Diafra Sakho (født 24. december 1989 i Guédiawaye, Senegal), er en senegalesisk fodboldspiller (angriber), der spiller i den franske Ligue 1-klub Rennes.
Klubkarriere Allerede som ungdomsspiller rejste Sakho til Frankrig, hvor han spillede for FC Metz, der også blev hans første klub som seniorspiller. Han blev i 2014 solgt til engelske West Ham.
Sakhos tid i West Ham startede succesfuldt, og i hans første sæson i klubben (2014-15) scorede han 12 mål i 26 kampe. I de følgende år blev både mål og spilletid dog mere begrænset, og i januar 2018 rejste han tilbage til Frankrig, hvor han skrev kontrakt med Rennes.
Landshold Sakho har (pr. maj 2018) spillet otte kampe for Senegals landshold. Han debuterede for holdet 21. maj 2014 i en venskabskamp mod Burkina Faso, og scorede sit første mål for holdet senere samme år i et opgør mod Kosovo. Han var en del af den senegalesiske trup til VM 2018 i Rusland.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Senegal Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Fodboldspillere fra West Ham United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra FC Metz Kategori:Fodboldspillere fra Stade Rennais FC Kategori:Fodboldspillere fra US Boulogne