Jean-Luc Mélenchon (født 19. august 1951 i Tanger (dengang international zone, nu Marokko)) er en fransk socialistisk politiker, der to gange forgæves har stillet op til posten som landets præsident. Han vil også stille op til præsidentvalget i 2027.

Partier Jean-Luc Mélenchon har været medlem af flere partier og valgalliancer. I 1972–1976 var han medlem af den trotskistiske Organisation communiste internationaliste.

Fra 1976 til 2008 var han medlem af Socialistpartiet. I 2008–2014 var han et ledende medlem af Venstrepartiet.

I 2009–2016 ledede Jean-Luc Mélenchon valgalliancen Venstrefronten, og fra 2016 leder han den politiske bevægelse Det oprørske Frankrig.

Lokalpolitiker I 1983–1995 var Jean-Luc Mélenchon viceborgmester i Massy (en forstad i det sydlige Paris), og han fortsatte i byrådet til 2001.

Desuden var han medlem af departementsrådet for Essonne i 1985–1992 og i 1998–2004. Han var næstformand for rådet i 1998–2004.

Senator I 1986–2000 og igen i 2004–2010 repræsenterede han Essonne i senatet.

Uddannelsesminister Jean-Luc Mélenchon var viceminister for erhvervsuddannelser i 2000–2002.

Medlem af Europa-Parlamentet Jean-Luc Mélenchon er medlem af Europa-Parlamentet. Han blev valgt i 2009 og genvalgt i 2014.

Præsidentvalgene i 2012 og 2017 Jean-Luc Mélenchon opstillede ved præsidentvalgene i 2012 og i 2017.

Ved valget i 2012 blev han nummer fire med 11,10 procent af stemmerne.

Ved valget i 2017 blev han også nummer fire. Denne gang med 19,58 procent af stemmerne. Referencer

Kategori:Politikere fra Frankrig Kategori:Præsidentkandidater fra Frankrig Kategori:Senatorer fra Frankrig Kategori:Medlemmer af Frankrigs nationalforsamling Kategori:Socialister fra Frankrig