Hovedtider inden for grammatik er de vigtigste tidsformer eller bøjningsformer (hovedformer) af et verbum (udsagnsord), ud fra hvilke de øvrige former kan afledes.
Ved ordbogsopslag på udsagnsord finder man også hovedtiderne, altid for uregelmæssige udsagnsords vedkommende og nogle gange også for regelmæssige udsagnsord.
Eksempler Dansk: have BØJES har, havde, haftPolitikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. 1994. (navnemåde, nutid, datid, PPP) Engelsk: bite, bit, bittenGyldendals Røde Ordbøger: Engelsk-Dansk Ordbog af Jens Axelsen. (infinitiv/præsens, perfektum, PPP) Tysk: gießen, gießt, goß, gösse, gegossen, gieß[e]Gyldendals Røde Ordbøger: Tysk-Dansk Ordbog af Egon Bork, 1992. Tysk: waschen, wusch, gewaschen, ich wasche - du wäschtCompact Wörterbuch Französisch: Französisch-Deutsch / Deutsch-Französisch, München 1993. Latin: capio, cepi, captum, 3Jensen & Goldschmidt: Latinsk-dansk Ordbog, 2.udg., 1920
Hovedformer af substantiver På latin kan bøjningsskemaet fastlægges ved at kende substantivets former i singularis nominativ og genitiv: servus, -i eller servus, servi eller servus m2 casus, -us eller casus, casus eller casus m4 På dansk anføres singularis og pluralis: mand, mænd (fælleskøn)
Henvisninger
Kategori:Grammatik