB-Hallen rives ned | TV 2 Lorry
Genopbygning I efteråret 2017 påbegyndtes genopbygningen af den nye K.B. Hallen, der blev indviet af Kronprins Frederik den 5. december 2018.Klapsalver, koncerter og Kronprinsen : K.B Hallen er genåbnet af Sandra Meinecke. dr.dk, 5. december 2018.
Stålkonstruktionen til genopbygningen blev i august 2019 kåret som vinder af Den Europæiske Stålpris 2019, med præmiering den 14. oktober 2019 i Bruxelles, Belgien. K.B. Hallen vandt prisen for sin kreative og exceptionelle brug af stål. Den enige dommerkomité fra The European Convention for Constructional Steelwork (ECCS) der uddeler prisen fremhæver konstruktionens enkelthed, hvor stålbuerne understøtter elementer af beton og indgår i både tag- og dækkonstruktioner. Den præmierede stålkonstruktion til genopbygningen blev til i et samarbejde mellem K.B. Hallen som bygherre, Christensen & Co. Arkitekter, Rambøll som rådgiver, Einar Kornerup A/S som entreprenør, og Give Steel som stålleverandør. Fra skrot til præmie: K.B. Hallen modtager prestigefyldt stålpris Tania Krarup Eilertsen 9. august 2019 på tv2lorry.dk K.B. Hallen vinder europæisk stålpris 6.august 2019 på dagensbyggeri.dk
Den officielle genåbning af K.B. Hallen fandt sted den 24. januar 2019, hvor 12 danske artister, heriblandt Alex Vargas, Hugo Helmig og Katinka fejrede den legendariske arenas genetablering i det københavnske kulturlandskab.
Begivenheder
Koncerter 13. april 1939: Duke Ellington 27. juli 1939: Richard Tauber 1946: Don Redman Orchestra 2. oktober 1947: Louis Armstrong 5. oktober 1949: Louis Armstrong (igen) 1950: Beniamino Gigli 1950: Duke Ellington (igen) 29. og 30. september 1952: Louis Armstrong All Stars with Velma Middleton (igen) 1953: Dizzy Gillespie 1953: Oscar Peterson Trio 1953: Stan Kenton Orchestra 1954: Count Basie Orchestra 1954: Woody Herman & His Third Herd 1954: Sarah Vaughan 1954: Illinois Jacquet Orchestra 1954: Mary Lou Williams Trio 1954: Coleman Hawkins Quartet 1954: Lionel Hampton Orchestra 12. og 13. oktober 1955: Louis Armstrong (igen) 14. november 1956: Modern Jazz Quartet med Miles Davis og Lester Young 4. oktober 1956: Ib "Rock" Jensen og Preben Uglebjerg samt kapelmestrene Ib Glindemann og Peter Plejl (Danmarks første rock'n'roll-koncert) 1958: Dave Brubeck Quartet 1958: Duke Ellington Orchestra 1959: Duke Ellington (igen) 1959: Count Basie Orchestra 1959: Kid Ory & His New Orleans Jazzband 1959: Art Blakey & The Jazz Messengers 1961: Louis Armstrong (igen) 22. april 1963: Festkoncert i anledning af KB-Hallens 25 års jubilæum. Det Kgl. Kapel under ledelse af John Frandsen og med Arthur Grumiaux som solist. 4. juni 1964: The Beatles 4. oktober 1964: Miles Davis (igen) 25. september 1965: The Who 1. maj 1966 Bob Dylan (El-guitar i 2. sæt) 1966: The Rolling Stones 8. november 1969: Fleetwood Mac 6. december 1969: Ten Years After + Gasolin 14. marts 1970: Love + Procol Harum 28. april 1970: Simon & Garfunkel 3. september 1970: Jimi Hendrix 2. december 1970: Frank Zappa 12. december 1970: Black Sabbath 18. april 1971: Black Sabbath (igen) 27. maj 1971: The Band 23. oktober 1971: Procul Harum, Dr. Dopo Jam, Vannis Aften 21. november 1971: Frank Zappa (igen) 23. november 1971: Leon Russel, Freddie King, Grease Band 21. februar 1972: Steve Miller Band 26. februar 1972. Alice Cooper, Flo and Eddie, Ansley Dunbar 21. august 1972: The Who (igen) 25. august 1972: The Who (igen) 21. september 1972: Stephen Stills/Manassas 10. og 11. november 1972: Pink Floyd 1. marts 1972: Deep Purple 2. marts 1973: Led Zeppelin 18. august 1973: Frank Zappa (igen) 25. oktober 1973: Uriah Heep 9. november 1973: Slade 9. december 1973: Deep Purple (igen) 20. juni 1974: Eric Clapton 20. september 1974: Frank Zappa (igen) 14. og 22. november 1974: Slade (igen) 14. maj 1975: Jack Bruce 5. april 1989: Ozzy Osbourne 1989: The Cult og Aerosmith 19. februar 1990: Eric Clapton 27. november 1992: Keith Richards 13. november 1994: Status Quo 13. februar 1995: Beastie Boys 8. oktober 1996: Def Leppard 19. november 1996: Jamiroquai 21. maj 1998: Massive Attack 9. december 1998: Marilyn Manson 12. maj 2000: Van Morrison 10. maj 2001: Alice Cooper 29. november 2001: Rammstein 10. december 2003: Busta Rhymes 12. februar 2004: The Darkness 14. & 15. februar 2004: Kraftwerk 22. oktober 2004: The Prodigy 14. juni 2005: Slipknot, Papa Roach og Helmet 25. marts 2006: Mew 6. og 7. maj 2006: Radiohead 5. september 2006: B.B. King 4. december 2006: Busta Rhymes (igen) 10. april 2007: My Chemical Romance 14. Oktober 2007: Manu Chao 4. april 2008: Portishead 22. juni 2008: Duran Duran 13. november 2008: Slipknot (igen) 17. juni 2009: Morrissey 31. juli 2009: Lady Gaga 1. december 2009: Paramore 8. december 2009: Pet Shop Boys 9. april 2010: Dizzy Mizz Lizzy 20. juli 2010: Toto 20. november 2010: Disturbed, Papa Roach (igen), Buckcherry og Halestorm (Taste of Chaos-turné) 27. november 2010: Deftones og Coheed and Cambria 4. marts 2011: Den Gale Pose 30. juni 2011: Toto (igen) 12. juli: 2011: Joe Bonamassa/Black Country Communion 04.november 2022: Topsoe Band
Årstal mangler Leo Mathisens Orkester Niels Foss' Orkester D-A-D Sort Sol Thomas Helmig Dizzy Mizz Lizzy Kashmir TV-2 (2020)Facebook Nephew L.O.C. Arcade Fire Aerosmith Alice In Chains Beastie Boys Beck James Blunt Michael Bublé Björk Black Crowes Nick Cave Alice Cooper The Chemical Brothers Cypress Hill 4 Non Blondes Foo Fighters Green Day Kraftwerk Kings of Leon Megadeth Oasis Pantera Katy Perry Public Enemy Run DMC David Lee Roth Smashing Pumpkins Simply Red Slayer Soundgarden The Strokes The Serchers The Pretty Things
Sportsbegivenheder 1967: III Verdensmesterskab i Gymnastique moderne, den 18.-19. november 2007: John McEnroe spiller mod blandt andre Björn Borg 2005-2010: MC's Fight Night
Andet
1947: Stan Laurel & Oliver Hardy optræder 1950: Winston Churchill holder tale 1962: Sejl og Motor-udstilling 1969: Verdens første sexmesse afholdes
Se også KB Hallen Station er navnet på en S-togsstation ca. 100 m fra hallen.
Referencer
Eksterne henvisninger
K.B. Hallens hjemmeside Meddelelse om fredning K.B. Hallens brand (kortfilm) 28. september 2011 K.B. Hallen i arkitekturbilleder.dk K.B. Hallens arrangementsliste
Kategori:Begivenheder i 2011 Kategori:Brande Kategori:Etableret i 1938 Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg på Frederiksberg Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Frederiksberg Kommune Kategori:Idrætshaller i Danmark Hallen Kategori:Spillesteder i København