Gottfried Moses Ruben (født 19. juni 1837, død 3. oktober 1897) var en dansk grosserer og generalkonsul, der i dag nok er mest kendt for at have introduceret fonografen i København i slutningen af 1800-tallet, og for den samling fonografvalser, der kom ud af dette - den såkaldte Ruben-samling.

Ruben var af jødisk ophav og begyndte sin erhvervskarriere i sin fars herreekviperingsforretning.Rubens levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet Senere gik han ind i international handel, og efter en periode i Portugal slog han sig på import af portvin og kork til Danmark, hvad der var en ganske god forretning.

Gottfried Ruben blev i 1872 gift med Betty Heyman, datter af grosserer W.P. Heyman (og således søster til Philip W. Heyman og Isaac W. Heyman). Parret boede i en årrække på Vesterbrogade 3 i København.Betty Ruben i Politiets registerbladeGottfried Ruben i Politiets registerblade

I 1886 blev Ruben dannebrogsridder.

I 1889 fik Ruben og hans forretningspartner, instrumentmager Theodor Valdemar Cornelius-Knudsen (1844-1920), generalagenturet for Edison-selskabet i hele Skandinavien. Ved fonograf-demonstrationer kunne et betalende publikum lytte til udvalgte og ofte aktuelle optagelser med datidens populære danske skuespillere, sangere og musikere.Verdens første Mozart-indspilning … var med en dansk baryton!, Henrik Engelbrecht, 26. januar 2016 Disse optagelser udgør således som helhed et lydspor til Københavns teater- og musikliv i første halvdel af 1890’erne.

Gottfried Ruben døde 3. oktober 1897 af komplikationer efter en operation.Notits i Dagens Nyheder, 5. oktober 1897 Han har en gravsten på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.

Kilder

Kategori:Grosserere fra Danmark Kategori:Ruben-samlingen - Danmarks første lydoptagelser