Al-Qunaytirah (by) (også Al Qunaytirah, Qunaitira eller Kuneitra; arabisk القنيطرة, al-Qunayṭrah) er en by i guvernementet Quneitra i den sydvestlige del af Syrien. Byen ligger i en høj dal i Golanhøjderne 1.010 meter over havet. Quneitra blev grundlagt i den osmanniske tid som et stoppested på karavaneruten til Damaskus og blev så en garnisonsby med omkring 20.000 indbyggere. Den lå strategisk nær våbenhvilelinjen med Israel. Det arabiske navnet betyder "den lille bro".
Den 10. juni 1967, sidste dag i seksdageskrigen, kom Quneitra under israelsk kontrol.On Encyclopedia of Israel Stamps. Tel Aviv: Sifriyat Ma'arit, 1969. s.195 Den blev en kort tid generobret af Syrien under Yom Kippur-krigen i 1973, men Israel tog kontrollen tilbage i en modoffensiv. Byen blev næsten helt ødelagt, før israelerne trak sig tilbage i juni 1974. Den har siden ligget i den demilitariserede United Nations Disengagement Observer Force Zone mellem Syrien og Israel nær ved den de facto grænsen mellem de to lande og er befolket af blot nogen få familier. Syrien nægter at genopbygge byen og har aktivt gået imod nyindflytning i området.
Israel blev kraftig kritiseret af FN for ødelæggelsen af byen,"Report of the Special Committee to Investigate Israeli Practices Affecting the Human Rights of the Population of the Occupied Territories», United Nations General Assembly Resolution 3240, 29. november 1974, A/RES/3240, unispal . mens Israel har kritiseret Syrien for ikke at have genopbygget Quneitra.Abraham Rabinovich. The Yom Kippur War, 492. Knopf Publishing Group, 2005.
I december 2024 kom byen under israelsk kontrol.
Geografi og demografi thumb|Kort over Golanhøjderne fra 1989, som viser Quneitra og området omkring. Quneitra ligger i en høj dal i Golanhøjderne, 942 meter over havet. Den er overskygget i vest af den israelsk-kontrollerede del af Golanhøjderne og bjerget Har Bental. Området rundt omkring er domineret af gamle vulkanske lavastrømme med sovende vulkaner ind imellem, som stiger 150-200 meter over den omliggende slette. De vulkanske åse i regionen har spillet en nøglerolle som observationspunkter og naturlige angrebsstillinger i konflikten om regionen, således i Yom Kippur-krigen.Simon Dunstan: The Yom Kippur War 1973: The Sinai, s. 9. Osprey Publishing, 2003. I mere fredelige tider har den frodige vulkanske jordbund været udnyttet til korndyrkning og græsningsarealer.Geoffrey William Bromiley. «Golan», i International Standard Bibelen Encyclopedia: E-J, s. 520. Wm. B. Eerdmans Publishing, 1994.
I mellemkrigstiden skrev den amerikanske turist Harriet-Louise H. Patterson om Quneitra: "Den ligger charmerende til i lunde af eukalyptustræ. Her er en smuk udsigt over Jordan, som flyder ned fra Hermon gennem bredder af sammenfiltrede buske og blomstrende rosa og hvide oleander. Kuneitra er et behagelig stoppested for lunch. Det er køligt under træerne, normalt rolig og fredelig."Harriet-Louise H. Patterson: Around The Mediterranean With My Bible. W. A. Wilde Co., 1941
Beliggenheden af byen langs en vigtig handelsrute gjorde, at befolkningen var sammensat. Tidlig i 1900-tallet var den domineret af muslimske tjerkessere fra Kaukasus. Folketallet voksede til omkring 21.000 indbyggere, hovedsagelig arabere, efter den syriske selvstændighed fra Frankrig i 1946. Efter, at den blev fraflyttet i 1967 og siden ødelagt, flyttede indbyggerne til andre dele af Syrien.
Historie Tidlig historie Det omliggende område har været bosat i tusindvis af år. Jægere og samlere skal have holdt til her, som nogen fund af flintredskaber i nærheden viser.Takeru Akazawa, Kenichi Aoki, Ofer Bar-Yosef: Neanderthals and Modern Humans in Western Asia, s. 154. Springer, 1998. En bosættelse blev anlagt mindst så tidlig som romersk og byzantinsk tid, og tjente som stoppested på vejen fra Damaskus til det vestlige Palæstina. Apostlen Paulus siges at have været i området på vej fra Jerusalem til Damaskus. Stedet, hvor hans omvendelse traditionelt skal have fundet sted, var den lille landsby Kokab nordøst for Quneitra, på vej til Damaskus.Ivan Mannheim_ «Biblical Damascus» i Syria & Libanon Handbook, s. 100. 2001, Footprint Travel Guides.
I 1868 stod der i en rejsehåndbog, at stedet var en "ruineret landsby med omkring 80 til 100 huse" og at en stor khan stod blandt ruinerne.Josias Leslie Porter: A handbook for travellers i Syria and Palestina, J. Murray, 1868, s. 439. [Harvard universitet, 4. januar 2007]
Den moderne by voksede i sidste halvdel af 1800-tallet op omkring en gammel osmannisk karavanserai, som blev bygget med sten fra ruinerne af en ældgammel bousættelse.Paul Virgil McCracken Flesher, Dan Urman: Ancient Synagogues: historical analysis and archaeological discovery, s. 394. Brill Academic Publishers, 1995. Midt i 1880-årene var Quneitra hovedbyen og sæde for guvernementet Jaulân. Schmacher skrev, at den "bestod af 260 bygninger, som er stort set solidt byggede med basaltsten og har 1.300 indbyggere, hovedsagelig tjerkessere".
Under 1. verdenskrig slog det australske kavaleri osmanniske tyrkere der den 29. september 1918, før de tog Damaskus . Quneitra var omstridt i flere slag under Syrien-Libanon-felttoget under 2. verdenskrig, som slaget ved Damaskus og slaget ved Kissoué.
Mellemøstenkonflikten Da de moderne stater Syrien og Israel fik selvstændighed fra henholdsvis Frankrig og Storbritannien efter 2. verdenskrig, blev Quneitra en ny strategisk by, da den lå blot 24 km fra grænsen. Den blev en blomstende markedsby med en militær garnison og over 20.000 indbyggere, hovedsagelig arabere."Qunaytirah, Al-.» Encyclopædia Britannica. 2007.
Seksdageskrigen Quneitra var det syriske hovedkvarter for Golanhøjderne. Da israelerne erobrede byen, skete det under kaotiske forhold den 10. juni 1967, den sidste dag af seksdageskrigen. Israelske styrker rykkede frem mod Quneitra fra nordvest, og syriske soldater tog stilling nord for byen under kraftig bombardement for at forsvare vejen til Damaskus. Klokken 8.45 om morgenen erklærede syrisk radio fejlagtigt, at byen var faldet. Den syriske hær trak sig så kaotisk tilbage langs vejen til Damaskus. Selv om den feijlagtige melding blev rettet to timer senere, udnyttede israelerne situationen, som opstod, og erobrede Quneitra.Andrew Beattie, Timothy Pepper: The Rough Guide to Syria 2nd edition, s. 146. Rough Guides, 2001. En panserbrigade under oberst Albert Mandler gik ind i Quneitra kl. 1430 og fandt byen tom men med meget militærudstyr efterladt.Jeremy Bowen: Six Days: How the 1967 War Shaped the Middle East, s. 304. Simon & Schuster Ltd, 2003.
Det nåedes enighed om våbenhvile senere på eftermiddagen, og Quneitra forblev under israelsk kontrol. I juni 1967 rapporterede magasinet Time: "Byen El Quneitra var en spøgelsesby, butikkerne var lukkede, de tomme gader var patruljerede af israelere, som søgte fra hus til hus efter våben og ammunition. Åsene gav genlyd efter eksplosionerne, da de israelske sappører systematisk ødelagde den lille Maginot-linje, som syrerne havde bombet kibbutzim fra på den anden side af Genesaretsøen".
Israelsk okkupation Den tomme by forblev under Israel i næsten seks år. Israel og Syrien var i krigstilstand gennem denne periode (og er det endnu i dag - 2014). Byen fik en symbolsk værdi og blev af syrerene set som "symbolet på nederlaget for Syrien, et emblem af had mellem Syrien og Israel og et kors, som den syriske præsident Hafez al-Assad måtte bære."Patrick Seale (1988): Asad of Syria: The struggle for the Middle East (d. 141). Berkeley: University of California Press Syrien bombede byen flere gange i begyndelsen af 1970-erne. I juni 1970 gik en pansret styrke til angreb, og i november 1972 annoncerede radioen i Damaskus, at syrisk artilleri igen havde bombet Quneitra.
Yom Kippur-krigen thumb|Felttoget på Golanhøjderne under Yom Kippur-krigen I de første dage af Yom Kippur-krigen i 1973 blev Quneitra en kort stund generobret af den syriske hær før, at de blev drevet tilbage af et israelsk modangreb."Tables turned on Arabic, Israel general says». The Times, 9. oktober 1973, s. 8 Midt i oktober 1973 startede et israelsk modangreb. Syrerne havde samlet næsten 1.000 kampvogne langs en 100 km lang front. Med en massiv samling af stridsvogne hamrede israelerne løs på de syriske styrker. Syrerene faldt først tilbage, men klarede at få i stand et modangreb og presse sig ind igen i de okkuperede områder. Hvem, som havde kontrollen over Quneitra, ændrede sig flere gange. Til sidst fik israelerne med pansrede styrker og støtte fra Phantom- og A-4 Skyhawk-jagerfly, som brugte napalm mod de syriske styrker, stoppet det syriske angreb og drevet araberne tilbage.
Israelerne havde kontrol over byen til tidlig i juni 1974, da den blev givet tilbage til syrisk civil kontrol efter, at der blev undertegnet en aftale den 31. maj 1974. Overgivelsen af Quneitra var kontroversiel, med israelske nybyggere"Settlers insist Israel keeps Golan». The Times, 7. May 1974, s. 6, både Likud og Mafdal som var imod det«Criticism in Israel over peace pact's concessions to Syria». The Times, 30. maj 1974, s. 7, og der blev oprettet en israelsk bosættelse i udkanten for en kort periode. I følge Michael Mandelbaum skulle i følge aftalen byen være blevet befolket på ny for at demonstrere syrernes fredelige intentioner, ved at god opførsel fra syrerene så ville opfordre israelerne til at trække sig yderligere tilbage.Michael Mandelbaum: The Fate of Nations: The Search for National Security in the Nineteenth and Twentieth Centuries, s. 316. Cambridge universitet Press, 1988. Overdragelsen trådte i kraft den 6. juni.«Israel-Syrian disengagement goes into effect today after detailed plan is signed in Geneva». The Times, 6. juni 1974, s. 6 Den 26. juni rejste den syriske præsident Hafez al-Assad til Quneitra, hvor han bad om, at resten af Golan måtte blive overdraget til syrerne.«Egypt offers air force to defend Lebanon». The Times, 26. juni 1974, s. 6
Tilbage til syrisk kontrol thumb|Ødelagt bygning i Quneitra. thumb|Inngangen til byen. Vestlige reportere fulgte syriske flyktninge hjem til byen i begyndelsen af juli 1974 og skildrede det, de så på bakken. Korrespondenten i magasinet Time rapporterede, at "de fleste bygninger er slået helt flade, som om det er benyttet dynamit, eller mærkede af granatild." Le Mondes Syrien-korrespondent skrev i en rapport for The Times en detaljeret skildring af ødeleggelserne: "I dag er byen ikke til at kende igen. Husene med deres tage ligger på bakken som om de er gravsten. Dele af grusen er dækket af fersk jord med spor af bulldosere. Overalt er det bidder af møbler, kasseret køkkenudstyr, hebraiske aviser fra den første uge af juni, her en oprevet madras, der nogen fjer fra en gammel sofa. På de få vægge, som endnu står, står der på hebraisk: "Der vil blive en ny runde"; "Vil du have Quneitra, skal du få den ødelagt."""Golan's capital turns into heap of stones». The Times, 10. juli 1974, s. 8
Byen var vist nok systematisk blevet ribbet af israelske styrker, alt som kunne flyttes og sælges til israelske leverandører. De tomme bygninger blev så revet i stykker af traktorer og bulldosere.Lara Dunston, Terry Carter, Andrew Humphreys: Syria & Lebanon, s. 129. Lonely Planet, 2004. I spekulationerne om hvad, som kunne være mulige årsager til raseringen af byen, skrev korrespondenten i The Times i 1974, at "den israelske evakuering af Quneitra fandt sted kort tid efter, at israelske krigsfanger kom tilbage fra Damaskus med mange fortællinger om tortur".