thumb|Sillas beliggenhed.

Silla (57 f.Kr. [note 1] - 935 e.Kr.) (Hangul: 신라; Hanja: 新 羅; RR: Silla koreansk udtale: [ɕʰilːa]) var et af de tre kongeriger i Korea, og en af verdens længste vedvarende dynastier. Selv om det blev grundlagt af kong Park Hyeokgeose, blev dynastiet regeret af Gyeongju Kim (김, 金) klan i det fleste af sin 992-årige historie. Det begyndte som et høvdingedømme i Samhan-forbundet, på et tidspunkt allieret med Kina, men Silla erobrede til sidst de to andre riger, Baekje i 660 og Goguryeo i 668. Derefter omfattede det Forenede Silla eller Sene Silla, som det ofte kaldes, det meste af den koreanske halvø, mens den nordlige del genopstod som Balhae, en efterfølger-stat til Goguryeo. Efter næsten 1000 års styre blev Silla opsplittet i de senere tre kongedømmer, Silla, Hubaekje, og Taebong, mens magten overgik til dets efterfølgerdynasti Goryeo i 935.http://www.shilla.or.kr/shilla_culture/ Retrieved on 2008-03-08

Navnet thumb|Segl fra Silla. Fra sin grundlæggelse indtil sin vækst til et fuldt udbygget kongerige blev Silla omtalt med forskellige hanja-fonetisk tilnærmelser til dets oprindelige koreanske navn: 斯盧 (사로, Saro), 斯羅 (사라, Sara), 徐 那 (伐) (서나 [ 벌], Seona [beol]), 徐 耶 (伐) (서야 [벌], Seoya [beol]), 徐 羅 (伐) (서라 [벌], Seora [beol]), og 徐 伐 (서벌, Seobeol). I 503, standardiserede kong Jijeung tegnene 新 羅 (신라), der på moderne koreansk udtales "Shilla".

En etymologisk hypotese (der er forskellige andre spekulationer) antyder, at navnet Seorabeol kunne have været oprindelsen af ordet Seoul, der betyder "hovedstad", og også navnet på den nuværende hovedstad i Sydkorea, en by tidligere kendt som Hanseong (漢城) eller Hanyang (漢陽). Navnet på Sillas hovedstad kunne være blevet ændret til den sene mellemkoreanske form Syeobeul (셔블) der betyder "kongelige hovedstad", som kort efter kunne være ændret til Syeoul (셔울), og endelig til Seoul (서울) i moderne koreansk sprog.

Navnet på enten Silla eller dets hovedstad Seorabeol blev også udbredt i hele det nordøstlige Asien som etnonym for befolkningen i Silla, der optræder som Shiragi på Yamato-japanske sprog og som Solgo eller Solho på det sprog, der anvendtes af middelalderlige jurchenere og deres senere efterkommere, manchuerne. I moderne mongolsk er Korea og koreanerne stadig kendt som Солонгос (Solongos), som synes at være en ændring af Silla påvirket af den mongolske ord for "regnbue" (солонго, solongo).

Silla blev også omtalt som Gyerim (鷄 林, 계림), bogstaveligt "kyllingeskov," et navn, der har sin oprindelse i skoven nær Sillas hovedstad, hvor, ifølge legenden, statens grundlægger blev udklækket fra ægget af en basilisk (Kor. Gyeryong, 雞 龍, 계룡, bogstaveligt "kyllinge-dragon").

Historie

Forskere har traditionelt opdelt Sillas historie i tre forskellige perioder: en tidlig (traditionelt 57 f.Kr.-654 AD), mellemste (654-780) og sen periode (780-935).

Magtforskydninger thumb|Gulddiadem fra tidlig Silla. Park-klanen havde magten i tre generationer, før der skete et kup af Seok-klanen. Under regeringstiden for den første Seok-hersker, Talhae af Silla, nævnes Kim-klanens tilstedeværelse i Silla i form af en fortælling, hvor Kim Alji fødes fra en gylden boks, som Hogong opdagede. Park- og Shuo-klaner kæmpede konstant indbyrdes om magten, og begge blev til sidst væltet af Kim-klanen. Kim-klanen derefter herskede over Silla i mange generationer med Park- og Shuo-klaner som adel. Den sidste hersker af Sene Silla, kong Gyeongsun, var medlem af Kim-klanen.

Oprettelse

Under De tidlige tre kongedømmers periode blev bystater i det centrale og sydlige Sydkorea grupperet i tre statsforbund kaldes Samhan. Silla begyndte som Saro-guk, en lille stat inden for 12-medlemmers forbund kaldet Jinhan. Saro-guk bestod af seks landsbyer og seks klaner.

Ifølge koreanske optegnelser blev Silla grundlagt af kong Park Hyeokgeose i 57 f.Kr., omkring nutidens Gyeongju. Hyeokgeose siges at stamme fra et æg lagt af en hvid hest, og da han fyldte 13, udpegede seks klaner ham til konge og etablerede Saro (eller Seona). Han var også stamfader til Park (박) -klanen, nu et af de mest almindelige efternavne i Korea.

Ifølge Samguk Sagi og Bei Shi var det oprindelige Lelang kommanderis område, der senere blev til Jinhan-forbundet, oprindelsen til Silla.Bei Shi列傳第八十二 四夷, Original: 新罗者，其先本辰韩种也。地在高丽东南，居汉时乐浪地。辰韩亦曰秦韩。相传言秦世亡人避役来适，马韩割其 东界居之，以秦人，故名之曰秦韩。其言语名物，有似中国人。....其文字、甲兵，同于中国Link Samguk Sagi新羅本紀/卷1/赫居世 居西干,Original:前此 中國之人 苦秦亂東來者衆 多處馬韓東 與辰韓雜居 至是寖盛 故馬韓忌之 有責焉 Link 朝鮮王朝 李圭景　五洲衍文长笺散稿　卷三十五　三韩始末辨证说,Link Gu Yanwu日知錄　卷29,Original:辰韩亦曰秦韩，相传言秦世亡人避役来适，马韩割其东界居之。以秦人故，名之曰秦韩。其言语名物有似中国人。Link Bei Shi　卷94　新羅,Original:相传言秦世亡人避役来适。Link <ref>Samgungnyusa, Original: The History of the Later Han Dynasty writes, "An old person from Chenhan State said that some refugees came to Korea from the Chinese Empire of Qin, and Mahan gave them some land of her eastern border.</ref> "According to the Samguksagi entry for the 38th year of King Bak Hyeogeose of Silla, it is claimed that refugees from Qin settled in Jinhan, that is south-eastern Korea."

Tidlig periode

I det 2. århundrede fandtes Silla som en særskilt stat i den sydøstlige del af den koreanske halvø. Det udvidede sin indflydelse over naboområdet Jinhan-høvdingedømmerne, men gennem det 3. århundrede var sandsynligvis ikke mere end den stærkeste bystat i en løs føderation.

Mod vest var Baekje centraliseret i et rige omkring år 250, ved at underlægge sig Mahan-konføderationen. Mod sydvest blev Byeonhan erstattet af Gaya-konføderationen. I det nordlige Korea ødelagde Goguryeo, et rige fra omkring 50 e.Kr., det sidste kinesiske kommandari i 313 og var vokset til en truende regional magt.

Fremkomsten af et centraliseret monarki thumb|En gylden indre hætte. 5-6 århundrede Silla. Kong Naemul (356-402) af Kim-klanen etablerede et arveligt monarki, hvilket eliminerede ordningen med en roterende magtdeling, og lederen var nu sande kongelig titel blev Maripgan (fra det indfødte koreanske rødder mari eller meori i betydningen "hoved" eller "hår" og gan eller han i betydningen "stor, grand, mange, meget", som tidligere blev brugt af herskende fyrster i det sydlige Korea, og som kan have en vis forbindelse med den mongolske / tyrkiske titel khan). I 377 sendte det udsendinge til Kina og etablerede forbindelser med Goguryeo.

Under indtryk af pres fra Baekje i vest og Japan i syd i den senere del af det 4. århundrede allierede Silla sig med Goguryeo. Men da Goguryeo begyndte at udvide sit territorium sydover og flyttede sin hovedstad til Pyongyang i 427, blev Nulji tvunget til at alliere sig med Baekje.

På kong Beopheungs tid (514-540) var Silla et fuldgyldigt kongerige med buddhismen som statsreligion, og med egne tidsregningssystemer. Silla absorberede Gaya-forbundet under Gaya-Silla krigene, annekterede Geumgwan Gaya i 532 og erobrede Daegaya i 562, hvorved det udvidede sine grænser til Nakdong-flodens bækken.

Kong Jinheung (540-576) etablerede en stærk militær magt. Silla hjalp Baekje med at fordrive Goguryeo ud af Han-flodens (Seoul) område og fravristede derefter ledelsen af hele strategiske region fra Baekje i 553, og brud en 120-årig Baekje-Silla alliance. Kong Jinheung etablerede også Hwarang.

Den tidlige periode sluttede med lukningen af "hellige ben" (seonggol)-rangordningen med dronning Jindeoks død.

Forenede Silla thumb|Genstand fra Silla. I det 7. århundrede allierede Silla sig med den kinesiske Tang-dynasti. I 660, under kong Muyeol (654-661), underkuede Silla Baekje. I 668, under kong Munmu (kong Muyeols efterfølger) og general Kim Yu-shin, erobrede Silla Goguryeo i nord. Silla kæmpede derefter i næsten et årti at fordrive kinesiske styrker på halvøen udstationerede for at skabe kolonier for Tang-imperiet for til sidst at etablere et forenet kongerige så langt nordpå som til det moderne Pyongyang.Encyclopedia of World History, Vol II, P371 Silla Dynasty, Edited by Marsha E. Ackermann, Michael J. Schroeder, Janice J. Terry, Jiu-Hwa Lo Upshur, Mark F. Whitters, Den nordlige del af den hedengangne Goguryeo-stat genopstod senere som Balhae.

Silla mellemste periode var præget af den stigende magt for monarkiet på bekostning af jingol-adelen. Dette blev muliggjort af den nye rigdom og prestige vundet som følge af Sillas forening af halvøen, samt monarkiets vellykkede undertrykkelse af flere bevæbnede aristokratiske oprør, som indtraf kort efter foreningen, hvilket gav kongen mulighed for at udrense de mest magtfulde familier og rivaler fra den centrale myndighed. Endvidere, i en kort periode på omkring et århundrede fra den sene 7. til slutningen af 8. århundrede gjorde monarkiet et forsøg på at afvikle den aristokratiske embedsstands ejendomsbaserede styrke ved at indføre et system af lønudbetalinger eller embedsjord (jikjeon, 직전, 職 田) i stedet for det tidligere system, hvor aristokratiske embedsmænd blev overdraget jord til at dække deres lønbetalinger (de såkaldte skatte- landsbyer, eller nogeup, 녹읍, 祿 邑). thumb|Relikvieskrin fra Silla, 7. århundrede. Ved slutningen af 8. århundrede havde disse kongelige initiativer imidlertid ikke brudt kontrollere magten hos det forskansede aristokrati. I midten til slutningen af 8. århundrede oplevede landet et fornyet oprør ledet af grene af Kim-klanen som effektivt begrænsede kongelig myndighed. Mest fremtrædende af disse var et oprør ledet af Kim Daegong der varede i tre år. Et centralt bevis for udhuling af kongelige myndighed var den ophævelsen af embedsjord-systemet og genindførelse at det tidligere system med skatte-landsby som lønejendom for den aristokratiske embedsstand i 757.

Den mellemste periode af Silla sluttede med mordet på kong Hyegong i 780, hvilket endte den kongelige arvefølge efter kong Muyeol, der havde været hovedmanden bag Sillas forening af halvøen. Hyegong bortgang var blodig, kulminationen på en længere borgerkrig involverende de fleste af rigets højtstående adelsfamilier. Med Hyegongs død blev kongen i de resterende år af Sillas eksistens reduceret til lidt mere end en kransekagefigur i takt med, at stærke aristokratiske familier blev mere og mere uafhængige af den centrale ledelse.

Derefter blev Silla kongedømmet fastsat til huset kong Wonseong (785-798), selvom embedet selv konstant var omstridt mellem forskellige grene af Kims afstamning.

Ikke desto mindre var staten i den mellemste periode af Silla på sit højeste, med den korte konsolidering af kongemagten og forsøget på at indføre et bureaukratisk system i kinesisk stil.

Nedgang og fald thumb|Den sidste konge af Silla, kong Gyeongsun (regerede 927–935). Den sidste halvandet århundrede af Sillas eksistens var kendetegnet af næsten konstante oprør og borgerkrig, da kongen blev reduceret til lidt mere end en galionsfigur, og kraftfulde aristokratiske familier overtog den faktiske dominans uden for hovedstaden og det kongelige hof.

Afslutningen på denne periode, kendt som De senere tre kongedømmers periode, oplevede kortvarigt fremkomsten af rigerne Sene Baekje og Sene Goguryeo, som i virkeligheden var sammensat af militære styrker, der udnyttede deres respektive regioners historiske baggrund, og Sillas underkuelse fra Goryeo-dynastiets side.

Politik og samfund thumb|En krone fra slutningen af 5. eller tidlig 6. århundredes Silla. I det mindste det fra 6. århundrede, da Silla fik et detaljeret system af lov og regeringsførelse, blev social status og officiel avancement dikteret af knogle-rang systemet. Denne stive slægt-baserede system dikterede også tøj, husets størrelse og tilladte ægteskabsforbindelser.