Åreforkalkning (atherosklerose og arteriosklerose) er en hyppig årsag til dødsfald i Danmark; indtil midten af 90'erne var hjerte-kar-sygdomme, af hvilke mange skyldes åreforkalkning, den hyppigste dødsårsag i Danmark.Hyppigste dødsårsager i Danmark. Fra Danmarks Statistik.

Forkalkningen er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og benene; sidstnævnte kan hyppigt nødvendiggøre amputation.

Fortykkelsen består af fedt, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortsætter, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen, og der kan dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren (aorta), kan der opstå livsfarlige udposninger på aorta (aneurismer).

Hjerte-kar-sygdomme er multifaktorielle sygdomme: en lang række faktorer har indflydelse på udviklingen af sygdommen.

De kan opdeles i arvelige faktorer og miljøfaktorer:

Blandt de arvelige faktorer er karvægsforholdJeong Shim et al, Genetic susceptibility of the arterial wall is an important determinant of atherosclerosis in C57BL/6 and FVB/N mouse strains. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2011 Aug;31(8):1814-20 og tendens til blodsammenklumpning (koagulation).

Miljøfaktorerne er bl.a. stress, tobaksrygning, motion, ernæring, blodtryk og fedme. Sukkersyge er meget ofte ledsaget af sygdom i pulsårernes væg. Kilder/henvisninger

Eksterne henvisninger 16.05.2004, Ing.dk: Appelsinskræller indeholder en effektiv kolesterolfjerner 2004-04-27, Sciencedaily: Cholesterol Levels Fluctuate With The Seasons Citat: "...Although the mechanism for this phenomenon is not clear, such variation could result in larger numbers of people being diagnosed as having high cholesterol in the winter, the article states..."

Kategori:Blodsygdomme Kategori:Aldring