thumb|Balhaes område.
Balhae (hangul: 발해; hanja: 渤海; koreansk udtale: [paɾhɛ]) var et middelalderligt kongerige omfattende goguryeo- og mohe-folkene i den nordlige del af den koreanske halvø og det sydøstlige Manchuriet. Det eksisterede under Koreas nord-syd-statsperiode sammen med det Forenede Silla.
Balhae blev etableret under navnet Jin af kong Go i 698 efter hans nederlag til Tang-empiriet ved Tianmenling. Det omfattede til sidst områder inden for nutidens nordlige Korea, områder af Kinas nordøstlige dele, og Ruslands Primorskij kraj. Det blev besejret af khitanerne i 926. De fleste af de nordlige områder blev absorberede af Liao-dynastiet, mens de sydlige dele blev indlemmet i Goryeo.
Navnet
Balhae blev grundlagt i år 698 under navnet "Jin" eller "Chin". Dette er den moderne reviderede romanisering af koreansk 진, den samme som den tidligere Jin-kongerige. Men dette rige skrev sit eget navn som 辰 ved brug af koreanske hanja-tegn (hanja), med den rekonstruerede gamle kinesiske udtale /*[d]ər/ og den mellemkinesiske udtale dzyin. Kong Go's stat skrev sit navn som 震, med mellemkinesisk udtale tsyin.Baxter-Sagart. Den tidligere stats karakter henviste til 5. jordiske gren af de kinesiske og koreanske dyrekredse, en opdeling af Jupiters bane identificeret med dragen. Dette var forbundet med en pejling på 120° (mellem ØSØ og SØ), men også med de to-timers periode mellem 7:00 og 9:00, hvilket bringer det til at være forbundet med daggry og retningen øst. Sidstnævnte stats navn kan have simpelthen været en variant af transskriptionen af dette eller kan have til formål den anden tegns betydning: "tordenbrag", "chok", "tremor", m.m.
I 712 blev staten omdøbt til "Balhae", den koreanske form af Bohaihavet.
Historie Oprindelse
Den tidligste bevarede registrerede omtale af Balhae kommer fra Tangshu (Gamle Bog om Tang), der blev udarbejdet mellem 941 og 945. Det sydlige Manchuriet og det nordlige Korea udgjorde tidligere området Goguryeo, et af de tre kongeriger i Korea. Goguryeo faldt til de allierede styrker fra Silla og Tang-dynastiet i 668. Tang annekterede meget af det vestlige Manchuriet, mens Silla forenede den koreanske halvø syd for Taedong og udviklede sig til det Forenedne Silla.
Under den forvirring, der opstod som følge af opstanden fra khitanerne mod Tang, allierede Dae Jung-sang, en tidligere Goguryeo-tjenestemand Compendium of the Five Dynasties 五代會要(Wudai Huiyao): ... 高麗別種大舍利乞乞仲象Compendium of the Five Dynasties 五代會要(Wudai Huiyao): ... 大姓舍利官乞乞仲象名也, som var leder af en rest af Goguryeo, sig med Geolsa Biu, en leder af mohe-folket, og rejste sig mod Tang i 698 som Go. Efter Dae Jungsangs død, efterfulgte hans søn, Dae Jo-yeong, en tidligere Goguryeo-generalOld records of Silla 新羅古記(Silla gogi): ... 高麗舊將祚榮Rhymed Chronicles of Sovereigns 帝王韻紀(Jewang ungi): ... 前麗舊將大祚榮 sin far. Geolsa Biu døde i kamp mod Tangs hær ledet af generalen Li Kaigu. Dae jo Yeong formåede at flygte uden for Tang kontrollerede område med de resterende Goguryeo- og Mohe-soldater. Han besejrede en forfølgende hær sendt af Wu Zetian i slaget ved Tianmenling, hvilket gjorde ham i stand til at etablere staten Balhae i den tidligere region Yilou som kong Go.Compendium of the Five Dynasties 五代會要(Wudai Huiyao): ... 保據挹婁故地
Ekspansion og udenlandske forbindelser
Den anden konge Mu (regerede 719-737), som følte sig omgivet af Tang, Silla og Heishui Mohe langs Amur, angreb Tang med sin flåde i 732 og dræbte en Tang præfekt, som residerede på Shandong-halvøen.Zizhi Tongjian, vol. 213. Denne episode er først nævnt i Den Gamle Bog om Tang, chapter 199B, p. 5361 of the standard Zhonghua shuju edition. På samme tid førte kongen tropper ad landruter til Madushan (馬 都 山) i udkanten af Shanhai-passet (omkring 300 kilometer øst for nuværende Beijing) og besatte byer i nærheden.New History of Tang Dynasty Wuchengci zhuan, p.4597; Comprehensive Mirror to Add in Government, Vol.210, Xuanzhong Kaiyuan 21th Year, January, “Kaoyi”,p.6800 Han sendte også en mission til Japan i 728 for at true Silla fra sydøst. Balhae opretholdt diplomatiske og kommercielle kontakter med Japan indtil rigets ophør. Balhae sendt udsendinge til Japan 34 gange, mens Japan sendte gesandter til Balhae 13 gange.9 Balhae and Japan Northeast Asian History Foundation Senere blev et kompromis smedet mellem Tang og Balhae, hvorved Tang diplomatisk anerkendte Mun af Balhae, der efterfulgte sin fader på tronen som konge af Balhae.
Den tredje kejser Mun (regerede 737-793) udvidede sit territorium i Amur-dalen i nord og Liaodonghalvøen i vest. I løbet af hans regeringstid blev oprettet en handelsrute med Silla, kaldet "Sillado" (신라 도, 新 羅 道). Kejser Mun flyttede hovedstaden for Balhae flere gange. Han etablerede også Sanggyeong, den permanente hovedstad nær søen Jingpo i den sydlige del af Heilongjiang-provinsen omkring 755; stabiliserede og styrkede det centrale styre over forskellige etniske stammer i hans rige, som blev udvidet midlertidigt. Han gav også tilladelse til oprettelsen af Jujagam (胄 子 監), det nationale akademi, baseret på det nationale akademi i Tang. Selv om Kina anerkendte ham som en konge, omtalte Balhae selv ham som søn af himlen og en kejser.
Under den tiende kong Seon regeringstid (regerede 818-830), kontrollerede Balhae det nordlige Korea, nordøstlige Manchuriet og det nuværende Primorskij kraj i Rusland. Kong Seon førte kampagner, der resulterede i absorberingen af mange nordlige Mohe-stammer og at mod sydvest Lille Goguryeo kongeriget, som var beliggende på Liaodonghalvøen, blev optaget i Balhae. Dens styrke var sådan, at Silla blev tvunget til at bygge en nordlig forsvarsmur i 721 samt opretholde aktive forsvar langs den fælles grænse.
Nedgang thumb|Stele fra Balhae på National Museum of Korea.
Efter kong Seon (830) findes der ingen overlevende skriftlige optegnelser over Balhae. Nogle forskere mener, at udbruddet af Baekdu-vulkanen kan have forårsaget en national katastrofe, der førte til den endelige fald til khitan-riget med Liao-dynastiet, mens andre historikere mener, at etniske konflikter mellem de regerende koreanerne og underklassen af mohe svækkede staten.Lee Ki-baik. "The Society and Culture of Parhae." The New History of Korea, page 88-89. Harvard University Press, 1984. Khitanerne var centrerede i Liaoning og Indre Mongoliet, som overlapper Balhae's formodede territorier i vest. En khitansk invasion tog hovedstaden Balhae efter en 25-dages belejring i 926. Efter, at ødelæggelsen af Balhae i 926, etablerede khitanerne en marionetstat, Dongdan-kongeriget, som blev annekteret af Liao i 936. De fleste Balhae aristokrater blev forflyttede til Liaoyang, men Balhae's østlige område forblev politisk uafhængigt. Goryeosa registrerer ankomsten af 10.000 Balhae mennesker ledet af en generel på flugt fra khitanerne i 925, et år før det endelige sammenbrud af riget. Resten af Balhae mennesker blev assimilerede i det khitanske statssamfund i lighed med jurchen, som gjorde oprør mod khitanerne senere i århundredet. Nogle efterkommere af 10.000 Balhae emigranter i Goryeo skiftede efternavn til Tae (태, 太), mens kronprins Dae Gwang-hyeon fik familienavnet Wang (왕, 王), den kongelige familie fik navnet Goryeo-dynastiet. Balhae var den sidste stat i koreansk historie til at holde kontrol over noget væsentlig område i Manchuriet, selvom senere koreanske dynastier fortsatte med at betragte sig selv som efterfølgere til Goguryeo og Balhae.
Khitanerne selv bukkede til sidst under for jurchen, der grundlagde Jin-dynastiet. Jurchens proklamationer understregede fælles afstamning af Balhae og jurchen fra desyv Wuji (勿吉) stammer, og proklamerede "Jurchen og Balhae er af samme familie". Det fjerde, femte og syvende kejsere af Jin havde mødre af balhae ægtefæller. Den 13. århundredes folketælling i det nordlige Kina af mongolerne skelnede balhae fra andre etniske grupper såsom goryeo, khitan og jurchen.
Efterspil
Efter faldet af Balhae og dens sidste konge i 926, blev det omdøbt Dongdan af sine nye khitanske herskere,[Mote p. 49] som havde kontrol over det meste af Balhaes gamle områder. Men fra 927 udbrød der mange oprør i områderne. Disse oprør blev til sidst vendt til flere Balhae-vækkelser. Ud af disse lykkedes det kun tre at etablerede kongeriger: Sene Balhae, Jeong-an kongeriget, Heung-yo kongeriget og Daewon kongeriget. Disse tre riger var i stand til midlertidigt at fordrive khitanerne og deres Dongdan kongerige ud af Liaodonghalvøen, men de blev alle til sidst hærget af Liao-imperiet.
I 925 gjorde Dae Gwang-hyeon, den sidste kronprins af Balhae, oprør mod khitanerne. Efter at være blevet besejret flygtede han til Goryeo, hvor han fik beskyttelse og det kejserlige efternavn af Wang Geon hvorved han forenede de to efterfølgende nationer til Goguryeo. Dette resulterede i, at Liao afbrød de diplomatiske forbindelser med Goryeo, men der var ingen fare for invasion. Han bragte cirka 10.000 mand med sig. Mote p. 62
Regering og kultur thumb|Administrativ inddeling. Balhae bestod af tilbageværende folk fra det tidligere Goguryeo og af flere manchu-tungusiske folk, der levede i Manchuriet, hvoraf den indfødte mohe-befolkning udgjorde en del. Mohe-folket blev tvunget ind i en arbejderklassestatus for at tjene Goguryeos herskende klasse. Som sådan udgjorde de hovedparten af arbejderklassen samt et flertal af befolkningen. Ikke desto mindre var der eksempler på at mohe-folk bevægede sig op i Balhae elite, skønt få, såsom tilhængere af Geolsa Biu, som støttede establishmentet i Balhae. De var begrænset til titel af "suryong", eller "chef", som er afledt af gammelt Goguryo-sprogNorth Korea: A Country Study by Robert l. Worden, og spillede en rolle i den herskende elite. Selvom det var sjældent, havde nogle medlemmer på Balhaes ambassader mohe-efternavne.
Eftersom alle skriftlige optegnelser fra Balhae selv er gået tabt, må alle oplysninger om riget opnås fra arkæologiske udgravninger og samtidige kinesiske annaler. Efter sin grundlæggelse importerede Balhae aktivt aspekter af kultur og det politiske system fra Tang-dynastiet i Kina. Arkæologer studerer byplanerne for Balhae byer har konkluderet, at Balhae byer delte fælles træk med byer i Goguryeo, hvilket indikerer, at Balhae bevarede kulturelle lighedstræk med Goguryeo efter sin grundlæggelse.Ogata, Noboru. "A Study of the City Planning System of the Ancient Bohai State Using Satellite Photos (Summary)" . Jinbun Chiri. Vol.52, No.2. 2000. pp.129 - 148. Retrieved November 10, 2011. Ifølge kinesiske annaler havde Balhae fem hovedstæder, femten provinser og 63 amter.Ogata, Noboru. "Shangjing Longquanfu, the Capital of the Bohai (Parhae) State" . Kyoto University. January 12, 2007. Retrieved November 10, 2011.
Det bemærkes, at Balhae var et kulturelt avanceret samfund, og en embedsmand fra Kina beskrev det som et "blomstrende land i øst." Regeringen omfattede tre kancellier og seks ministerier. Det er indlysende, at Balhaes struktur blev udformet efter det kinesiske system, men at det ikke helt var i overensstemmelse med det for Tang. "Taenaesang" eller "den høje minister for retten" var fornemmere i forhold til de to andre kancellier (venstre og højre), og systemet med fem hovedstæder stammer fra Goguryeo administrative struktur. Balhae, ligesom Silla, sendte mange studerende til Tang for at studere, og mange drog dertil for at tage og videregive de kinesiske tjenestemandseksamener. Som følge heraf blev Balhaes hovedstad Sanggyong organiseret efter forbillede fra Tangs hovedstad Chang'an. Boligområder blev lagt ud på hver side af slottet som var omgivet af en rektangulær mur.