Hermann Cäsar Hannibal Schubert (født 22. maj 1848 i Potsdam, død 20. juli 1911 i Hamburg) var en tysk matematiker.
1876—1908 virkede Schubert som professor i matematik ved Gelehrtenschule des Johanneums i Hamburg. Han har i en række afhandlinger, af hvilke en 1875 prisbelønnedes af det danske Videnskabernes Selskab, beskæftiget sig med antalgeometri; i Kalkül der abzählenden Geometrie (1879) indfører han betegnelser for de forskellige betingelser, som en geometrisk figur kan underkastes, og regner symbolsk med dem. Derved opnås, at antalgeometriens ræsonnementer og resultater fremstilles klart for øjet som regneoperationer og formler. Schubert anvender også metoden på rum med mere end 3 dimensioner. Fra 1898 ledede Schubert udgivelsen af en række gode lærebøger i matematik og matematisk fysik (Sammlung Schubert).
Kilder
Kategori:Matematikere fra Tyskland Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Tyskere i 1900-tallet