thumb|Kileskrifttavle med kort over Umma, fra Ur-III-tiden. Lertavlen er sig i Louvre. thumb|Umma på præstekongen Lugalzagesis tid. Umma var en sumerisk bystat ved floden Tigris. Byen beskrives i kileskriftstekster som den ene part i en grænsetvist med nabostaten Lagash.
Historie
En tidlig sumerisk tekst fortæller om Inannas nedstigning til underverden. Inanna afskrækker dæmoner fra underverden fra at tage lederen af Umma, Shara, , som levede i elendighed. De valgte at tage Dumuzid, konge af Uruk, som levede i overflødig rigdom.Inanna's descent to the netherworld - ETCSL
Kendskabet til Umma er baseret på arkivfund i oldtidsbyen Lagasj. De vider, at omkring 2.400 f.Kr. var dets hersker Ur-Lumma, Il - hersker af Zabalam. Herrerne i Umma kaldes "ensi" (prins) i alle inskriptioner fra Lagash, men i deres egne skrifter var de "lougal" (konge). Bedst kendt er byen for konflikten om den lange grænse mod Lagash.Jerrold S. Cooper, History from Ancient Inscriptions: The Lagash-Umma Border Conflict, Undena, 1983,
Den første konge, vi har spor af, er Aga, der kaldes kong Umma på en perle af lapis lazuli. Eksperter har overvejet, om det var den samme Agga (eller Aka, ca. 2.585), den sidste konge i første dynasti af Kish. Den første "lokale" konge synes at være Pabilgagi (ca. 2.475), hvis navn er tydet på en statue viet til guden Enlil. Så er der E'Abzu (ca. 2.450), hvis navn står på et fragment af en stenstatuette. Så følger kong Ensi Ush (ca. 2.425-ca. 2.420), som er angivet som "ensi" (prins) af Umma i tekster fra Lagash. Han var den første, der erklærede krig mod Lagash og fik fastsat grænserne for områder, der kontrolleres af hver af de to byer, og integrerede Gu-Edinna i sit fyrstedømme.
Han havde to børn med In-A-Kale (eller Enakalle, ca. 2.400.-ca. 2.370) som efterfulgte ham. Han var samtidig med kongen af Lagash, Enmetena (eller Entemena, (ca. 2.400-ca. 2.375)"Middle East Kingdoms. Ancient Mesopotamia: City State of Lagash/Sirpurla", mod hvem han var i krig. Han underskrev til sidst en fredsaftale med denne, hvorefter han byggede en vold langs den nye grænse. Hans søn Ur-Louma (eller Ur-Luma eller Urlumma ca. 2.370-ca.-2.360) besteg tronen efter hans død. Han er nævnt på to tavler, en af lapis lazuli, en anden af sølv, i forbindelse med opførelsen af templer. Fra tavlerne vides, at han abdicerede, og at hans søn, Ili eller Ila (ca. 2.360-ca. 2.340) efterfulgte ham. Han havde et barn, Gissa-Kidu (eller Gishakkidu, ca. 2.340), der blev gift med en datter af Our-Louma, Bara-Irnum (eller Bara'irnum). Umma og Lagash sled sig selv ned i de endeløse krige."Middle East Kingdoms. Ancient Mesopotamia: City State of Umma"
Den næste konge var Lugal-zagesi (ca. 2.340-2.316 eller 2.359-2.335), hvis navn betyder "konge, som fyldte helligdommen", der kom til magten i Umma. Ved sin sejr over kongen af Lagash, Our-Inimgina, erobrede han byen Girsu (eller Girsu, i dag Tellô), Lagash' hellige by, som han udplyndrede og afbrændte. Med denne sejr sluttede han den første dynasti i Lagash. Han erobrede hele landet Sumer og lavede den første forening af de sumeriske byer. Hans regeringstid var kort og hans imperium forsvandt hurtigt med ham og overgik til Sargon den Store af Akkad (2.334-2.279) mens Lugal-zagesi blev fanget. Derved forandredes magtbalancen mellem byerne i Sumer i Mesopotamien. Det ser ud til, at Akkad dominerede, mens Umma fortsat trives. Under det tredje dynasti af Ur, skete en sumerisk renæssance, som det fremgår af de mange økonomiske tavler.
Under Ur III-dynastiet blev Umma den vigtige provinshovedstad. De fleste af de mere end 30.000 kileskrift-tavler fundet på stedet er både administrative og økonomiske. De giver et fremragende indblik i provinsielle anliggender i Umma.P. A. Parr, A Letter of Ur-Lisi: Governor of Umma, Journal of Cuneiform Studies, vol. 24, no. 4, pp. 135-136, 1972
Ummas kalender over Shulgi (ca. 21. århundrede f.Kr.) er den umiddelbare forgænger for den babylonske kalender og indirekte for den hebraiske kalender efter jødernes eksil.
Umma synes at være blevet forladt efter den mellemste del af bronzealderen.Trevor Bryce, The Routledge Handbook of The Peoples and Places of Ancient Western Asia: The Near East from the Early Bronze Age to the fall of the Persian Empire, Routledge, 2009, 738-739.
Arkæologi thumb|Luftfoto over Umma-feltet, 2003 Tell Jokha blev besøgt af William Loftus i 1854 og John Punnett Peters fra University of Pennsylvania i 1885.William K. Loftus: Travels and Researches in Chaldaea and Susiana, Travels and Researches in Chaldaea and Susiana: With an Account of Excavations at Warka, the "Erech" of Nimrod, and Shush, "Shushan the Palace" of Esther, in 1849-52, Robert Carter & Brothers, 1857P. Peters: Nippur; Or, Explorations and Adventures on the Euphrates: The Narrative of the University of Pennsylvania Expedition to Babylonia in the Years 1888–1890, University of Pennsylvania Babylonian Expedition, Putnam, 1897 Det antages, at Tell Jokha er blevet genstand for omfattende gravplyndringer i nyere tid.
Tidlig på 1900-tallet dukkede der mange illegalt udgravede lertavler fra Umma fra Ur-III-tiden op på antikvitetsmarkedet.Georges Contenau: Contribution a l'Histoire Economique d'Umma, Librairie Champion, 1915 Sent i 1990-erne blev en redningsudgravning udført af irakiske arkæologer i forbindelse med et vejprojekt, som berørte Tell Jokha.Salah Salman Rumaidh: Excavations in Chokha: an Early Dynastic Settlement, Nabu, 2000,
Siden er Tell Jokha identificeret som Ummas besiddelse Gisha (eller Kissa), mens selve Umma er lokaliseret til omkring 6,5 km mod sydøst, i Umm al-Aqarib. I Umm al-Aqarib er der afdækket lag, som går tilbage til den tidlige dynastiske periode (ca 2.900-2.300 f.Kr.), med flere monumantalbygninger, hvoraf en enten var tempel eller palads.Trevor Bryce: The Routledge Handbook of The Peoples and Places of Ancient Western Asia: The Near East from the Early Bronze Age to the fall of the Persian Empire, Routledge, 2009, 738-739.
Udplyndring
Under invasionen af Irak i 2003 foretog røvere, efter at koalitionen begyndte bombningen, udplyndringer af lokaliteten, der blev gennemskåret af grøfter og gruber. Udsigterne for fremtidig faglig udgravning og forskning blev derved alvorligt forringet, Guardian article on Umma looting ifølge en rapport i 2007 i The Independent.
I 2011 offentliggjorde Global Heritage Network, som overvåger trusler mod kulturarvssteder i udviklingslande, luftfotos, der sammenlignede Umma i 2003 med 2010, og som viser et landskab hærget af røvere med grave omfattende ca. 01,12 kvadratkilometer i alt. Yderligere billeder med relevans for sagen om Umm al-Aqarib indgår i en artikel af Diane Tuckers fra 2009 om ødelæggelsen af Iraks arkæologiske arv.
Noter
Litteratur B. Alster: Geštinanna as Singer and the Chorus of Uruk and Zabalam: UET 6/1 22, JCS, vol. 37, s. 219–28, 1985 Tonia M. Sharlach: Provincial taxation and the Ur III State, Brill, 2003, Trevor Bryce: The Routledge Handbook of The Peoples and Places of Ancient Western Asia: The Near East from the Early Bronze Age to the fall of the Persian Empire, Routledge, 2009 B. R. Foster: Umma in the Sargonic Period, Memoirs of the Connecticut Academy of Arts and Sciences, vol. 20, Hamden, 1982 Georges Contenau: Umma sous la Dynastie d'Ur, Librarie Paul Geuthner, 1916 Jacob L. Dahl: The Ruling Family of Ur III Umma: A Prosopographical Analysis of an Elite Family in Southern Iraq 4000 Years ago, Nederlands Instituut voor het Nabije Oosten/Netherlands Institute for the Near East (NINO), 2007, Shin T. Kang: Sumerian economic texts from the Umma archive, University of Illinois Press, 1973, Diana Tucker: "Brutal Destruction of Iraq's Archaeological Sites Continues," online article from September 21 2009 posted on www.uruknet.info, http://www.uruknet.info/?p=58169
Eksterne henvisninger
Photograph of site looting - Oriental Institute The Province of Umma - CDLI Explore Umma on Global Heritage Network Brutal Destruction of Iraq's Archaeological Sites Continues
Kategori:Mesopotamien Kategori:Højkulturer