Aarhus Katedralskole er et gymnasium i Aarhus, tidligere kaldt Aarhus Latinskole.
Historie Det nøjagtige tidspunkt for oprettelsen af katedralskolen kendes ikke. Den tidligste omtale af skolen findes i et brev dateret den 9. februar 1195, hvori biskop Peder Vognsen donerede bøger til skolen. Som katolsk kirkeskole var opgaven at uddanne eleverne til at gøre tjeneste ved den kommende Skt. Clemens Kirke, der blev påbegyndt ca.1200, og som ved færdiggørelsen ca. 1300 blev ny domkirke i Aarhus.
Aarhus Katedralskole har altid ligget samme sted.
Aarhus Katedralskoles motto, som står på muren der vender mod domkirken, er: 'Nil non mortale tenemus pectoris exceptis ingeniique bonis" (latin), hvilket oversat betyder: "Vi ejer intet udødeligt undtagen goderne hjerte og forstand." (Et citat fra Ovid: Tristia, 3,7.)
Den ældste del udgøres af portbygningens fundament, der er fra middelalderen og: Den hvide bygning, fra 1766, tegnet af Christian Jensen Mørup, og ombygget i 1849 ved Jørgen Hansen Koch Rektorboligen fra 1865, tegnet af V.Th. Walther Den røde bygning, fra 1906, tegnet af Hack Kampmann Den nye bygning, fra 1957, tegnet af C.F. Møller Den gule bygning, fra 1800, ombygget flere gange, oprindeligt rektorbolig, og inddraget i skolen i 1957.
Frem til oprettelsen af Den Videnskabelige Realskole i Dynkarken (1839-1853) og Marselisborg Skole i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i Aarhus.
I Steen Steensen Blichers digt "I Skanderborrig enge", der handler om skolens første rektor Morten Børup, omtales Aarhus katedralskole (der dengang hed "Aarhus Latinskole"):
”Og østerpå udi landet, højt over bølgernes sus, imellem kirken og vandet, dér står det latinske hus."
Rektorer Se også skolens rektorliste.Rektorliste https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer
1490-1521: Morten Børup 1521-1530: Peder Vittesøn Vind 1530-1533: Torkel Abildgaard 1533-1547: Simon Christensen Wrold 1547-1550: Laurids Bertelsen 1550-1551: Laurids Nielsen 1551-1553: Oluf Olufsen Horsens 1553-1557: Esbern Pedersen 1557-1563: Esbern Knudsen 1563-1564: Johannes Pratensis 1564-1566: Jacob Madsen Aarhus 1566-1569: Hans Lauridsen 1569-1575: Laurids Nielsen 1575-1578: Laurids Pedersen Bording 1578-1584: Peder Sørensen Kinderup 1584-1590: Hans Lauridsen Oldorph 1590-1602: Hans Pedersen Horsens 1602 : Peder Olufsen Aarhus 1602-1603: Jens Lauridsen Zeuthen 1603 : Hans Sørensen 1604-1605: Christen Lauridsen Bording 1605-1618: Jens Jacobsen Krog 1618-1633: Christen Hansen 1633-1647: Jacob Knudsen 1647-1685: Niels Nielsen Krog 1701-1728: Jørgen Hansen Rode 1728-1732: Peder Jensen Saaby 1733-1752: Johan Kyndesen Schmidt 1752-1775: Jens Olufsen Worm 1775-1805: Thure Krarup 1805-1838: Jens Stougaard 1838-1861: Hans Henrik Blache 1861-1866: Christian Frederik Ingerslev 1866-1885: Georg Frederik Wilhelm Lund 1885-1901: Jens Christian Ludvig Dahlenborg 1901-1905: Erik Jacobæus 1905-1924: Jon Vaupell 1924-1947: Christian Lauritz Christiansen 1947-1969: Aage Bertelsen 1969-1988: Helge Qvortrup 1988-1996: Henning Spure Nielsen 1996-2014: Lars Scheibel 2014 - : Lone Eibye Mikkelsen
Se også :Kategori:Studenter fra Aarhus Katedralskole Fredede bygninger i Aarhus Kommune
Referencer
Eksterne henvisninger
Aarhus Katedralskoles hjemmeside Aarhus Katedralskole – artikel i Aarhus Leksikon
Kategori:Hack Kampmann Katedralskole