Symfoni nr. 3 er en symfoni af Per Nørgård, skrevet for orkester og dobbeltkor i 1972-75.

Symfonien er inkluderet i Kulturkanonen fra 2006 under partiturmusik.

Baggrund I 1971 havde Danmarks Radios musikafdeling bedt Nørgård om at skrive en opera til tv-transmission, men dette passede ham dårligt på det tidspunkt. Året efter forespurgte afdelingen så, om han i stedet kunne skrive et symfonisk værk, hvilket han indvilgede i.

I arbejdet hen imod slutproduktet afprøvede Nørgård forskellige ideer for både mindre konstellationer og fuldt orkester; det var en ny arbejdsmetode for Nørgård, der hidtil havde skrevet sine værker uden brug af instrumenter overhovedet. På denne måde skabte han en håndfuld mindre værker:

Lila (elleve instrumenter, 1972) Libra (tenor, guitar, to blandede kor og to vibrafoner, 1973) Turn (piano, 1973) Spell (klarinet, cello og piano, 1973) Singe die Gärten, mein Herz, die du nicht kennst (ottestemmigt kor og otte instrumenter, 1974)

Sidstnævnte indgår i symfoniens anden sats.

Værket blev uropført i København 2. september 1976 af DR SymfoniOrkestret dirigeret af Herbert Blomstedt.

Form Symfonien har to satser: "Moderato – Lento e Nóbile" og "Allegretto".

Den er skrevet for to fløjter, tre oboer, tre klarinetter, tre fagotter, fire valdhorn, tre trompeter, tre basuner, tuba, fire percussionister, to harper, piano, orgel og stygere.

Tekster De tekster, koret synger, stammer forskellige steder fra: middelalderhymner på latin mantraer fra Indien "Singe die Gärten, mein Herz, die Du nicht kennst" fra Sonette an Orpheus af Rainer Maria Rilke Friedrich Rückert-citater

Referencer

Nørgård 03 Nørgård Kategori:Kulturkanonen