thumb|Troldkvinden Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine" Online Etymology Dictionary) betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.S.J. Tambiah, "Magic, Science and the Scope of Rationality", pp 6-7.W.J. Hanegraaff, "Dictionary of Gnosis & Western Esotericism", p718.Mauss, Marcel (1972) A General Theory of Magic (R. Brain, Trans.). New York: Norton Library. (Original work published 1903). p. 24 Andre ord for magi er trolddom, trolderi, hekseri og kogleri - og magi har talrige underkategorier som åndemaneri, forbandelser, nekromantik, healing og spådomskunst. En magiker kan kaldes troldkarl, troldmand, troldkvinde, heks, heksedoktor, åndemaner eller kogler.
Magi som kategori adskilt fra religion blev først bredt anerkendt i jødedommen, der nedgjorde magi som en hedensk tilbedelse til at formilde og modtage ydelser fra andre guder end Jahve. Hanegraaff hævder, at magi i virkeligheden er "et stort polemisk koncept, der har været brugt af religiøse interessegrupper enten til at beskrive deres egen religiøse tro og praksis eller - oftere - at miskreditere andres."
Moderne teorier om magi kan ses som resultat af en universel sympati, hvor en handling kan føre til resultater et andet sted eller som et samarbejde med ånder, som forårsager effekten. Troen på og praktisering af magi har været til stede siden de tidligste menneskelige kulturer og har fortsat en vigtig åndelig, religiøs og medicinsk betydning i mange kulturer. Bengt Ankarloo & Stuart Clark, Witchcraft and Magic in Europe: Biblical and Pagan Societies", University of Philadelphia Press, 2001Bengt Ankarloo & Stuart Clark, Witchcraft and Magic in Europe: Biblical and Pagan Societies", University of Philadelphia Press, 2001, p xiii Magi betragtes ofte med mistro af det omgivende samfund, og praktikeres undertiden i isolation og hemmeligholdelse. Moderne vestlige magikere oplyser, at magiens primære formål er personlig, åndelig vækst.Cicero, Chic & Sandra Tabatha () The Essential Golden Dawn: An Introduction to High Magic. pp. 87–9. Regardie, Israel (2001) The Tree of Life: An Illustrated Study of Magic, St. Paul, Minnesota: Llewellyn, p. 17. Crowley, Aleister Magic Without Tears Ch. 83.
Magiske ritualer er præcist definerede handlinger i arbejdet med magi. Magi benytter tale og symboler, der menes at være effektive. Udførelsen af magi involverer næsten altid brug af sproget. En anden potentiel kilde til kraften af ord er deres mystifikation og eksklusivitet. Besiddelsen af magisk viden alene kan være utilstrækkelig; ofte skal magikeren også have magiske genstande, egenskaber eller livserfaringer. I ikke-videnskabelige selskaber opfattes magiske angreb som viden, der nogle gange bruges til at forklare personlig eller samfundsmæssig ulykke.
Det primære perspektiv på magi i antropologi er funktionalistiske, symbolistiske og intellektualistisk. Udtrykket "magisk tænkning" i antropologi, psykologi og kognitionsvidenskab refererer til en kausal forståelse som ofte involverer associativ tænkning, såsom sindets evne til at påvirke den fysiske verden, eller at forveksle korrelationer med en materialistisk årsagssammenhæng. Psykologiske teorier behandler magi som et personligt fænomen til at opfylde individuelle behov (i modsætning til et socialt fænomen, der tjener et kollektiv formål). Troen på, at man kan påvirke overnaturlige kræfter ved bøn, offer eller fremmanen kan spores helt tilbage til forhistorisk religion og magi optræder i de allerældste optegnelser såsom de egyptiske pyramidetekster og de indiske Vedaer.magic in ancient India (page 51).
Fælles træk ved magisk praksis thumb|Abrakadabra, en gammel magisk formular. Ritualer
Magiske ritualer er præcist definerede handlinger, som bruges til at arbejde med magi. Bronisław Malinowski beskriver rituelt-sprog som besiddende en høj "koefficient på underlighed". Han mener, at det sprog, der anvendes i ritualer er gammeldags og ud over det sædvanlige, som hjælper med fremme den rette tankegang til at tro på ritualet.Malinowski, Bronisław. Coral Gardens and Their Magic, "The Language of Magic and Gardening." Dover. New York (1935). S. J. Tambiah bemærker dog, at selv om kraften af ritualet siges at opholde sig i ordene, "bliver ordene kun effektive, hvis ytret i et meget specielt sammenhæng med andre handlinger." Disse andre handlinger består typisk af fagter, der udføres eventuelt med specielle objekter på et bestemt sted eller tid. Objekt, placering og udøver kan kræve rituelrensning på forhånd. Denne anbefaling drager en parallel til Felicity betingelserne J.L. Austin kræver af performative udtalelser.Austin, J. L. How to Do Things With Words. Oxford: Clarendon Press (1962). Med "performativ" mener Austin, at den rituel handling selv opnår det erklærede mål. For eksempel kan en bryllupsceremoni forstås som et ritual, og kun ved korrekt udførelse af ritualet kan vielsen finde sted. Émile Durkheim understreger betydningen af ritualer som et redskab til at opnå " kollektiv styrke", det tjener til at hjælpe det samlede selskab. På den anden side, sammenligner nogle psykologer sådanne ritualer til besættelse-kompulsiv ritualer, der konstaterer, at opmærksomhedsgradens fokus falder på et lavere niveau repræsentation af enkle bevægelser.Boyer, Pascal and Pierre Liénard. "Ritual behavior in obsessive and normal individuals." Association for Psychological Science (2008). Dette resulterer i målets ned gradering, som de rituelle steder ligger mere vægt på at udføre ritualet helt rigtigt end på forbindelsen mellem ritual og målet.
Tanken bag magi I voodoo-traditionen fra New Orleans anvendes en dukke af offeret, som påføres lidelse eller helbredelse, alt efter magikerens ønske. Traditionen med dukker kendes også fra Norden, hvor voksbørn indgik som en del af folketroen. Disse traditioner har ofte været associeret med "sort magi".
Nogle mener, at magi er en teknologi, som man ikke behersker og eksperimenter, som ikke kan gentages. Vellykket gentagelse er en af forudsætningerne for at kunne betegne noget som videnskab. Andre anser magi for en videnskab, som holdes hemmelig for de uindviede. Antropologen Bronislaw Malinowski mener, at videnskab og magi begge udnytter lovmæssigheder. Videnskaben benytter naturlove, mens magi forsøger at bryde dem. Videnskab bruges i områder, hvor man har viden og kontrol. Magi er et forsøg på at kontrollere det, der ikke kan kontrolleres af videnskaben.
Generelt er der et stort behov for at få forklaret den mangfoldige virkelighed, som verden består af og behovet for magi og magiske forklaringer vil nok altid være til stede og overtage dér, hvor videnskaben stopper. Magi bruges, når mennesket med sin fornuft ikke kan kontrollere en given situation. Magi kan på denne måde få individet til at føle tryg- og sikkerhed. Derfor er magi et psykisk behov. Desuden binder magi mennesker sammen i fællesskaber, organiserer og løser de konflikter, der altid vil forekomme i et samfund.
Magi er ofte bundet til religion i den forstand, at magikeren har et eller andet forhold til det guddommelige.
I mere moderne form skelnes mellem "den sorte skole", "den gule skole" og "den hvide skole" af magikere. Begreberne defineres af Aleister Crowley i Magick without Tears. Forskellene er ikke baseret på etiske overvejelser, men på erkendelsestrin og personlig udvikling, som kan tage forskellige retninger i den initiatoriske proces.
Magi deles traditionelt op i sort og hvid magi. "Hvid magi" arbejder i harmoni med det guddommelige for at helbrede, hvor sort magi arbejder modsat for f.eks. at skabe en forbandelse.
Magi i Danmark og Norden thumb|Moderne skulptur af et langskib i Largs, Skotland. Kormak døde angiveligt på vikingetogt til Skotland. I vikingetiden var magi, "sejd", for de fleste en realitet, og guden Odin var den store magiker. I sagaerne omtales flere mandlige end kvindelige magikere, og en kvindelig magiker solgte sine tjenester. Oplæring i magi ser også ud til at være foretaget af kvinder. Den almindeligste form for magi i norrøn tid var spådomsevne, "fremsynethed" og højt værdsat. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 69), forlaget Spartacus, 2011,
Magi i sagaerne I Eyrbyggja saga fortælles om striden mellem de to magikere Katla og Geirrid. Den onde Katla forsøgte at skjule sin søn, der havde begået et lovbrud, ved at omskabe ham til en gris. Med sin magi gjorde hun en mand syg i flere måneder, og det endte med, at hun blev stenet. Geirrid brugte derimod sin magi til at finde Katlas søn, så han måtte vedgå sit lovbrud. I Eyrbyggja saga fortælles også om Torodds gamle, blinde fostermor. Hun kunne på brølet fra en af gårdens okser høre, at den kom til at dræbe et menneske. Hun bad derfor Torodd om at dræbe den, men han lyttede ikke til hende og blev stanget ihjel af den. Njåls kone, Bergtora, i Njåls saga havde en gammel fostermor, der advarede om, at en bunke græs på gårdspladsen ville blive benyttet til at sætte ild på gården, så Njål og Bergtora kom til at brænde inde. De ignorerede hende og blev indebrændt. "Sundfyldersken" var tilnavn til Turid, der i et uår i Hålogaland fyldte sundene med fisk. Turid flyttede senere til Island, hvor bønderne troede, hun kunne fylde eller tømme havet for fisk og dermed få magt over dem. Turid tjente ligesom Geirrid fællesskabets interesser og blev respekteret. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 70)
I Kormaks saga dræbte Kormak magikeren Torveigs to sønner og jagede hende fra hus og hjem. Ingen af hendes mandlige slægtninge ville hævne hende, og magi var hendes eneste udvej for hævn. Kormak var trolovet med Steingerd, og Torveig hævnede sig ved at gøre ham impotent. Han mødte derfor ikke frem til sit bryllup, og Steingerd endte med at gifte sig med en anden. Kormak havnede dermed i konflikt med Steingerds første og sidenhen hendes anden ægtemand. Undervejs til Norge mente Kormak, at se Torveigs øjne i en hvalros, der kom op på siden af skibet. Han dræbte hvalrossen med sit spyd, og samtidig blev Torveig syg på Island og døde. Sagaforfatteren indtager en dobbelt holdning til hendes magi: Hun havde en retfærdig sag mod Kormak, og magi var den eneste måde, hun kunne vinde i en fejde. Samtidig var "sort magi" forbudt efter lov og æresbegreber. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 71)
Magi i nordisk middelalder Troen på magi og trolddom var udbredt i middelalderen. Den blev brugt i dagligdagen i den almindelige befolkning og udøvet af kloge mænd og kloge koner som var jordemødre, læger og dyrlæger. De kendte til urternes kraft og kunne hjælpe med huskeråd og remser, besværgelser, helbredelse, spådom, at uddrive ånder og kaste forbandelser. Selv om både hvid og sort magi var kætteri, blev magien stort set tolereret af Kirken og statsmagten, men kom der konflikt og strid folk imellem, kunne der dømmes for at udføre trolddom, og der kunne rejses erstatningskrav.Se "Magi og Trolddom: i dansk middelalder"
Kirkens hekseprocesser (og hekseafbrændinger) tog først fart i Danmark efter middelalderens afslutning med Reformationen i 1536.