thumb| Anser fabalis Sædgåsen (Anser fabalis) er en fugl i familien af egentlige andefugle. Den har en længde på 66-88 cm og et vingefang på 147-175 cm. Den kan leve i op til 10 år. Politikens store fuglebogBenene er orange ligesom næbbet, der desuden har sorte tegninger. Den lever i skovmoser i Skandinavien og i tajgaen i det nordlige Rusland og Sibirien. Sædgåsen er som andre gæs planteæder og har fået sit navn, fordi den delvis lever af korn på dyrkede marker.

Arten er ret almindelig i Danmark som trækfugl.

Tajgasædgås og tundrasædgås i Danmark Den underart, der forekommer i Danmark er tajgasædgåsen (Anser fabalis fabalis). Tajgasædgåsen var vurderet som næsten truet på den danske rødliste 2019, men Livskraftig i 2023.

Sædgåsens nære slægtning tundrasædgås, der i begyndelsen af 2000-tallet blev anerkendt som en selvstændig art, ses sjældent i Vestjylland som underarten Anser serrirostris rossicus. Nogle autoriteter betragter stadig tundrasædgås som en underart af sædgås.

Kilder

Dansk Ornitologisk Forening: Sædgås (Anser fabalis). Arkiveret udgave: archive.org. R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 187-189. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. BirdLife International (2014) Species factsheet: Anser fabalis

Kategori:Fugle fra Nordasien Kategori:Fugle fra Skandinavien Kategori:Gæs