Henning Bendtsen (født 6. marts 1925, død 8. februar 2011) var en dansk fotograf.

Henning Bendtsen er uddannet reklamefotograf. Henning Bendtsen var ansat ved Minerva Film 1946-51 og derefter ved Palladium og fra 1958 var han freelance fotograf. Han har desuden været medlem af Filmrådet 1964-68 og medstifter af Dansk Filmfotograf Forbund i 1955.

Bendtsen har været fotograf på omkring 100 danske kort-, dokumentar- og spillefilm. Han har filmet for Johan Jacobsen, Gabriel Axel, Bent Christensen og Astrid Henning-Jensen.

Bendtsens betydeligste arbejde var sammen med Carl Th. Dreyer på filmene Ordet og Gertrud, der skabte en ny filmstil, desuden også i arbejdet på Lars von Triers film Epidemic og Europa.

Eksterne henvisninger og kilder

Kategori:Filmfotografer fra Danmark