Anna Marie "Patty" Duke (født 14. december 1946, død 29. marts 2016"Former Child Star Patty Duke Dies at 69" NBC Bay Area.) var en amerikansk teater-, tv- og filmskuespiller.
Biografi Patty Duke blev professionel skuespiller allerede som syv-årig. I 1959 havde hun stor succes på Broadway som den blinde og døve unge Helen Keller i skuespillet Helen Kellers triumf. Hun gentog succesen i filmatiseringen i 1962 og vandt en for Oscar for bedste kvindelige birolle, kun 15 år gammel, og blev dermed den yngste skuespiller hidtil, der havde vundet denne pris (Tatum O'Neal slog denne rekord i 1974 i alder af 12).
Hun havde store vanskeligheder at tilpasse sig voksne, modne roller og medvirkede for det meste i tv-film, ofte under navnet Patty Duke Astin. Hun var også formand for Screen Actors Guild fra 1985 til 1988.
Privatliv Duke havde et stormfuldt privatliv og blev diagnosticeret af læger som bipolar. Hun var gift fire gange og fik tre børn. I 1972-1985 var hun gift med skuespilleren John Astin og fik med ham sønnen Sean Astin, der er kendt som skuespiller i blandt andet Ringenes Herre-filmserien.
Filmografi 1959 – 4D Man 1962 – Helen Kellers triumf 1963–1966 – The Patty Duke Show (TV-serie) (105 afsnit) 1967 – Dukkernes dal 1969 – Me, Natalie 1976 – Look What's Happened to Rosemary's Baby 1978 – Swarm 1986 – Willy/Milly 1989 – Amityville: The Evil Escapes 1992 – Prelude to a Kiss 2005 – Bigger Than the Sky 2008 – The Four Children of Tander Welch 2012 – Amazing Love 2013 – Glee (TV-serie) (et afsnit) 2015 – Liv and Maddie (TV-serie) (et afsnit)
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra New York City Kategori:Skuespillere fra New York Kategori:Oscar for bedste kvindelige birolle Kategori:Amerikanere i 1900-tallet