Kronisk traumatisk encefalopati (CTE) er en progressiv neurodegenerativ sygdom, fundet hos patienter, der har fået et eller flere voldsomme slag i hovedet. Symptomer kan inkludere adfærdsproblemer, humørproblemer og problemer med at tænke. Det begynder typisk først nogle år efter skaderne. CTE er en form for tauopati, der ofte udvikles progressivt og kan resultere i demens. Det vides ikke om risikoen for selvmord ændres.
De fleste dokumenterede tilfælde findes hos atleter, der har været involveret i kontaktsport som amerikansk fodbold, brydning, boksning, ishockey, rugby og fodbold. Andre risikofaktorer er at være i militæret, tidligere vold i hjemmet, og gentaget slag mod objekter med hovedet. Det vides ikke hvor mange hovedtraumer, der skal til for, at lidelsen opstår. En definitiv diagnose kan kun ske ved obduktion
findes der ikke en specifik behandling. Tilstanden ses hos op mod 30% af dem, der har en historik med flere hovedskader. Forskning indenfor hjerneskader som resultat af gentagne hovedtraumer begyndte i 1920'erne, hvor lidelsen blev kendt som dementia pugilistica eller "bokserdemens". At ændre reglerne i nogle sportsgrene har været foreslået som en mulig forebyggelsesforanstaltning.
Tegn og symptomer Symptomer på CTE, der viser sig i fire faser, begynder som regel 8-10 år efter gentagne milde traumatiske hjerneskader (mTBI).
I første stadium ses symptomer som opmærksomhedsforstyrrelser, desorientering, svimmelhed og hovedpine. Yderligere handicap kommer til med den progressive udvikling, herunder hukommelsestab, social isolation, uregelmæssig adfærd og dårlig dømmekraft. Tredje og fjerde stadium medfører progressiv demens, langsommere muskulære bevægelser, hypomimi, hindret tale, rysten, vertigo, døvhed og selvmordstanker.
Yderligere symptomer er dysartri, dysfagi og øjenpåvirkning (såsom ptose).
Når lidelsen manifesterer sig som demens, er det i form af problemer med hukommelsen, svimmelhedsanfald eller mangel på balance i en grad som man ikke kan gå ved hjælp af egne kræfter i kortere tid og/eller parkinsonisme eller mangel på koordination. Patienter med CTE kan være mere tilbøjelig til upassende eller eksplosiv adfærd og kan vise patologisk jalousi eller paranoia.
Patologi thumb|150 px|De laterale ventrikler er ofte forstørret ved CTE. CTE's patologiske anatomi er anderledes end ved andre tauopatier som Alzheimers sygdom. De fire kliniske stadier af observérbar CTE er blevet korreleret med tau-patologi i hjernevæv, varierende fra fokale perivaskulære epicentre af neurofibrillære tråde i den frontale neocortex til svær tauopati, der medfører omfattende påvirkning af flere hjerneregioner.
Den primære fysiske manifestation af CTE inkluderer en reduktion i hjernens vægt, associeret med atrofi i frontale og temporale cortex, mediale temporallap. De laterale ventrikler og tredje ventrikel (i sjældne tilfælde også fjerde ventrikel) er ofte forstørret. Andre manifestationer af CTE inkluderer atrofi af lugtelapperne, thalamus, mammillarlegemet, hjernestammen og cerebellum. I takt med at CTE udvikler sig, kan der opstå markant atrofi i hippocampus, entorhinal cortex og amygdala.
I en mikroskopisk skala, involverer patologien neuronale tab, tauaflejring, TAR DNA-bindende Protein 43 (TDP 43) beta-amyloidaflejring (sjældent), ændringer i den hvide substans, og andre anormaliteter. Tauaflejringen fremstår som en tykke neurofibrillære sammenfiltringer, neuritter, og gliale sammenfiltringer, der består af astrocytter og andre gliaceller.
En lille gruppe af individer med CTE har kronisk traumatisk encefalomyopati (CTEM), karakteriseret ved motorneuronsygdomssymptomer, der minder om amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Progredierende muskelsvækkelse, balance- og gangproblemer lader til at være tidlige tegn på CTEM.
Exosomvesikler er udpeget som potentielle biomarkører for traumatisk hjerneskade, herunder kronisk traumatisk encefalopati.
Tab af neuroner, der giver ardannelse på hjernevæv, hydrocephalus, atrofi af corpus callosum, diffus axonal skade, neurofibrillær sammenfiltring og skade på cerebellum er alle medvirkende faktorer i lidelsen. Ætiologisk er CTE forbundet med Alzheimers sygdom.Graham DI and Gennareli TA. Chapter 5, "Pathology of Brain Damage After Head Injury" In, Cooper P and Golfinos G. 2000. Head Injury, 4th Ed. Morgan Hill, New York. Neurofibrillære sammenfiltninger er fundet i hjernerne på patienter med CTE, men ikke i ligeså udbredt grad som der ses hos Alzheimers patienter. En forskergruppe undersøgte udsnit af hjernevæv fra patienter der havde oplevet flere milde traumatiske hjerneskade, og fundet ændringer i cellernes cytoskeletter, hvilket de mente skyldtes skader på de cerebrale blodårer.
Hjernerystelser og nær-hjernerystelsesslag anses som værende de vigtigste risikofaktorer, hvilket kan afhænge af antallet af kampe, antallet af knockout-tab, længden på karrieren, kamp-frekvens, alder for stop, og boksestil.Jordan, B. D. (2009). Brain injury in boxing. Clinics in Sports Medicine, 28(4), 561–78, vi.
Diagnose I øjeblikket kan CTE kun konklusivt diagnosticeres ved direkte vævsundersøgelse, herunder fuld obduktion og immunohistokemisk undersøgelse. Manglen på in vivo-teknikker til at påvise CTE er den selvfølgelige årsag til, at CTE ikke kan diagnosticeres mens patienten er i live.
Hjernerystelser er non-strukturelle skader og resulterer ikke i intrakraniel hjerneblødning, hvilket er årsagen til at de fleste hjernerystelser ikke kan ses på en rutinehjerneskanning som CT eller MRI. Der kan dog opstå kontusion af hjernevævet, hvilket først vil vise sig på skanninger, når der er udviklet betydeligt hjerneødem. Akutte hjernerystelsessymptomer (dem der opstår kort efter skaden) skal ikke forveksles med CTE. Differentiering mellem vedvaren posttraumatisk hjernesyndrom (PCS, hvor symptomerne begynder kort efter en hjernerystelse, og varer i uger, måneder og nogle gang år) og CTE-symptomer kan være svært. Der forskes i øjeblikket i om hjerneskanninger kan opfange små ændringer i axonal integritet og strukturelle læsioner der kan opstå ved CTE. Der er sket fremskridt i brugen af in vivo-diagnostiske-teknikker inden for CTE, gennem brugen af DTI, fMRI, MRI, og MRS-afbildning; men det kræver flere undersøgelser, før disse teknikker kan valideres.
PET-sporstoffer der specifikt binder sig til tau-protein ønskes for at hjælpe med diagnose af CTE hos levende individer. En kandidat er sporstoffet [18F]FDDNP, der er i hjernen hos individer med flere forskellige demenssygdomme, såsom Alzheimers sygdom, Downs syndrom, progressiv supranuclear parese, familiær frontotemporal demens og Creutzfeldt-Jakobs sygdom. I et lille studie af fem pensionerede NFL-spillere med kognitive og humørsymptomer, viste PET-scanninger en ophobning af sporstoffet i deres hjerner. Men [18F]FDDNP binder til betaamyloid såvel som andre proteiner. Ydermere, blev sporstoffet ophobet i hjerneområder, der ikke var associeret med CTEs neuropatologi. En mere lovende kandidat er sporstoffet [18F]-T807, der kun binder til tau. Det bliver testet i flere kliniske forsøg.
En formodet biomarkør for CTE er tilstedeværelsen af autoantistoffer mod hjernen i blodet. Autoantistofferne blev fundet i football-spillere, der havde oplevet et stort antal af slag i hovedet, men ingen hjernerystelse. Det tyder på, at selv nær-hjernerystelser kan være skadelige for hjernen. Autoantistofferne trænger muligvis ind i hjernen ved hjælp af en ødelagt blod-hjerne-barriere, hvorefter de angriber de neuronale celler, der normalt er beskytter fra et immunt stormløb.John Mangels, Cleveland Plain Dealer, 2013/03. På grund af det store antal af neuroner, der er tilstede i hjernen, og med tanke på den dårlige indtrængning af antistoffer over den normal blod-hjerne-barriere, er der en forlænget tidsperiode mellem den oprindelige begivenhed (slag til hovedet) og udviklingen af tegn og symptomer. Ikke desto mindre kan autoimmune ændringer i blodet hos spillere være den tidligst målbare begivenhed der kan forudsige CTE.
Robert A. Stern, en af forskerne på Boston University CTE Center,"Robert A. Stern, Ph.D." (bio) , BU CTE Center. Hentet 2015-08-11. sagde i 2015, at "han forventer at en test er udviklet inden for et årti, der kan diagnosticere CTE hos levende personer".Nocera, Joe, "N.F.L.'s Bogus Settlement for Brain-Damaged Former Players" (op-ed column), New York Times, 11. august 2015. Hentet 2015-08-11.
Forebyggelse Forskere har demonstreret, at immobilisering af hovedet under en eksplosion forhindrede de lærings- og hukommelsesproblemerne associeret med CTE, der opstod, når hovedet ikke var immobiliseret. Denne forskning repræsenterer den første case-serie af obduktioner af amerikansk militærpersonel, der blev udsat for en sprængning og/eller en hjernerystelsesskabende skade.
På grund af bekymringen for at boksning kan give CTE, er der en bevægelse blandt læger, der ønsker at forbyde sporten. Læger har opfordret til sådan et forbud siden de tidlige 1950'ere.
Behandling er der ingen kur, og man forventer ikke at finde en kurativ behandling foreløbigt. Behandlingen er symptomatisk og støttende, som ved de fleste andre former for demens.
Epidemiologi Professionelle atleter i kontaktsportsgrene er den største risikogruppe, der lider af CTE på grund af deres udsathed for hjernerystelser og nær-hjernerystelsesslag. Disse kontaktsportsgrene inkluderer amerikansk fodbold, ishockey, rugby, boksning, fodbold, og brydning. I fodbold tyder det på, at det ikke er hovedstødene direkte, der er skyld i det, men nærmere spiller-til-spiller kontakten der udgør risikoen - dette på trods af at det ofte er spillere, der var kendte for deres mange hovedstød, der blev diagnosticeret med lidelsen.
Militærpersonnel er en anden risikogruppe, der oftes har historik med kroniske anfald, ofre for hjemmevold, eller var involveret i aktiviteter der bød på gentagne hovedkollisioner.
Etymologi CTE og dementia pugilistica er traditionelt set blevet set som det samme, og ordet pugilistica stammer fra det latinske ord pugil ‘bokser’ (tæt på pugnus ‘nævne’, pugnāre ‘at kæmpe’).Pugilism (origin), Hentet 2013-2-2.NCERx. 2005. Brain Trauma, Subdural Hematoma and Dementia Pugilistica . About-dementia.com. Hentet 2007-12-19. Det kaldes også kronisk bokser encefalopati, traumatisk bokser encefalopati, bokserdemens, pugilistica dementia, kronisk traumatisk hjerneskade associeret med boksning (CTBI-B) og punch-drunk syndrom.
Historie CTE blev oprindeligt studeret hos boksere i 1920'erne som dementia pugilistica. Det skelsættende arbejde med sygdommen kom fra den britiske neurolog Macdonald Critchley, der i 1949 publicerede artiklen "Punch-drunk syndromes: the chronic traumatic encephalopathy of boxers.""‘Concussion’ Subject Bennet Omalu Exaggerated His Role, Researchers Say". CBS New York. December 17, 2015. CTE blev først påvist hos dem, der havde haft et stort antal slag mod hovedet, men det blev antaget, at det kun var hos boksere og ikke andre atleter. I takt med at evidensen vedrørende kliniske og neuropatologiske konsekvenser af gentagne milde hovedtraumer steg, blev det klart at dette mønster af neurodegeneration ikke kun var forbeholdt boksere, men også andre atleter, og diagnosen kronisk traumatisk encefalopati blev den mest udbredte. I de tidlige 00'ere arbejdede en nigeriansk neuropatolog, dr. Bennet Omalu, på en case med football-spilleren Mike Webster, der døde efter usædvanlig og uforklarlig opførsel. I 2005 offentliggjorde Dr. Omalu og hans kollegaer på Patologisk Institut vedUniversity of Pittsburgh deres resultater i tidsskriftet Neurosurgery i artiklen "Chronic Traumatic Encephalopathy in a National Football League Player". Dette blev fulgt op af endnu en case i 2006, der beskrev en lignende patologi.