Shanghai Masters 2017 var en tennisturnering, der af sponsorhensyn blev afviklet under navnet Shanghai Rolex Masters, og som blev spillet udendørs på hardcourt-baner af typen DecoTurf i Qi Zhong Tennis Center i Shanghai, Folkerepublikken Kina i perioden 7. - 15. oktober 2017. Det var den 9. udgave af Shanghai Masters, og det var sæsonens ottende og næstsidste turnering på ATP World Tour i kategorien Masters 1000.

Singleturneringen blev vundet af Roger Federer, som dermed vandt en turnering for 94. gang i sin karriere, og som dermed kom op på siden af Ivan Lendl med hensyn til turneringssejre, hvorefter kun Jimmy Connors i tennissportens åbne æra havde vundet flere turneringer. Det var samtidig schweizerens 27. ATP World Tour Masters 1000-titel i karrieren og hans sjette turneringsejr i 2017. I finalen vandt Federer over Rafael Nadal med 6-4, 6-3 i de to spilleres 38. møde gennem tiden. Kampen varede en time og 12 minutter og blev spillet med lukket tag på grund af et kraftigt regnskyl i området. Dermed vandt Roger Federer Shanghai Masters-titlen for anden gang i sin karriere – første gang var i 2014 – mens Nadal var i turneringens finale for anden gang.ATP World Tour - Federer Flies To Second Shanghai Title (15. oktober 2017)

I doubleturneringen sejrede Henri Kontinen og John Peers efter finalesejr på 6-4, 6-2 over Łukasz Kubot og Marcelo Melo. Den finsk-australske duo sikrede sig dermed Shanghai-titlen for første gang, efter at de året forinden havde tabt i finalen til John Isner og Jack Sock. Det var parrets niende turneringssejr i deres 10. finale, og det var deres anden ATP World Tour Masters 1000-titel som par.ATP World Tour - Kontinen/Peers Close In On No. 1 With Shanghai Crown (15. oktober 2017)

Præmier

Den samlede præmiesum for turneringen androg $ 5.924.890 og fordelte sig som følger.

Pengepræmier ekskl. per diemResultat Herresingle HerredoublePr. spillerPr. parVindere $ 1.192.780 $ 369.380Finalister $ 584.845 $ 180.840Semifinalister $ 294.345 $ 90.710Kvartfinalister $ 149.675 $ 46.560Tabere i 3. runde $ 77.720 -Tabere i 2. runde $ 40.975 $ 24.070Tabere i 1. runde $ 22.125 $ 12.700Tabere i 2. kval.runde $ 5.100 -Tabere i 1. kval.runde $ 2.595 -

Resultater

Herresingle

Hovedturnering

Hovedturneringen i herresingle havde deltagelse af 56 spillere, der fordelte sig på: 45 direkte kvalificerede spillere i form af deres placering på ATP's verdensrangliste pr. 27. august 2017 (seks uger før turneringens start). 4 spillere, der havde modtaget et wildcard. 7 spillere fra kvalifikationsturneringen.

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 28 spillere, der spillede om de sidste syv ledige pladser i hovedturneringen.

Herredouble

Herredoublerækken havde deltagelse af 24 par, der fordeler sig på: 22 direkte kvalificerede par i form af deres placering på ATP's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard.

Eksterne henvisninger Shanghai Masters Noter

2017 Kategori:ATP World Tour 2017