Hans Hansen (født 4. januar 1939 på Frederiksberg, død 15. januar 2025https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=2261) var en dansk forfatter.
Han voksede op på Frederiksberg og tog lærereksamen ved Marselisborg Seminarium i Aarhus i 1963.
Han debuterede med en novellesamling, men han huskes især for sine efterfølgende børne- og ungdomsudgivelser. Især ungdomsromanen Vil du se min smukke navle? fik stor succes. Han var sidenhen manuskriptforfatter på en lang række film og tv-produktioner.
Ud over sit formandskab hos Dansk Forfatterforening (fra 1985 til 1988) var han også formand for Dansk Kunstnerråd samt i en kort periode for Selskabet for Børnelitteratur. Fra 1988 til 1997 var han ansat som filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut, og fra 1997 virkede Hans Hansen som producer for filmselskabet Zentropa.
Hans Hansen var desuden aktiv i Alternativet, hvor han var bestyrelsesmedlem i Lokalforening Halsnæs.Profil hos Alternativet Ved kommunalvalget i 2017 var han opstillet til byrådet i Halsnæs Kommune, men blev ikke valgt ind.
Referencer
Eksterne henvisninger Biografi på Litteratursiden.dk
Hans Hansen på Forfatterweb.dk
Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Lærere fra Danmark Kategori:Politikere fra Alternativet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Mandlige forfattere i det 20. århundrede