Cecilie Feddersen Sandvej (født 13. juni 1990) er en dansk fodboldspiller, som spiller for Birmingham City i den engelske FA Women's Championship og Danmarks kvindefodboldlandshold.

Klubkarriere Sandvej blev en del af Brøndby IF i 2009. Tidligere havde hun spillet for Horsens SIK og SønderjydskE. Den 9. oktober 2013 annoncerede Perth Glory, at Sandvej ville blive en del af klubben i 2013–2014 sæsonen. Sandvej spillede med i alle elleve kampe for Glory, der endte på en femteplads. Den 27. februar 2014 underskrev Sandvej kontrakt med Washington Spirit i NWSL.Spirit sign Danish defender Cecilie Sandvej — Washington Spirit Hun spillede med reserveholdet det meste af tiden.

I sommeren 2014 skiftede hun til tyske SC Sand, med hvem hun spillede for i tre sæsoner inden et skifte til 1. FFC Frankfurt og i august 2021 til engelske Birmingham City W.F.C.

International karriere Sandvej fik sin debut på A-landsholdet i juli 2009, da hun blev skiftet ind i en 2–1 sejr i en venskabskamp mod Island i Staines, England.

Hun blev af landstræner Kenneth Heiner-Møller udtaget til Danmarks trup til EM i fodbold for kvinder 2013 og var også med til at vinde EM-sølv ved EM i Holland 2017.

Hæder

Klub Brøndby IF Vinder Elitedivisionen: 2010–11, 2011–12, 2012–13 DBU's Landspokalturnering for kvinder: 2010–11, 2011–12, 2012–13

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Brøndby IF