Natura 2000-område nr. 79 Munkebjerg Strandskov er et habitatområde (H68): Det er et kuperet skovområde på sydsiden af Vejle Fjord med stejle, nordvendte skrænter mod fjorden. Skovene gennemskæres af e dybe, snævre smeltevandsslugter med spredte forekomster af kildevæld. Habitatområdet har et areal på i alt et areal på 308 hektar. De store fredskovsarealer indeholder adskillige kildeområder og små skovmoser og elle/askesumpe, og er af stor national betydning på grund af sine meget artsrige kløft- og skræntsamfund med sjældne arter; Hasselmus har Jyllands nordligste kendte, nulevende bestand i Munkebjerg-skovene. Rødrygget tornskade yngler i den sydlige del af området og sortspætte, huldue, korttået træløber, skovsneppe, duehøg og hvepsevåge er observeret i yngletiden. Taks har i Munkebjerg Skovene sit eneste bevarede danske voksested, hvor den har bredt sig langsomt, siden den blev fredet i 1933. Desuden findes der små bestande af bjergbregne og otteradet ulvefod i skovslugterne. Også som svampelokalitet er området af stor værdi som kendt levested for én akut truet art, 6 sårbare arter, én sjælden art og 4 gullistede arter.
Fredninger En del af området indgår i naturfredningen Holtser Hage og Andkær Vig Om fredningen på fredninger.dk Videre forløb Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder.
Natura 2000-området ligger i Vejle Kommune og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.11 Lillebælt/Jylland Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland 2009-2015. via web.archive.org
Se også Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark Naturtyper i Danmark Noter
Eksterne henvisninger
Om naturplanen på Naturstyrelsens websider Kort over området på miljoegis.mim.dk
Kategori:Natura 2000-planer Kategori:Vejle Kommunes geografi Kategori:EU-habitatområder i Danmark Kategori:Vejle Fjord