T. M. Lewin & Sons Limited (T.M. Lewin) er en britisk forhandler af skjorter og andet klassisk herretøj. Virksomheden blev grundlagt i 1898.
Historie Thomas Mayes Lewin (T.M. Lewin) åbnede sin første butik på Jermyn Street i St James's i London. T. M. Lewin producerede skjorter og andre beklædningsgenstande og var med til at producere på nye måder. Grundlæggeren var en af de første, der fremstillede skjorter med knapper, der lukkes på forsiden.
T. M. Lewin & Sons fremstille varer i mellemkrigstiden til klubber og til både RAF, British Army og sportsforeninger.
I 1979 blev T. M. Lewin & Sons købt af McKenna-familien. I 1980 sluttede Geoff Quinn fra Turnbull & Asser sig til. McKenna-familien og Geoff Quinn ønskede at købe skjorter direkte fra producenterne, og derfor købte de i 1983 Asquith Brown, en skjorteproducent ejet af John Francomb, der blev en del af ledelsen i T. M. Lewin. I 1980'erne voksede firmaet meget, efter man begyndte at forhandle med producenterne.
I 1989 åbnede T. M. Lewin sin anden butik i Lime Street i London, og i 1993 blev Geoff Quinn administrerende direktør, efter begge McKenna-brødrene var døde. I 1990'erne fortsatte T. M. Lewin med at åbne nye butikker og udvidede produktsortimentet. I 2005 introducereded jakkesæt i porteføljen efter to års udvikling.
Klubslips er stadig en stor del af firmaets salg som regimentsslips til British Army, RAF, colleges og universiteter.
2000-tallet
I 2000 åbnede T.M.Lewin sin femte butik ved Ludgate Circus i London og begyndte at afprøve sine kampagnetilbud, som senere skulle blive et kendetegn for mærket. Samme år modtog virksomheden desuden magasinet GQs pris for en femstjernet skjorte.
I 2005 udvidede T.M.Lewin sit sortiment ud over skjorter og begyndte at fremstille jakkesæt. Samme år leverede virksomheden slipsene til Londons bud på værtskabet for Sommer-OL 2012 og introducerede tilbuddet med fire skjorter for 100 pund.
I 2011 havde T.M.Lewin 99 butikker og fabriksudsalg i Storbritannien, én i Nordirland og én i Irland. Et år senere åbnede virksomheden sin første butik uden for Europa i Sydney i Australien. Efter en aftale med Bain Capital i 2015 overtog Sven Gaede posten som administrerende direktør i 2018.
I 2012 indgik det en aftale med Myer i Australien, og T. M. Lewin åbnede sin første butik i landet den 30. januar, og mærket forhandles i flere af Myers butikker.
I 2019 ejede virksomheden 68 butikker i Storbritannien og 89 butikker internationalt, herunder i Irland, Australien, USA og forskellige steder i Europa.
I april 2020 indledte virksomheden forhandlinger med potentielle købere, efter at coronaviruspandemien havde bragt detailvirksomhedens drift i fare. Det blev rapporteret, at den konkurrerende herretøjsforhandler Charles Tyrwhitt var blandt flere interesserede parter, som afgav tilbud på T.M.Lewin. Bain Capital, kapitalfonden, der siden 2015 havde støttet T.M.Lewin gennem sin afdeling for gældsinvesteringer, ønskede at sælge den traditionsrige herretøjsforhandler og engagerede corporate finance-virksomheden Alantra til at gennemføre en budrunde. Den 13. maj 2020 blev T.M.Lewin opkøbt af Torque Brands, et selskab tilhørende kapitalfonden Stonebridge Capital.
Omkring 650 af T.M.Lewins cirka 700 medarbejdere blev midlertidigt hjemsendt under den britiske regerings lønkompensationsordning, Coronavirus Job Retention Scheme, mens butikkerne forblev midlertidigt lukkede under pandemien. De 50 medarbejdere, som ikke var hjemsendt, arbejdede med T.M.Lewins digitale aktiviteter og forsyningskæde. Den 30. juni 2020 meddelte T.M.Lewin, at alle virksomhedens 66 britiske butikker skulle lukkes, og at 600 medarbejdere skulle afskediges.Coronavirus: T.M.Lewin to close all UK shops (1. juli 2020), BBC News. Hentet 2. juli 2020. Stonebridge tilbagekøbte mærkets resterende aktiver, herunder dets onlineforretning, gennem en forhåndsaftalt insolvensordning, efter at selskabet havde konkluderet, at T.M.Lewin ikke længere var levedygtigt i sin daværende form.
Butikker Efter fem år med onlinesalg vendte T.M.Lewin den 2. april 2025 tilbage til den fysiske detailhandel med åbningen af sin butik i Bow Lane i hjertet af City of London.
T.M.Lewin har samarbejdet med flere mærker og tekstilvæverier, heriblandt Liberty, Loro Piana, Albini og Falke.
Referencer
Eksterne henvisninger
Official US Store Official Australia Store
Kategori:Beklædningsvirksomheder fra Storbritannien Kategori:Tøjmærker Kategori:Etableret i 1898 Kategori:Virksomheder i London